Sygeplejersken
Slut med bæltefikseringer på Hvidovre i 2017
34 afdelinger landet over har arbejdet målrettet med at nedbringe brugen af tvang. I perioden er antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme faldet med henholdsvis 26 og 27 pct., viser en ny rapport. Sygeplejersken har besøgt én af afdelingerne.
Sygeplejersken 2015 nr. 4, s. 16-17
Af:
Kristian Fristed Eskildsen, journalist
På Hvidovre Hospital arbejder en af hospitalets tre lukkede afdelinger intensivt på at afskaffe bæltefikseringer de kommende tre år. I 2015 er ambitionen at have højst 12 bæltefikseringer. I 2016 er målet seks, mens tallet i 2017 er et rundt nul.
Sygeplejerske Katarina Nenadovic pakker sin kollega Lars Peter Ladefoged Jensen ind i en kuglestol, der hjælper mange patienter med at falde til ro. Foto: Kristian Fristed Eskildsen.
”Det er ikke realistisk, at vi skulle lægge ud med nul fikseringer i indeværende år,” siger Lars Peter Ladefoged Jensen. Han og Katarina Nenadovic er projektsygeplejersker i afdelingen. De er klar over, det er et ambitiøst projekt. F.eks. modtog afdelingen få dage tidligere en patient – afleveret af politiet – der var meget vred og udadreagerende. Han endte med at komme i bælte.
Filosofien er at få patienterne til at være roligere, tryggere og mindre stressede på flere måder.
Psykiatrisk Center Hvidovre har været undervejs i flere år. Fra 1. januar 2015 er afdelingen officielt en del af Sundhedsstyrelsens forsøg med bæltefri afdelinger. Projektet løber tre år og har fået penge fra en af Sundhedsstyrelsens satspuljer. I hver region deltager mindst en afdeling i forsøget. På Hvidovre har man døbt projektet Nye Veje, så fokus ikke kun er på bælter, men mod alt, der retter sig mod handlinger, der skal forhindre brugen af bælte. Det ligger i Sundhedsstyrelsens projektbeskrivelse, at afskaffelsen af bælter ikke skal føre til højere medicinforbrug.
Patienter må også vænne sig
Den bæltefri ambition kræver en kulturforandring for både personale og patienter. En mand i 20’erne ønskede f.eks. selv at komme i bælte, fortæller Katarina Nenadovic.
”Han oplevede selv at have det så enormt dårligt, at han mente, det var den bedste løsning for ham.”
Som sygeplejersker anerkendte de, at bæltefiksering tidligere havde virket for patienten. Men fik ham til at acceptere en anden løsning, der kunne give ham følelsen af kontrol over sig selv og sin krop.
”For det første tilbød vi, at der var personale ved ham hele tiden. Vi tilbød ham kugledyne. Vi tilbød ham at lytte til noget musik. Vi tilbød også, at vi gik væk og trak os, når han bad os om det, så han kunne få lov til at være alene, når han havde mest brug for det. Han var bange for at miste selvkontrol. Vi talte med ham om, at vi godt kunne passe på ham og tage vare på ham, selv om han ikke var i bælte. Han behøvede ikke være spændt fast, for at der kunne være ro omkring ham,” forklarer Katarina Nenadovic.
Situationer med risiko
Nogle situationer er mere kritiske i forhold til udadreagerende adfærd, f.eks. ankomsten til afsnittet, der somme tider sker mod patientens vilje. Derfor har personalet særligt fokus på at få patienten til at føle sig godt tilpas med det samme. Patienten bliver budt velkommen, vist rundt og talt med i en time og et kvarter lige efter ankomst. Personalet og patienten laver sammen en angst- og aggressionsplan.
Tidspunktet omkring vagtskifte kan også føre til uro, der forplanter sig til patienterne. Derfor sørger man for, at der er aktiviteter, der kører hen over vagtskifte.
Nyrenoveret afdeling hjælper
I øjeblikket er et nyt område af hospitalet ved at blive renoveret, og afdelingen flytter ind i slutningen af april. Her får patienterne en stor gård og have med boldbane til rådighed. I dag må patienterne stå tæt sammen på få indhegnede kvadratmeter, når de skal ryge. Det kan give spændinger og føre til voldelig adfærd. I den nye gård er det nemmere at gå for sig selv. Personalets opholdsrum har en glasvæg ud mod gangen, så det bliver lettere for patienterne at kontakte personalet.
Den nye store ting er et sanserum, hvor en patient i samarbejde med personalet kan indstille lys, lyd og billedet på en storskærm. Patienten kan have sin egen musik med, hvis han eller hun vil det. Afdelingen har allerede i dag skruet meget op for aktiviteter, så der foregår noget hver dag fra 9.30 til 17.30. På den nye afdeling bliver der generelt flere og smukkere kvadratmeter.
Alle får enestuer med tv. Patienten får et skab, han eller hun kan låse med sin nøglechip. Det styrker også patienten at kunne have sine private ting som f.eks. cigaretter på værelset frem for at få dem opbevaret hos personalet.
Sundhedsstyrelsen udkommer snart med en national strategi for forskning til gavn for mennesker med psykiske lidelser. Et af fokuspunkterne i strategien er tvang i psykiatrien.
En satspuljebevilling administreret af Sundhedsstyrelsen afsatte 15 mio. kr. til at nedbringe tvang i psykiatrien på 34 afsnit jævnt fordelt i hele landet. De grundlæggende idéer byggede videre på en række nationale gennembrudsprojekter, som var ledet af CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.
De seneste tre år har de 34 afdelinger så arbejdet målrettet med at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatrien. Det har bl.a. ført til, at antallet af bæltefikseringer og tvangsepisoder med remme er faldet med henholdsvis 26 og 27 pct., viser en rapport fra CFK.
Rapporten konkluderer, at der er ”skabt engagement og ændret tilgang til patienterne og kulturen på afsnittene”.
Men rapporten afslører også, at der stadig er plads til forbedringer.
For selv om antallet af remme- og bæltefikseringerne er reduceret, så er former for tvang som tilbageholdelser og fastholdelser i projektperioden steget med 7 pct. Og de færre bæltefikseringer ser ikke ud til at have ændret ved patienttilfredsheden på de voksenpsykiatriske afsnit over de sidste tre år.
Kilde: CFK.