Ny forskning: Fem faktorer til nedbringelse af bæltefiksering

I Danmark bruger vi bæltefikseringer dobbelt så ofte som i Norge. En af grundene er, at nordmændene har et bedre arbejdsmiljø.

Tvang_3Illustration: Mikkel Henssel

Selvom ambitionerne har været store for regeringer og regioner, er antallet af bæltefikserede patienter stadig ikke faldende. I 2013 blev der i Danmark foretaget 6.165 bæltefikseringer, mens der i 2010 var 5.035. Landsdækkende tal for 2014 foreligger endnu ikke.
Patienter kan få alvorlige følgevirkninger af fikseringerne som sår, blodpropper og brækkede knogler, men de kan også få varige psykiske men.

”Nogle patienter kan få livstidstraumer, der kan minde om PTSD,” siger ph.d.-studerende og oversygeplejerske Jesper Bak, som har fundet fem faktorer til at forebygge tvangsfiksering.

Han fortæller, at personalet, der fikserer patienten, kan få lige så alvorlige eftervirkninger:
”Det at tvangsfiksere et andet menneske eller blive slået påvirker selvfølgelig personalet. Så personalet kan også blive traumatiseret af de voldsomme oplevelser.”

Og formålet med den nye forskningsartikel og de fem nye bud på, hvordan man nedbringer tvang, er netop at beskytte både personale og patienter.
”Vi skal ind tidligt i forløbet og forebygge tvangsfiksering, så vi aldrig når dertil, hvor situationen eskalerer,” siger Jesper Bak.

Om forskningsprojektet

Titel: Comparing the effect of non-medical mechanical restraint preventive factors between psychiatric units in Denmark and Norway
Medvirkende: Jesper Bak, Vibeke Zoffmann, Dorte Maria Sestoft, Roger Almvik, Volkert Dirk Siersma og Mette Brandt-Christensen.
Udgivet: Januar 2015 i Nordic Journal of Psychiatry

Tre tidligere faktorer

Ved et tidligere forskningsprojekt påpegede Jesper Bak i 2013 tre faktorer, der kan nedbringe brugen af bælte. Forskerne havde her undersøgt brugen af bælte i Danmark og Norge ved at se på forskellige forhold, som kunne påvirke brugen af tvang. Forholdene havde de fundet frem til ved at gennemgå internationale forskningsresultater på området.

”Vi fik afdelingssygeplejersker i Norge og Danmark til at besvare over 100 spørgsmål, der dækkede over de forhold, som vi mente kunne påvirke tvangsfiksering, og så sammenlignede vi svarene med, hvor mange fikseringer afdelingerne havde haft,” fortæller Jesper Bak.
Ud fra de data kunne forskerne se, at der særligt var tre faktorer, som havde betydning for et lavt antal bæltefikseringer:

  1. Obligatorisk evaluering: Efter hver bæltefiksering skal episoden evalueres af et tværfagligt team.
  2. Patientinvolvering: Patienten bliver inkluderet i beslutningerne om sin egen pleje og behandling f.eks. ved at deltage i møder med læger.
  3. God plads på afdelingen: Der skal være god plads på afdelingen for at forebygge tvangsfiksering. Hermed menes både kvadratmeterareal og dét, at patienten skal have mulighed for at være alene.

De nye faktorer

Nu har Jesper Bak og hans forskningshold set på den samme undersøgelse i et andet lys.

”Det er fuldstændig samme data, vi har undersøgt, men nu ser vi så på landsforskellene mellem Danmark og Norge,” fortæller han.
Og netop denne forskel i de to nordiske lande er interessant, da Norge kun tvangsfikserer halvt så ofte som Danmark, konkluderer forskningsrapporten:

”Nordmændene har f.eks. mere personale pr. patient, og der er også bedre arbejdsmiljø på de psykiatriske afdelinger, end vi har i Danmark,” fortæller Jesper Bak.
De fem faktorer til at forebygge tvangsfiksering, som forskerne i dag har fundet frem til, er:

  1. Mindre anvendelse af vikarer.
  2. Grunduddannelsesniveau: Jo højere uddannet plejepersonale, jo færre tvangsfikseringer.
  3. Godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, f.eks. god ledelse, influerer positivt på antallet af tvangsfikseringer.
  4. Højere personale-patient-ratio.
  5. Identifikation af, hvad der trigger patientens kriser eller aggressioner, og hvilke unikke beroligelsesteknikker de anvender. Der besluttes desuden specifikke interventioner tidligt i indlæggelsesforløbet.

Kilde: Comparing the effect of non-medical mechanical restraint preventive factors between psychiatric units in Denmark and Norway.

Bælteforskningens næste skridt

Jesper Bak mener ikke, at hans nye forskningsprojekt giver nogle endegyldige svar. Han forklarer, at det, der ligger bag tvangsfikseringer, er meget kompliceret, og at hans nyeste forskningsartikel kan bruges til at vise, hvilken retning fremtidig forskning om bæltefiksering kunne gå.

”Vi kan ikke gå ud og sige: ”Hvis man ændrer på de her forhold, så nedsætter man andelen af tvangsfikseringer.” Men vores forskning kunne lede frem til, at man undersøgte de her i alt otte faktorer lidt bedre i nogle stærkere typer studier.”

Der er nemlig ikke kun én ting, der kan nedbringe tvangsfiksering. Mange faktorer spiller ind, mener Jesper Bak:

”Der er også flere end de mange forhold, vi har fundet ved at gennemgå international forskning, der påvirker tvangsfiksering. Så det er en klog strategi at gøre mange ting, hvis man gerne vil nedbringe bæltefikseringer,” siger Jesper Bak.

(Klik på figuren for at se den i et større format).

Tvang_2 

tema om tvangsfiksering:

​ 

Emneord: 
Psykiatri
Tvang