Sygeplejersken
Telemedicin får alle til at oppe sig
I Nordjylland er borgere med KOL blevet udstyret med bl.a. en iltmåler og et blodtryksapparat i hjemmet. Det har gjort en kæmpe positiv forskel for borgerne og gavnet samarbejdet mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger, fortæller sygeplejerske Louise Gorell Mackenhauer.
Sygeplejersken 2015 nr. 2, s. 34-35
Af:
Marianne Bom, journalist
Det er fredag, og en ældre kvinde med KOL ringer til sin læge og siger: ”Jeg har det ikke så godt.” Lægen spørger, om hun har feber. Kvinden siger nej. Er hun akut dårlig? Heller ikke. Så det ender med, at lægen siger: ”Jeg har desværre ikke flere tider i dag. Lad os se det an i weekenden.” I weekenden bliver kvinden indlagt med lungebetændelse.
Sådan var det ofte, før telemedicinen kom til Nordjylland. Med TeleCare Nord-projektet har ca. 600 borgere med KOL fået et telekit hjem i stuen bestående af en iltmåler, et blodtryksapparat, en vægt og en tablet. Målingerne overføres automatisk til en national database, og både borgeren selv og en sygeplejerske i kommunen eller på sygehuset kan holde øje og tage affære, hvis målingerne afviger fra normalen.
Efter telemedicinen kom til Nordjylland, kan den ældre kvinde nu forklare lægen, at hendes målinger ikke er helt, som de plejer. Lægen kan læse tallene på Sundhed.dk, og hvis han ikke har en akut tid, kan han udskrive penicillin og følge op på borgeren senere.
Eksemplet på, hvordan telemedicin gør en ”kæmpe forskel” for borgerne, kommer fra sygeplejerske Louise Gorell Mackenhauer fra Vesthimmerlands Kommune.
Louise Gorell Mackenhauer: ”Jeg er ikke tvivl om, at telemedicin er fremtiden. Det er en god idé, fordi vi opnår ’patient empowerment’ og også ’sygeplejerske empowerment’ og ikke mindst, fordi vi får styrket samarbejdet mellem sektorerne om de svære kroniske forløb.” Foto: Søren Holm
”Telemedicin er fremtiden”
”Jeg er ikke i tvivl om, at telemedicin er fremtiden. Det er en god idé, fordi vi opnår ”patient empowerment” og også ”sygeplejerske empowerment”, og ikke mindst, fordi vi får styrket samarbejdet mellem sektorerne om de svære kroniske forløb,” siger Louise Gorell Mackenhauer.
De gevinster har hun selv oplevet som projektleder for TeleCare Nord i Vesthimmerlands Kommune. To gange om ugen går hun ind i databasen og analyserer målinger fra borgerne. Hvis tallene går den forkerte vej, ringer hun op og spørger: ”Hvordan har du det?” Ofte har borgeren allerede kontaktet egen læge – eller også kommer han eller hun i tanke om at gøre det under samtalen. Hvis tallene afviger markant fra de grænseværdier, som den praktiserende læge har fastsat, lyder Louise Gorell Mackenhauers instruks, at hun skal anbefale borgeren at kontakte lægen. Telemedicin har desuden åbnet nogle døre for den kommunale sygeplejerske til sygehuset.
”Med telemedicin har jeg nemmere adgang til samarbejde med sygehuset. Hvis eksempelvis en iltmætning er for lav, kan jeg anvise patienten til en subakut A-punktur, en syre-base-status.”
Førhen var både borgeren og den kommunale sygeplejerske uden handlemuligheder, når borgeren ikke følte sig frisk.
TeleCare Nord er et samarbejde mellem 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland samt Aalborg Universitet. Projektet afprøver telemedicinsk hjemmemonitorering af patienter med KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Ca. 1.300 borgere deltager, men da det er et forskningsprojekt, har ca. halvdelen hjemmemonitorering, mens de øvrige modtager gængs behandling, så resultaterne kan sammenlignes. Projektet udløber i juni 2015, men tilbuddet om telemedicin fortsætter året ud og går i permanent drift, hvis evalueringen viser de forventede effekter. Tre ph.d.-studier følger projektet.
Opkvalificering i kommunerne
En anden gevinst er, at telemedicin har ført til efteruddannelse af både social- og sundhedshjælpere, -assistenter og sygeplejersker i kommunerne. De får genopfrisket deres viden om KOL og om, hvordan de bedst samarbejder tværfagligt i kommunen og på tværs af sektorer.
Telemedicinen og den systematiske tilgang, der følger med, har gjort, at ”alle opper sig”, siger Louise Gorell Mackenhauer. Alle de inkluderede KOL-patienter har nu en selvbehandlingsplan, hvilket en pæn andel ikke havde før. Det betyder, at de selv kan begynde på behandling af lungebetændelse på tidspunkter, hvor de ikke har adgang til praktiserende læge. Borgerne kender nu deres ”normalområde” for både iltmætning, blodtryk og puls, samt deres normale niveau for åndenød, hoste og opspyt, og alle sundhedsfaglige omkring borgeren har adgang til at følge borgerens målinger.
Louise Gorell Mackenhauer er sikker på, at telemedicin giver mere livskvalitet og tryghed i hverdagen, og det er hendes indtryk, at færre bliver indlagt. Den endelige dokumentation mangler dog, da projektet først er evalueret medio 2015.
Temaet om telemedicin består af disse artikler:
Indledning: Telemedicinen er klar, men hvad med pengene og personalet? side 30