Sygeplejersken
Patienter sover for dårligt
SØVN. Halvdelen af patienterne sover så dårligt, at det kan forlænge indlæggelsen og øge sygeligheden. En effektiv sygeplejeindsats kan muligvis hjælpe patienterne med at sove bedre.
Sygeplejersken 2013 nr. 3, s. 18-22
Af:
Marianne Troelsen Skou, journalist
Mange patienter har rigtig svært ved at sove om natten, når de er indlagt. I stedet ligger de og halvdøser i dagtimerne med det resultat, at deres døgnrytme bliver ødelagt.
En undersøgelse fra Loyola University of Chicago viser, at hele 40-50 pct. af specielt de kritisk syge patienter er vågne om natten. Og når de endelig døser hen, er søvnen afbrudt og overfladisk. Og søvnproblemer under indlæggelsen risikerer at blive hængende. For knap 7 ud af 10 (68 pct.) af de indlagte patienter fortsætter søvnproblemerne i op til et år efter indlæggelsen, viser undersøgelsen fra Chicago.
Også herhjemme har flere undersøgelser vist, at patienterne sover meget dårligt under indlæggelsen. Ismail Gögenur, der er overlæge på mave-tarm-kirurgisk afsnit på Herlev Hospital og forskningsleder på Center for Perioperativ Optimering, har lavet en doktordisputats om søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter kirurgi. Formålet var at undersøge patienternes døgnrytme og søvnrytme efter en operation.
”Undersøgelsen viste, at patienterne har meget forstyrret søvn og søvnrytme efter en operation. Deres søvn bliver fuldstændig smadret,” siger Ismail Gögenur.
Specielt et til to døgn efter operationen sov patienterne meget overfladisk og havde mange opvågninger, ingen drømmesøvn og ingen dyb søvn. Tre til fem dage efter operationen fik de mere drømmesøvn, og den dybe søvn kom også stille og roligt tilbage på tredje-, fjerde- og femtenatten.
Langsommere helbredelse
Og manglende søvn er kritisk for patienten. Søvn er et af menneskets grundlæggende behov, og konsekvensen af manglende søvn har betydning for helbredelsen og kroppens restituering.
”Der er ikke noget bedre medicin mod f.eks. stress end en god nattesøvn. Og de fleste mennesker er stressede, når de er indlagt, hvad enten det er psykisk eller kropsligt,” siger Jes Gerlach, stifter og overlæge i Psykiatrifonden og forfatter til bogen ”Søvn”.
Mennesket kommer igennem flere søvnstadier hele natten med perioder, hvor de er i dyb søvn. Og det er især den dybe søvn, der er vigtig, fordi stresshormonet kortison falder i den periode. Nervevækstfaktorer stimuleres, og nerveceller og signalstoffer fornyer sig.
”Man kan sige, at hjernen vokser, og nervecellerne vokser. Det er sundt og godt for patienten.
Fedt og sukkerstoffer falder, hvilket medvirker til, at du ikke får blodpropper. Derfor er det utrolig vigtig med to til tre gode faser med dyb søvn, der især kommer i den første del af natten. Hvis man sover dårligt, går det langsommere med helbredelsen,” forklarer Jes Gerlach.
Risiko for blodpropper
Der kan hurtigt opstå en ond cirkel, hvor den manglende søvn fører til dårligere helbredelse. Og Ismail Gögenur er enig i, at den manglende søvn kan være farlig for patienterne. Får patienten ikke en ordentlig nattesøvn, giver det ifølge ham store udsving i blodtrykket og højere hjerterytme. Lang tid i drømmesøvnen gør, at hjertet er under større stress, og der vil være lavere ilt i blodet. Det kan give blodpropper i hjertet og andre hjerte-kar-sygdomme.
”På tredje-fjerde-dagen er der størst risiko, fordi patienten her sover meget drømmesøvn,” siger Ismail Gögenur og fortsætter:
”Manglende søvn går også ud over immunsystemet. Der er større risiko for at få smerter, og smertetærsklen bliver reduceret. Desuden er der risiko for kognitiv dysfunktion – dvs. man bliver mere forstyrret, forvirret og dårligere til at koncentrere sig.”
Manglende viden
Larm, lys, ubehag, smerter, medicin og stress er hovedårsagerne til, at patienterne ligger og vender og drejer sig om natten. Sygeplejerskernes manglende viden om søvnstadier og sygeplejerutiner om natten bliver også nævnt som årsager til patienternes manglende søvn i en undersøgelse fra Western Pennsylvania Hospital i Pittsburgh.
Desuden viser udviklingsprojekter fra flere afsnit i Hjertecentret på Rigshospitalet, at bekymring, angst og uro også fylder meget hos patienten og forstyrrer søvnen.
Men ifølge Ismail Gögenur er der også andre årsager til, at patienterne sover dårligt. Kroppen er stresset efter operationen, og der sker store hormonelle udskiftninger. Og både narkose og medicin kan ødelægge søvnen.
”Undersøgelser viser, at jo mere morfin, jo mere forstyrret bliver REM-søvnen (se boks), og mange patienter får rigtig meget morfin efter en operation. Desuden forstyrrer anæstesi den dybe søvn,” siger Ismail Gögenur.
Sygeplejersker kan hjælpe patienter med at sove bedre og dermed hjælpe til hurtigere helbredelse og restitution. Undersøgelsen fra Loyola Universitetet i Chicago viser, at ca. 20 pct. af opvågningerne er relateret til støj, og 10 pct. er relateret til patientplejeaktiviteter.
Sygeplejerske Lone Schou udarbejdede i 2006 en klinisk vejledning om søvn på hjertecentret på Rigshospitalet. Også her
havde en tværsnitsundersøgelse vist store søvnproblemer blandt patienterne, og undersøgelsen afdækkede også, at støj var en af årsagerne.
”Det er sygeplejerskens ansvar – i samarbejde med patienten – at tilrettelægge en pleje, der prioriterer den normale søvn
højt. Hvis patienterne får den nødvendige, genopbyggende dybe søvn, vil de have mere energi til at mestre deres sygdomsproblemer,” fremgår det bl.a. af den kliniske vejledning, Lone Schou har udarbejdet.
Prioritér søvnen
Sygeplejerske Lone Schou udarbejdede i 2006 en klinisk vejledning om søvn på hjertecentret på Rigshospitalet. Også her havde en tværsnitsundersøgelse vist store søvnproblemer blandt patienterne, og undersøgelsen afdækkede også, at støj var en af årsagerne.
”Det er sygeplejerskens ansvar – i samarbejde med patienten – at tilrettelægge en pleje, der prioriterer den normale søvn højt. Hvis patienterne får den nødvendige, genopbyggende dybe søvn, vil de have mere energi til at mestre deres sygdomsproblemer,” fremgår det bl.a. af den kliniske vejledning, Lone Schou har udarbejdet.
Hun fik også til opgave at undersøge, hvordan sygeplejerskerne kan hjælpe patienterne med søvnproblemerne.
”Der blev efterfølgende ændret i flere procedurer og arbejdsgange. F.eks. besluttede vi, at det ikke var nødvendigt at tage temperaturen på patienten mellem kl. 5 og 7 om morgenen, men at man lige så godt kunne vente, til patienten vågnede,” fortæller Lone Schou og uddyber:
”Men de ændrede procedurer skulle selvfølgelig ikke være livstruende for patienterne.”
Det blev desuden besluttet, at plejepersonalet skulle vente med arbejdsopgaver, der larmede, f.eks. oprydning. De undgik at have sko på, som larmede. Og patienterne blev orienteret på forhånd, hvis sygeplejerskerne ville komme om natten og tjekke et eller andet.
”Information giver tryghed. Patienterne blev ikke så bange og kunne bedre sove videre,” siger Lone Schou, der videre fortæller, at sygeplejerskerne også tog sig tid til at snakke med patienterne om angst, bekymring og gamle sovevaner.
”Vi prøvede at eliminere frygt og tanker om overlevelse. Disse tanker stresser og kan ødelægge søvnen. Vi snakkede også med den enkelte patient om, hvad de plejede at gøre, når de skulle sove, og hvad der virker bedst for dem, når de skulle sove. Søvn er jo forbundet med en hel del vane,” siger Lone Schou.
Sovemedicin kan være en udvej
Ifølge Jes Gerlach er det også vigtigt, at sygeplejerskerne kender til alle de elementære ting, der gælder for en god nats søvn. Det er f.eks. fysisk aktivitet, hvis sygdommen tillader det, og regelmæssighed. Sovemedicin skal begrænses, men man skal ikke være fanatiker, specielt ikke i den stressede situation, hvor man er indlagt.
”Det er vigtigere at få sovet godt end at undgå sovemedicinen,” siger Jes Gerlach.
Men sovemedicin er Ismail Gögenur ikke ubetinget tilhænger af.
”Sovemedicin kan nedsætte REM-søvnen, og det gør patienterne forvirrede og sløve. I stedet bør man give sovemedicinen melatonin, som ikke har de samme bivirkninger. Desuden er det vigtigt, at selve operationens omfang er så lille som muligt,” siger Ismail Gögenur.
Kilder:
Undersøgelse fra Loyola University of Chicago – se et resume af undersøgelsen her
Undersøgelse fra Western Pennsylvania Hospital i Pittsburgh – se et resume af undersøgelsen her
Klinisk vejledning, Hjertecentret, Rigshospitalet 2006, ”Søvn – patientens mulighed for at sove under indlæggelsen”
Søvn består af forskellige faser, som hver især karakteriseres ved forskellig aktivitet i hjernen, i øjenbevægelser og i kroppens muskler. Den normale søvn hos voksne mennesker består af en søvncyklus, som gentages 3-4-5 gange i løbet af en nat. En fuld søvncyklus består af:
- Stadium 1-søvn
- Stadium 2-søvn
- Stadium 3-søvn
- Drømmesøvn eller REM-søvn
Stadium 1-søvn
Fra den vågne fase sker der en glidende overgang til det, vi kalder søvn. Der kommer langsomme øjenbevægelser, og hjernes aktivitet ændres. Nogle oplever stadium 1 som søvn, andre gør ikke. I stadium 1 vækkes man af den mindste smule støj, berøring eller lignende. I stadium 1 aftager bevidstheden, som er helt væk i stadium 2.
Stadium 2-søvn
Stadium 1 forandres efter få minutter til stadium 2-søvn, som typisk varer 15-30 minutter. Man skal stimuleres noget mere for at vækkes.
Stadium 3-søvn
Stadium 3 er den dybe søvn (delta sleep). Herfra vågner man ikke let, og hvis man vækkes, er man omtumlet og uklar. Det tager adskillige minutter, inden man kommer op i et normalt bevidsthedsniveau. Den dybe søvn varer op til 45 minutter i den første søvncyklus.
Drømmesøvn
Søvnen bliver mindre dyb og minder kortvarigt om stadium 1-søvn. Bag de lukkede øjenlåg er der livlige koordinerede øjenbevægelser. Muskelspændingen er minimal, temperaturreguleringen er ophævet, og puls og vejrtrækning er uregelmæssig. Vækkes man her, kan de fleste fortælle, at de havde drømme.
Undersøgelser af danskernes søvnvaner viser, at vi i gennemsnit sover 6 timer og 48 minutter pr. nat.
Kvinder sover mest, 6 timer og 55 minutter, og mændene sover 6 timer og 36 minutter. Det er væsentligt kortere end de 8 timer, som hidtil har været den almene opfattelse af normalsøvnens længde.
7 timers søvn er nok
I en stor amerikansk undersøgelse har man gennem 20 år fulgt mere end 1 million mennesker med hensyn til bl.a. søvn og levetid. Resultaterne viser, at de, der sover 7 timer, lever længst. De, der sover 4 timer eller kortere, har en kortere livslængde, ligesom de, der sover mere end 8 timer.
Søvnlængde er individuel
Det er individuelt, hvilken søvnlængde der er optimal. Nogle kan klare sig med kortere søvn end 6 timer, ligesom der er andre, som skal have mere end 8 timer. Når man i en periode på 4-5 dage har haft konstant søvnlængde og været velfungerende om dagen, har man fundet sin optimale søvnlængde.
- Sørg for at have en god seng, som passer dig med hensyn til størrelse, madrastype og sengetøj.
- Soveværelset skal have en passende temperatur.
- Sengen er primært til at sove i.
- Stå op på samme tid hver dag, eventuelt også på fridage. Det styrker kroppens indre ur.
- Undgå voldsom fysisk aktivitet, umiddelbart inden du går i seng.
- Hård fysisk aktivitet bør lægges tre timer før sengetid.
- Undgå store måltider, kaffe, cola og andre stimulanser, inden du går i seng.
- Gå ikke sulten i seng. Tag i så fald et lille mellemmåltid, gerne med noget varmt at drikke f.eks. beroligende te eller varm mælk.
- Et varmt bad, umiddelbart inden du lægger dig, kan også være søvnfremkaldende.
- Hvis du ikke kan sove eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op for at undgå at skabe en betinget refleks, som forbinder sengen med ikke-søvn. Læs en bog – ikke for spændende, gæt krydsogtværs eller lignende. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen. Forsøg med forskellige afspændingsteknikker eller lyt til stille, beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv.
Kilde: Scansleep.dk