Fødselsdagshilsen: "Lad borgerne vurdere de Sygeplejeetiske Retningslinjer"

Sygeplejeetisk Råd markerer den etiske grundsten i sygeplejen, men også de kliniske etiske komiteer må have en plads i det fagetiske landskab. Komiteerne kan blive et bindeled mellem teoretisk og praktisk etik og det nødvendige enzym, der gør de Sygeplejeetiske Retningslinjer aktive og virksomme i klinisk praksis.

etik_3
Foto: Line Bloch Klostergaard
”Patienternes vurdering af vores Sygeplejeetiske Retnings-linjer kunne blive en markering af epoken, hvor vi som fag går fra et samarbejde med patienten til et samarbejde med ligeværdige samfundsborgere,” siger Dorte Holdgaard, medlem af Lokal Klinisk Etisk Råd ved Aalborg Universitetshospital. 

Et til lykke med sølvbrylluppet skal der lyde!

Og hvad har et sølvbryllup så til fælles med Sygeplejeetisk Råds 25-årsjubilæum? De to institutioner har det til fælles, at de markerer relationen som noget særligt og som noget, der skal værnes om.

Mange sygeplejersker vil mene, at patienten som medmenneske altid har været centrum for vores sygeplejehandlinger, men relationen har haft mange forskellige udtryk inden for sygeplejefaget gennem tiden. Sidst i 70’erne skulle man ved optagelsessamtalen hos forstanderinden endelig ikke sige, at man gerne ville være sygeplejerske, fordi man ville hjælpe andre mennesker. Man skulle sige, at man gerne ville have et arbejde, for det hed sig, at det var et arbejde som så meget andet.

Hvordan jeg fik mig kringlet ud af den, kan jeg egentlig ikke huske, men jeg vidste, at jeg for alt i verden ikke skulle fortælle, at jeg også var inspireret af bøgerne ”Piger i Hvidt, Blåt og Gråt”. Dels var det jo lidt primitiv litteratur, og i bøgerne var der fokus på både det at ville hjælpe patienterne og på, at man som sygeplejerske havde et kærlighedsliv.

Det var dengang. I dag er det, som om sygeplejen er vendt tilbage til kernen i faget, og denne venden tilbage begynder så småt med introduktion af kandidatgrad og forskning, men markeres også med oprettelsen af Sygeplejeetisk Råd i 1990. Til lykke med den markering. Faget er både kommet tilbage til sin etiske grundsten og retter sig samtidig også fremad mod udvikling af samarbejdet med den moderne samfundsborger, et samarbejde der kan virke udfordrende på vores faglighed. Og hvorfor ikke tage udfordringen op og gå direkte til kilden og få patienternes mening og vurdering af vores Sygeplejeetiske Retningslinjer? Det kunne blive en markering af epoken, hvor vi som fag går fra et samarbejde med patienten til et samarbejde med ligeværdige samfundsborgere.

Spændende, hvad guldbrylluppet kommer til at se tilbage på, og om de kliniske etiske komitéer har fået en plads i det fagetiske landskab. Forhåbentlig vil komitéerne blive vurderet som væsentlige bindeled mellem teoretisk og praktisk etik eller som et nødvendigt enzym i transformationsprocessen fra nedskrevne Sygeplejeetiske Retningslinjer til aktive og virksomme retningslinjer i klinisk praksis.

Dorte E.M. Holdgaard, RN, exam.art., SD, MPA, etik- og kvalitetskonsulent, formand for Lokal Klinisk Etisk Komité ved Aalborg Universitetshospital.

Emneord: 
Etik