Sygeplejersken
Et strakspåbud satte tidspres øverst på dagsordenen
På akutafdelingen på Regionshospitalet i Randers havde sygeplejerskerne råbt vagt i gevær i flere år pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Først da Arbejdstilsynet gik ind i sagen, blev der for alvor gjort noget for at løse problemerne.
Sygeplejersken 2015 nr. 11, s. 20
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen , Journalist
Overarbejde, ondt i maven, hjertebanken og manglende pauser har været hverdag for personalet på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers helt tilbage fra 2012, hvor skadestuen og medicinsk afdeling blev fusioneret til en moderne Fælles Akut Modtagelse, FAM.
En del sygeplejersker valgte at rejse fra afdelingen, og det personale, som blev tilbage, kom til at opleve, at problemerne stod i kø. Oplæring af mange nye kolleger, nye opgaver og vækst i antallet af patienter.
Arbejdstilsynet kom på besøg og gav et påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der blev udarbejdet handlingsplaner, og tilsynet kom på genbesøg året efter og konstaterede, at der blev arbejdet forebyggende bl.a. med faglig vejledning til de nyansatte. Personale og ledelse gav udtryk for, at forebyggelsen så ud til at hjælpe. Påbuddet blev derfor fjernet.
”Men ikke længe efter blev det rigtig slemt,” fortæller arbejdsmiljørepræsentant for sygeplejerskerne på akutafdelingen, Lotte Hybertz Lauritzen, som kunne se, at sygeplejerskernes sygefravær steg, og at mange valgte at rejse i slutningen af 2014.
Baggrunden var, at akutafdelingen i efteråret 2014 flyttede til en ny bygning og samtidig fik 20 pct. flere patienter uden at få ekstra ressourcer. Overbelægning kombineret med mangel på sengestuer, toiletter og køkkenfaciliteter, betød, at medarbejderne følte sig pressede af, at prioriteringer fyldte hele dagen. Man skulle f.eks. vælge, om en patient med vand i lungerne eller en patient med blødende mavesår skulle flyttes ud på gangen.
Læger og sygeplejerskerne gav til Arbejdstilsynet udtryk for, at de hver især arbejdede for tre personer, og at arbejdet foregik i rask trav eller løb, som der rapporteres om i Arbejdstilsynets rapport. På en af de værste dage var overbelægningen på 180 pct., og en ”orange patient” blev først tilset af en læge efter seks timer.
Anonym anmeldelse til Arbejdstilsynet
Som arbejdsmiljørepræsentant brugte Lotte Hybertz Lauritzen alle tilgængelige kanaler til at råbe ledelsen op.
”Jeg sad selv repræsenteret i sygehusets hoved-MED-udvalg og bragte problemet op her sammen med mine AMiR- og TR-kolleger, og arbejdsmiljøet var på dagsordenen på alle møder. Vi fik også støtte af Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland,” siger Lotte Hybertz Lauritzen.
Hun oplevede, at sygehusledelsen lyttede og tilsyneladende tog problemerne alvorligt, men de blev bare ikke løst, og kollegerne i afdelingen var frustrerede.
I foråret 2015 modtog Arbejdstilsynet en anonym anmeldelse af arbejdspladsen for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tilsynet rykkede ud i starten af marts og gav et påbud om, at problemerne skulle løses straks, et såkaldt ”strakspåbud” pga. det alvorligt forringede psykiske arbejdsmiljø. Inden for en uge skulle afdelingen dokumentere, hvad de havde gjort for at forebygge.
I rapporten står f.eks., at medarbejderne beretter om, at de er grådlabile. De er bange for, at patienterne skal dø af fejlvurdering og faglige skøn, der ikke er korrekte, fordi de er foretaget for hurtigt. De er bange for ikke at slå til og overse og lave fejl. De har trykken for hovedet, fordi ”det hele fylder”. De har hjertebanken, før de møder på arbejde, og mens de er på arbejde.
Efter Arbejdstilsynets besøg i marts 2015 faldt den kraftige vækst i antallet af patienter igen. Måske hang bølgen af ekstra henviste patienter sammen med regionens beslutning om, at praktiserende læger fra juni 2014 skulle visitere patienter til hospitalet, men hverken medarbejdere eller ledelse ved med sikkerhed, hvad det skyldtes.
Daglig flowkonference
Akutafdelingen fik bevilget ekstra ressourcer både på læge- og sygeplejerskesiden. En daglig flowkonference blev etableret på sygehuset, hvor man forsøger at undgå, at patienterne hober sig op på medicinsk afdeling, men i stedet kan fordeles til andre afdelinger.
”I hvert fald betød det, at arbejdsmiljøet blev bedre, og de forebyggende tiltag kom til at virke efter hensigten,” siger Lotte Hybertz Lauritzen.
Hvad betød det for jer, at Arbejdstilsynet kom ud?
”Det har helt sikkert betydet, at der er blevet sat fokus på problemet,” siger hun.
Hvorfor er det nødvendigt at få Arbejdstilsynet ud, hvorfor er det ikke nok at dokumentere problemerne til sygehusets ledelse?
”Ja, det kan vi heller ikke forstå, for vi synes jo, at vi havde gjort opmærksom på det. Men Arbejdstilsynet kan trække i nogle tråde, de kan tage direkte kontakt til regionsrådet og til hospitalsledelsen. De er en myndighed, som har nogle muligheder, som vi andre ikke har. Ikke mindst i form af, at de kan rådgive,” siger Lotte Hybertz Lauritzen.
Presseomtale og stort fokus
Også oversygeplejerske på akutafdelingen, Bodil Clemmensen, ser en fordel i, at en myndighed udefra kommer ind og kigger sygehuset i kortene.
”Indtaget af patienter, der bare steg og steg, var en af de væsentligste årsager til, at vi var endt, hvor vi var. Det kan man ikke gøre noget ved som leder i afdelingen, for vi kan ikke bare gå ud til folk og sige, at de ikke må blive indlagt hos os, fordi vi har for mange patienter,” siger Bodil Clemmensen, som ikke er i tvivl om, at den skærpede opmærksomhed på, hvordan man kan sikre et bedre patientflow, vil blive ved med at være i sygehusets fokus.
”De fælles akutmodtagelser er et nyt koncept, og sygehusene er gamle institutioner, så den nye måde at tænke akutte patienter på har vendt organisationen på hovedet. Det har Arbejdstilsynets strakspåbud været med til at sætte fokus på hos presse, samarbejdspartnere og andre sygehuse,” siger Bodil Clemmensen.
I dag knap et halvt år efter, at Arbejdstilsynet gav akutafdelingen et strakspåbud, er arbejdsmiljøet allerede mærkbart bedre, efter hvad Lotte Hybertz Lauritzen hører og selv erfarer.
”Vi har altid færre patienter om sommeren, så arbejdsmiljøforbedringerne står først sin prøve, når det bliver efterår og vinter. Vi afventer lige og ser, om effekten holder som tiltænkt,” siger Lotte Hybertz Lauritzen.