Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sengene bliver for hurtigt nedlagt

Med strukturreformen i 2007 og de efterfølgende anbefalinger fra Erik Juhl-udvalget skød politikerne gang i udviklingen mod specialiserede supersygehuse med færre sengepladser. Men læger, sygeplejersker og patienter mener, at udviklingen går for stærkt, og det medfører bl.a. massiv overbelægning på sygehusene og udfordringer i kommunerne.

Sygeplejersken 2015 nr. 9, s. 22-23

Af:

Christina Sommer, journalist

Kom_pres_4
Attribution 
Foto: Søren Svendsen


Regionerne nedlægger sengepladser i et tempo, hvor ingen kan følge med. Samtidig stiger antallet af ældre med ofte flere kroniske sygdomme, og resultatet er bl.a. en massiv og nærmest konstant overbelægning på landets akutte og medicinske afdelinger og et presset kommunalt sundhedsvæsen.
 
Det mener bl.a. Dansk Sygeplejeråd, FOA, Danske Patienter og Lægeforeningen, som i begyndelsen af juli gik ud med et opråb til politikerne i regeringen, regioner og kommuner. Se boksen ”Seks konkrete skridt mod overbelægning”.

 ”Der er simpelthen skåret for mange senge væk for hurtigt til, at der er kompensation for dem et andet sted. Og mens vi finder den rette balance, mener vi, at man er nødt til at åbne nogle flere senge, så vi ikke spilder hinandens tid, men i høj grad også patienternes liv på, at de ryger frem og tilbage mellem hospitaler og kommuner,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Regionerne har i løbet af de seneste fem år nedlagt hver 8. sengeplads. Det svarer til, at hospitalerne i dag er tæt på at have nået målet om at fjerne 20 pct. af sengepladserne, et mål som ifølge anbefalingerne fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg først skulle være nået i 2020.

Udvalget, der blev nedsat af den daværende VK-regering i 2008, havde til opgave at kigge nærmere på en ny sygehusstruktur, og anbefalingerne lød bl.a. på nedlæggelse af nogle mindre sygehuse, etableringen af en række specialiserede supersygehuse og ikke mindst nedbringelse af antallet af sengepladser med 20 pct. fra 2007-2020.

Seks konkrete skridt mod overbelægning

I juli gik Dansk Sygeplejeråd sammen med Danske Patienter, Ældre Sagen, Lægeforeningen og FOA ud med seks konkrete forslag til, hvordan overbelægningen på især landets akutte og medicinske afdelinger kan nedbringes – af hensyn til både patienter og personale:

  1. Der skal her og nu sikres det nødvendige antal medicinske sengepladser, indtil der er sikkerhed for gode tilbud i det nære sundhedsvæsen.
  2. Der skal udarbejdes en national plan for det nære sundhedsvæsen, som bl.a. skal indeholde en samlet kapacitetsanalyse, der både på lands-, regions- og kommunalt niveau beregner kapaciteten – både her og nu og på længere sigt.
  3. Regioner skal følge op på de data, der viser, at forholdene ikke er i orden.
  4. Der skal indgå nationale krav i økonomiaftalerne til regioners og kommuners indsats for den ældre medicinske patient.
  5. Der skal gøres en indsats for at styrke sygeplejen på plejecentre.
  6. Der skal sikres understøttende incitamenter til at styrke regioner og kommuners samarbejde om at forebygge unødige indlæggelser.

Udspillet trak overskrifter i flere landsdækkende medier, og sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) udtalte bl.a. til Ritzau, at ”Patienter skal ikke ligge på gangene, og overbelægningen på de medicinske sygehusafdelinger er et problem, vi skal have gjort noget ved … Derfor har vi også i regeringen sagt meget klart, at vi vil prioritere indsatsen over for de ældre medicinske patienter.”

Kører ikke i takt
Den hastige nedlæggelse af sengepladser kan mærkes i kommuner landet over, bl.a. i Region Syddanmark, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen.

”Der er ingen tvivl om, at sygehusene nogle gange udskriver patienterne for tidligt. Det er positivt, at indlæggelsestiden falder, fordi vi er blevet dygtigere, men det er bestemt ikke positivt, at det skal gå hurtigere og hurtigere på hospitalerne pga. besparelser, og fordi man vælger at reducere antallet af sengepladser igen og igen. Det går alt for stærkt i forhold til, at kommunerne ikke i samme grad har oprustet. Tandhjulene kører ikke i takt,” siger John Christiansen.

Det billede kan leder af Sygeplejen i Varde Kommune, Rigmor Jensen, genkende.

”Som det er nu, tænker jeg, at enderne ikke altid når helt sammen. Vi har rigtig mange udfordringer, især i overgangene mellem sektorerne. Overgangene har altid været sårbare, men nu hvor patienterne er endnu mindre færdigbehandlede, når vi modtager dem, bliver det endnu sværere. Her ser jeg en stor ledelsesmæssig opgave i at sikre et godt flow,” siger Rigmor Jensen.

Hun ser dog alligevel fortrøstningsfuldt på fremtiden, der med hendes ord ”ikke kan være anderledes”.

”Det er et politisk valg, der er truffet. I dag er det en arbejdspræmis, at borgerne ikke er færdigbehandlede, når de kommer hjem. Vi kalder dem faktisk også for patienter nu i stedet for borgere og taler om behandling i eget hjem. Det gjorde vi ikke for 10 år siden. Så nu er udfordringen at få os alle sammen gearet til at kunne varetage de nye opgaver, og det er vi i fuld gang med. Vi får mange ansøgninger til vores ledige stillinger og har en oplevelse af, at sygeplejersker finder opgaverne i kommunerne meget spændende,” siger Rigmor Jensen.

Dette tema består af følgende artikler: