Sygeplejersken
Lemvigmodellen
På Tryghedshotellet i Lemvig Kommune er der altid tid til borgerne, hvad enten det handler om klinisk sygepleje eller en hyggesnak over en tartelet. Tid til observationer er en vigtig del af den sygepleje, de yder her.
Sygeplejersken 2016 nr. 13, s. 26-28
Af:
Britt Lindemann, journalist
En tartelet med høns i asparges bliver sat foran den ældre mand med iltapparatet. Den brummende, mekaniske lyd bliver overdøvet af begejstringen over dagens frokost. I går spiste han to, og det er meget for den ellers småtspisende borger. Vi er på Tryghedshotellet i Lemvig, og sygeplejerske Birte Hedegaard Nielsen småsludrer med borgeren, imens han nydende tygger sig igennem frokosten. De to kan hurtigt blive enige om, at rigtig høns i asparges laves med fløde, og det er lige præcis sådan, den i tarteletten er lavet.
Birte Hedegaard Nielsen har været sygeplejerske i 23 år, har mange års erfaring som hjemmesygeplejerske i kommunen og har været med på Tryghedshotellet fra begyndelsen i 2013. Tryghedshotellet er én af Lemvig Kommunes løsninger på akut sygepleje i det nære sundhedsvæsen. Her er der tid til at observere, pleje og behandle og til at koordinere borgerens videre forløb. Som alle andre steder kan der være travlt på Tryghedshotellet, men hun oplever, at de fuldt ud udnytter, at der altid kommer en anden sygeplejerske og tager over.
”Her er der sygeplejersker døgnet rundt, for der skal ikke være forskel på at have brug for en sygeplejerske, om det er nat eller dag,” siger Birte Hedegaard Nielsen.
En ny løsning på et gammelt problem
Alle Birte Hedegaard Nielsens chefer er sygeplejersker. Det betyder noget i hverdagen. I dag får hun og hendes kollegaer f.eks. mulighed for at diskutere et etisk dilemma med områdeleder Birgitte Nielsen, der kigger forbi.
Hun er glad for, at hendes øverste chef, sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen, indså, at ressourcerne kunne fordeles anderledes, og løste det med Tryghedshotellet. Birte Hedegaard Nielsen oplever hver dag den forskel, det gør for borgere, der undgår indlæggelse eller ambulant behandling i Herning.
- God forberedelse er nøgleordet
- Sæt klare rammer op for de opgaver, der kan blive løst
- Find den rigtige løsning til jeres situation
Borgerne bliver henvist af hjemmesygeplejerske, hospital eller af egen læge, der også har både behandlingsretten og tilsynspligten. Men i dagligdagen er det sygeplejerskerne, der følger borgerne hele vejen igennem processen.
”I dag har jeg haft en borger i bad. Det gør jeg, fordi jeg kan samle observationer. Hvordan ser det sår ud, hvordan skal han støttes, hvordan fungerer han kognitivt? De observationer ville jeg ikke kunne gøre mig, hvis opgaven var overladt til en assistent,” forklarer Birte Hedegaard Nielsen.
Tryghedshotellet har en helt klar afgrænsning i forhold til, hvilke opgaver de kan løse, og dem er sygeplejerskerne blevet uddannet i. Læge og praksiskonsulent i Lemvig, Bruno Christensen, har oplært dem i forhold til rammeordinationer og udelegering af opgaver.
Skal tilpasses omstændighederne
170 meter derfra sidder sundhedschef Grete Bækgaard Thomsen. Tryghedshotellet var hendes idé, som hun udviklede sammen med områdelederne. Fra første tanke, og indtil det var en realitet, gik der tre år. Grete Bækgaard Thomsen gør ikke noget uden at have grundlaget på plads. Det betyder, at man var på besøg i både Randers og Viborg for at se nærmere på, hvordan de har løst udfordringen med det nære sundhedsvæsen. Selvom Lemvig er en lille kommune indbyggermæssigt, så er den spredt over et stort geografisk område, og det var årsag til, at man i første omgang valgte et udkørende team fra.
”Det blev meget tydeligt, at der ville komme nogle opgaver ud i kommunerne, der krævede øget ekspertise hos sygeplejersker. Den ekspertise skal være til stede 24 timer i døgnet, men et udkørende team ville bruge rigtig meget tid på landevejen. At samle ekspertisen et sted giver en bedre udnyttelse af ressourcerne,” forklarer Grete Bækgaard Thomsen om baggrunden for Tryghedshotellet.
Tryghedshotellet er ikke en erstatning for provinshospitalet, og det er heller ikke meningen, fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Men det er et tiltag, der kan spare borgere for indlæggelse, har nedbragt genindlæggelser og giver bedre mulighed for tidlig opsporing af begyndende sygdom.
Tryghedshotellet i Lemvig har eksisteret siden 2013. Her har man ni senge og er som første sted i landet døgnbemandet med sygeplejersker. Borgerne bliver indskrevet på Tryghedshotellet enten for at undgå en hospitalsindlæggelse eller for at forkorte den, det kan være i forbindelse med f.eks. dehydrering eller infektion. Halvdelen af indskrivningerne er under syv dage, og her bliver der lagt en plan f.eks. for borgerens fremtidige behandling i eget hjem.
Pårørende spiller en rolle
En stor fordel ved Tryghedshotellet handler slet ikke om den kliniske sygepleje, men om nærhed. Nærhed med borgerne, men især nærhed i forhold til pårørende, fortæller sygeplejerske Birte Hedegaard Nielsen. Når en borger er indskrevet her, så har pårørende bedre mulighed for at besøge indskrevne borgere, end hvis de skulle tage turen på 75 km til Herning. De pårørende får i det hele taget mulighed for at være mere nærværende, når et familiemedlem er sygt.
”Her har vi mulighed for at inddrage pårørende og orientere på helhedsbehandlingen og plejen. Det giver både borgere og pårørende en større tryghed, men også os mulighed for at samle mere viden f.eks. om, hvordan borgeren har klaret sig i eget hjem,” siger Birte Hedegaard Nielsen om en anden fordel ved at indskrive borgere på Tryghedshotellet fremfor korte besøg i eget hjem.
Når pårørende er så involverede, så er det vigtigt at være skarp på retorikken og fortælle, hvad det er, Tryghedshotellet kan hjælpe med og hvordan, fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Men i sidste ende er det stadig borgeren, der er i centrum. For et ophold på Tryghedshotellet er beregnet på at være kort, og så skal borgeren hjem og leve det bedst mulige liv.
”Det, jeg synes er vigtigt, er hele tiden at lade borgeren beholde sit eget liv. Vi kan ikke tage den eksistentielle krise og lidelse fra dem, men vi har skabt nogle rammer, hvor vi kan hjælpe dem på vej,” fortæller Grete Bækgaard Thomsen. Det betyder også, at man ikke er indskrevet længere end højst nødvendigt. Når en borger har fået det bedre, så bliver der lagt en plan for, hvordan det kan fortsætte i eget hjem.
Hvad var udfordringen?
”Det handler om at stole på, at det, man ser, og det, man vil, er det rigtige. At man er vedholdende, når man ser en løsning.”
Hvad var det sværeste?
”At få kommunikeret klart og tydeligt til samarbejdspartnere, borgere og pårørende, hvad det er, Tryghedshotellet kan.”
Hvad er I stolte af?
”Jeg er stolt af, at jeg får tilbagemeldinger om, at sygeplejerskerne er dygtige.”
Løsningen ændrer sig hele tiden
I Lemvig Kommune udvikler de hele tiden på det nærmeste sundhedsvæsen, så alle borgere får den bedst mulige hjælp. På sigt kommer der måske et opsøgende team som supplement til Tryghedshotellet. Men så skal de have deres base dér, så sygeplejersketimerne bliver udnyttet bedst muligt til gavn for borgerne. Netop den skræddersyede løsning, fremhæver Grete Bækgaard Thomsen, ikke kun i Lemvig Kommune, men i alle landets kommuner.
”Det er vigtigt at finde den løsning, der passer til den kultur og den kontekst, man er i. Standarder er gode til at få en forståelse af, hvad det er, vi taler om. Men det vigtigste for mig er, at der er udgangspunkt i den borger, jeg står overfor,” fastslår Grete Bækgaard Thomsen.
Tilbage på Tryghedshotellet bliver en dement borger fulgt tilbage på sit værelse for tredje gang. Her er langt fra den travle stemning på sygehuset. I baggrunden lyder den brummende iltmaskine stadig, og Birte Hedegaard Nielsen tager en stille snak, imens hun arm i arm følger borgeren ned på sit værelse. Det er der tid til, og der kan altid gøres flere observationer.