Indlæg dit arbejdsmiljø akut

Hvis man uden held har forsøgt at få ledelsen til at løse arbejdsmiljøproblemer, så er det værd at overveje at kontakte Arbejdstilsynet, anbefaler arbejdsmiljøkonsulenter i Dansk Sygeplejeråds kredse.

sy_2015_11_tema2
Foto: Lizette Kabré. Collage: Mathias Nygaard Justensen.
Problemer med for stor arbejdsmængde og tidspres har tit stået på i halve og hele år, mens medarbejdere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse forgæves har forsøgt at finde løsninger. Det fremgår af de 41 påbud til arbejdspladser om for stor arbejdsmængde og tidspres, som Sygeplejersken har gennemgået.

De langtrukne forløb mærkes også i Dansk Sygeplejeråds kredse, der bliver kontaktet af sygeplejersker, som efterspørger flere handlemuligheder, fordi de mener, de uden held har forsøgt at råbe ledelsen op.

”Nogle ringer ind og lyder desperate. De siger f.eks., at de har allermest lyst til at lægge sig ned på gulvet og skrige, og de spørger, om de egentlig har lov at sige fra og gå hjem, når de ikke mener, deres arbejde er fagligt forsvarligt,” fortæller faglig konsulent i Kreds Sjælland, Rasmus Olsen, som dog fraråder, at man siger fra ved at forlade arbejdet.

”Man har pligt til at udføre det arbejde, man er sat til. Men hvis man mener, at man ikke kan stå inde for den faglige forsvarlighed, så råder vi til, at man tager det op til diskussion med ledelsen. Et af de redskaber, man kan bruge, er
Dansk Sygeplejeråds pjece ”Faglig forsvarlighed”,” siger Rasmus Olsen.

Kredsenes konsulenter hjælper også, når drøftelserne med ledelsen ikke slår til.

”I nogle tilfælde har jeg kontaktet Arbejdstilsynet og gjort dem opmærksomme på et problem. I andre tilfælde har jeg opfordret tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanter til at lave en anonym henvendelse i forhold til at bede Arbejdstilsynet komme på besøg,” siger Rasmus Olsen.

Besøg fra Arbejdstilsynet kan f.eks. betyde, at sagen bliver taget op i pressen, og at politikernes øjne bliver åbnet for problemerne. Det er faglig konsulent i Kreds Syddanmark, Knud Kristensen, enig i:

”Det har bestemt en effekt, når Arbejdstilsynet rykker ud, og jeg vejleder gerne sygeplejersker i, hvordan man kan gøre, hvis de vil kontakte tilsynet.”
 

Arbejder i fritiden

Arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden, Karin Bloch Nielsen, ser en tendens til, at sygeplejersker langt hen ad vejen forsøger at strække sig og få enderne til at nå sammen frem for f.eks. at ringe til Arbejdstilsynet.

”Sygeplejersker bliver efter arbejdstid for at gøre deres arbejde færdigt. De arbejder gratis,” siger Karin Bloch Nielsen.

Det problem har tidligere været dokumenteret i en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, der viser, at hver tredje hospitalssygeplejerske var nødt til at løse arbejdsopgaver som f.eks. dokumentation eller opgaveoverdragelse i fritiden, fordi arbejdstiden ikke rakte til dem.

Arbejdstilsynet gentager kampagne på hospitaler i 2016

Igen i 2016 kommer Arbejdstilsynet på besøg på hospitaler over hele landet i en ny særlig indsats inden for det psykiske arbejdsmiljø. Hospitalerne er udvalgt pga. viden om, at det står særligt slemt til her, hvad angår for stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og vold og trusler.

De hospitaler, der får besøg, bliver først varslet i 2016, og de bliver bl.a. udvalgt på baggrund af statistik over klager, erhvervsbetingede sygdomme, arbejdsulykker og voldsulykker.gen i 2016 kommer Arbejdstilsynet på besøg på hospitaler over hele landet i en ny særlig indsats inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Hospitalerne er udvalgt pga. viden om, at det står særligt slemt til her, hvad angår for stor arbejdsmængde og tidspres, høje følelsesmæssige krav og vold og trusler. De hospitaler, der får besøg, bliver først varslet i 2016, og de bliver bl.a. udvalgt på baggrund af statistik over klager, erhvervsbetingede sygdomme, arbejdsulykker og voldsulykker.

Dansk Sygeplejeråds kredse står klar til at hjælpe sygeplejersker og tillidsvalgte med at løse problemer omkring det psykiske arbejdsmiljø.

”Ingen skal arbejde gratis, men nogen gange kan det være svært at ændre en presset kultur til en bedre. Hvis nogen f.eks. accepterer at arbejde gratis, så er det svært for andre at lade være, og derfor handler det også om, at sygeplejersker må stå sammen for at ændre kulturen,” siger Karin Bloch Nielsen.
 

Der mangler viden om påbud

Arbejdstilsynet gav i alt 105 påbud for dårligt psykisk arbejdsmiljø, da de rykkede ud på hospitalerne i 2014 i den særlige indsats over for det psykiske arbejdsmiljø, heriblandt 41 påbud over for ”For stor arbejdsmængde og tidspres”. Indsatsen bliver gentaget i 2016. 

”Jeg har tidligere givet Arbejdstilsynet tip om, hvilke arbejdspladser der er oplagte at besøge, når de gennemfører kampagner. Det er en mulighed, alle kan benytte sig af,” fortæller Karin Bloch Nielsen.

I Dansk Sygeplejeråd vil kredsenes arbejdsmiljøkonsulenter gerne have kendskab til alle de påbud, der bliver givet for dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

”Vi vil rigtig gerne høre om alle de påbud, der bliver givet, så vi kan støtte aktivt op om de tillidsvalgte, samt har en reel indsigt, når vi er i dialog med arbejdsgiverne, så vi ved, hvad vi taler om,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Kreds Midtjylland, Rikke Borgbjerg.

Rikke Borgbjerg kan godt se en pointe i at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man har forsøgt alle muligheder internt i systemet, og problemer med det psykiske arbejdsmiljø stadig ikke bliver løst.

”Arbejdstilsynet rykker dog kun ud, hvis de vurderer, at det er alvorligt nok, og det er ikke sikkert, at de rykker ud straks. Der kan godt gå noget tid. Men en anmeldelse er ikke spildt, for Arbejdstilsynet bruger anmeldelserne, når de vurderer, hvilke arbejdspladser der skal have besøg. Arbejdstilsynet bruger også statistik over anmeldelser af erhvervslidelser og ulykker. Derfor er det også en god idé at anmelde psykisk arbejdsbetinget stress til Arbejdstilsynet, selvom sygdommen ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade. Men anmeldelsen vil optræde i statistikken og betyde, at tilsynet får øje på et problematisk arbejdsmiljø,” fortæller Rikke Borgbjerg.

 

5 gode grunde til at sige fra over for et presset arbejdsmiljøgode grunde til at sige fra over for et presset arbejdsmiljø

1. Undgå at blive syg af stress. Dansk Sygeplejeråds lokale kredse oplever en stigning i antallet af sygeplejersker, som henvender sig for at få hjælp pga. stress.

2. Tag hensyn til patienternes sikkerhed. Det forringer patienternes sikkerhed, når du arbejder under pres. Forskning viser, at hvis hospitaler vil forbedre patientsikkerheden, så skal der tages højde for menneskelige faktorer som stress og travlhed, fordi de forringer sikkerheden.

3. Tag også hensyn til din egen sikkerhed. I patientklagesager er det en skærpende omstændighed, hvis man har begået en medicineringsfejl under travlhed ud fra den betragtning, at man burde vide, at travlhed forringer sikkerheden, og så burde man have sikret sig, at en anden havde kontrolleret medicinen. Med andre ord sætter sundhedsvæsenet hensynet til patienternes sikkerhed øverst – du skal derfor også tænke på at sikre dig selv mod at begå utilsigtede hændelser.

4. Travlhed betyder mindre sikkerhed på lang sigt. Når arbejdsmiljøet er presset, bliver indrapportering af utilsigtede hændelser, UTH, nedprioriteret. Det beretter sygeplejersker i rapporter fra de arbejdsplader, som får påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det betyder, at sundhedsvæsenet ikke kan lære af sine fejl, som det ellers var meningen med UTH-systemet.

5. Det psykiske arbejdsmiljø bliver ikke taget alvorligt nok. Eksempler fra Arbejdstilsynets påbudsrapporter viser, at sygehusledelsen i nogle tilfælde først gør noget ved problemerne, når der kommer presseomtale om forholdene, måske på baggrund af Arbejdstilsynets påbud. Hvis ledelsen ikke lytter, kan det være en god idé at få Arbejdstilsynet på besøg. 

 

God effekt af kampagner

Professor og arbejdsmiljøforsker på Aalborg Universitet, Peter Hasle, mener, at det har en god signalværdi, når Arbejdstilsynet gennemfører kampagner som den særlige indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i 2014.

”Det sender det signal til alle andre afdelinger, at her er nogle problemer, som skal tages mere alvorligt,” siger Peter Hasle.

”Arbejdstilsynet kan sætte noget i gang, fordi de har en myndighedsrolle og har ret til at gribe ind over for et uforsvarligt arbejdsmiljø. Når man vil forbedre arbejdsmiljøet, skal man ofte bruge en anledning, f.eks. at Arbejdstilsynet kommer på besøg, men anledningen kan også være en kollega, som bliver sygemeldt, eller det kan være en trivselsundersøgelse, der afslører problemer,” siger Peter Hasle.

 

Trives bedst med god kvalitet

Psykiske arbejdsmiljøproblemer kræver, at man kommer til bunds i, hvor problemet egentlig stammer fra. Arbejdstilsynets særlige indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler var især koncentreret om akutmodtagelser og medicinske afdelinger ud fra viden om, at problemerne er størst her. Netop disse afdelinger har været ramt af omstruktureringer i forbindelse med dannelsen af fælles akutmodtagelser, FAM.

Ifølge Peter Hasle handler sygeplejerskers arbejdsmiljøproblemer ofte om, at der er nogle arbejdsgange, som ikke fungerer:

”Sygeplejersker trives bedst, når de kan lave et godt arbejde og levere god kvalitet. Derfor er det vigtigt at tale konkret med sygeplejersker om deres arbejdsgange og om, hvordan man kan fjerne de faktorer, der stresser dem. Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i måden, vi organiserer arbejdet på, og ikke f.eks. udelukkende handle om, at vi skal være søde ved hinanden.”

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø