Det "nye" barn runder 25 år

Tankerne om et dansk sygeplejeetisk råd blev næret af konkrete erfaringer fra et tilsvarende organ i Norge med næsten syv års erfaring i bagagen.

etik_6
Foto: Anne-Li Engström
Ønsket om et fagligt etisk råd inden for sygeplejen udsprang i slutningen af 1980’erne. Idéen havde rod i oplevelsen af nye muligheder og problemstillinger som følge af den teknologiske udvikling i og økonomiske styring af sundhedssektoren.

Det fagligt etiske råd skulle ikke forveksles med hverken Det Etiske Råd (oprettet 1987) eller Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

Det ønskede råd skulle alene forholde sig til etiske udfordringer, sådan som sygeplejerskerne mødte dem i dagligdagen.

På Dansk Sygeplejeråds kongres i 1988 var emnet oppe at vende blandt de delegerede, hvoraf mange gennem længere tid havde kigget mod nord til Norge.

Deroppe havde Norsk Sykepleier Forbund i snart syv år haft et råd for drøftelse af fag-etiske problemstillinger blandt sygeplejersker, og der havde allerede været flere hundrede sager til drøftelse i de første år.

Den daværende norske forbundsformand, Anne Karin Brokhaug, overværede kongressens drøftelse og satte ifølge Sygeplejerskens referat fra dengang rådets funktion ind i en aktuel samfundsmæssig sammenhæng:

”Vi oplever en stigende interesse for vores faglige etiske råd … på baggrund af de nedskæringer, vi har haft i sundhedssektoren,” sagde hun og fortsatte:”Også andre områder inden for plejesektoren henvender sig, ligesom patientforeningerne kalder på os.”

Ræven vogter gæs
Daværende næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Benny Andresen, var primus motor i at fremlægge tankerne om dannelsen af et etisk råd for kongressen, og han kunne varmt anbefale at følge den norske model. Både for at give sygeplejerskerne muligheden for at ytre sig i almindelighed om etiske dagligdags udfordringer og i særdeleshed for at kunne distancere sig i forhold til andre væsentlige aktører inden for sundhedsvæsenet:

” … sygeplejerskerne <må> markere sig selvstændigt i den offentlige debat omkring etiske spørgsmål. Det har nemlig vist sig, at sygeplejerskerne ofte har en mere markant afvigende holdning i disse spørgsmål end f.eks. lægerne, der mener, at befolkningen ikke bør blande sig. Efter min mening er det at sætte ræven til at vogte gæs!”

Kongressens delegerede fortsatte drøftelsen om bl.a. rådets sammensætning:

”Et dansk sygeplejefagligt råd skal være uafhængigt af de politiske forsamlinger, sådan som det er i Norge. … Jeg ser for mig et samspil mellem råd og organisation, hvor begge parter kan konsultere hinanden, og hvor rådet kan rådgive politikerne,” argumenterede Benny Andresen over for kongressen.

Enden på debatten blev, at en arbejdsgruppe blev nedsat, og arbejdet med at skabe et fagetisk råd gik dermed i gang. ”Det nye barn” blev sygeplejerskernes etiske råd døbt i Sygeplejersken i bladets reportage fra kongressen.

To år senere, i 1990, for 25 år siden, fuldbyrdede og navngav en ny kongres barnet ”Det Sygeplejeetiske Råd”, og efter yderligere to år blev ordlyden af de sygeplejeetiske retningslinjer vedtaget. Dermed forelå det første etiske grundlag for den danske sygeplejeprofession.

Kilde: Sygeplejersken nr. 23/1988.

Sygeplejeetisk råds formænd gennem 25 år

1990: Mette Holler
1992: Marianne Mahler
1996: Hanne F. Mortensen
2004: Edith Mark
2008: Lone Langkjær
2010: Grete Bækgaard Thomsen
2014: Randi Bligaard Madsen

Emneord: 
Etik