Sygeplejersken
Krisen har gjort det trendy at yde omsorg
Finanskrisen har rykket ved vores værdier for det gode arbejdsliv. Lykken skal ikke længere findes i det materielle, men derimod i det relationelle, og det har fået rekordmange til at vælge at blive sygeplejerske. En stor del af dem kommer fra andre fag. Vi tegner et portræt af tre af dem på de næste sider.
Sygeplejersken 2014 nr. 3, s. 29-35
Af:
Miriam Lykke Schultz, journalist
Et meningsfuldt arbejde, en afvekslende hverdag og kontakt med mennesker. Sådan lyder de typiske forklaringer på, hvorfor jobbet som sygeplejerske er attraktivt. På landets uddannelser har man oplevet en intens stigning i ansøgertallet. En stigning, som især skyldes tilstrømning fra andre faggrupper.
”I 2012 tænkte vi, at nu har vi nået loftet. Vi troede simpelthen ikke, at vi kunne slå vores egen rekord. Men i sommer eksploderede det hele med en stigning på 35 pct.,” siger uddannelseschef Bodil Primsø fra VIA University College. Hun vurderer, at op mod en tredjedel af ansøgerne har en baggrund i andre uddannelser eller fag.
Især fra håndværk og kontor
Størst er fremgangen til sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro med 83,7 pct. flere ansøgere i forhold til året før. Også her er det væltet ind med ansøgninger fra folk fra andre fag, hovedsageligt fra håndværks- og kontorfag.
Studievejleder Karen Schjøtz forklarer, at de typiske argumenter for karriereskiftet er, at folk oplever at have et trivielt arbejdsliv med begrænsede udviklingsmuligheder og for lidt menneskelig kontakt.
”Som sygeplejerske har du et ansvar for de patienter og pårørende, du møder hver dag. Det oplever mange af vores studerende som særdeles meningsfuldt.”
At mange først i en senere alder tager springet til sygeplejerske handler om en modningsproces, mener hun og tilføjer:
”De har flirtet med tanken tidligere i livet, men først som voksne får de modet. Det sker typisk sidst i trediverne, hvor børnene fylder mindre, og forældrene igen får overskud til at tænke over, hvad de vil med resten af deres liv.”
Svingende interesse
Uddannelseschef Bodil Primsø blev selv uddannet sygeplejerske i 1972 og har fulgt faget gennem tiden.
”Det svinger meget, om det er trendy eller ej at være sygeplejerske. I 80’erne var der en stor arbejdskonflikt, hvor Dansk Sygeplejeråd gjorde opmærksom på usle arbejdsvilkår for sygeplejerskerne. Det fik ansøgertallet til at falde drastisk,” husker Bodil Primsø.
Også op gennem 00’erne var tilgangen til faget lav.
”Samfundet var i en sorgløs og ekspansiv periode, hvor menneskelige værdier stod i skyggen af et stærkt forøget fokus på materielle goder. Hurtige penge blev set som en genvej til lykke, hvilket gjorde job i finanssektoren enormt eftertragtede.”
At sygeplejerskefaget nu igen er meget populært skyldes bl.a. finanskrisen, mener Bodil Primsø:
”Det har vist sig, at boblen kan briste. At vores liv er meget skrøbeligt, og man stiller i højere grad spørgsmålet: ’Hvem tager sig af de svage, der har brug for hjælp?’ Derfor ser vi nogle tendenser på arbejdsmarkedet, der går i retning af omsorg og nærhed som bærende værdier i vores opfattelse af det gode arbejdsliv.”
Den hvide engel er fortid
Også omsorgen over for sig selv og sin egen jobsikkerhed vejer tungt i krisetider.
”Usikkerheden på det private arbejdsmarked vil folk ikke leve med, og det har fået flere til at søge over i de offentlige stillinger, som er mindre følsomme over for konjunkturudsving,” siger Bodil Primsø.
En anden forklaring er, at opfattelsen af sygeplejersker har ændret sig. Tidligere blev faget set som et kald, der opstod ud fra myten om Florence Nightingale, ’Den hvide engel’, som ofrede sit liv til syge og sårede. I dag ses faget som en profession, der spænder vidt.
Som Bodil Primsø siger:
”Nutidens sygeplejerske skal kunne vejlede, undervise, være handlingsorienteret og god til it. Alsidige arbejdsopgaver, som appellerer bredt og derfor i højere grad også tiltrækker mænd.”
 |
Træerne begyndte at ligne hinanden |
 |
Lysten til arbejdet betød mest |
 |
Fra maskiner til mennesker |