Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Coach patienten til at træffe den rigtige beslutning

Sygeplejersker skal være patientens sparringspartner og coache i at træffe beslutning om behandling. For ifølge den canadiske sygeplejeforsker og guru inden for beslutningsstøtte, Dawn Stacey, forventer patienten, at sygeplejersken skal tage den rolle på sig.

Sygeplejersken 2016 nr. 14, s. 26-27

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

2016-14-dawnstacey

Kemoterapi eller hormonbehandling? Knæoperation eller træning? Kateter i maven eller nåle i armen? Beslutninger, beslutninger …

Den canadiske professor og guru inden for emnet beslutningsstøtte, Dawn Stacey har været i Danmark for at fortælle om en international udviklingstendens indenfor brugerinddragelse. 

”Mange sygeplejersker ved ikke, hvad shared decision making er. De har måske hørt om patientcentreret pleje og behandling, men de forstår ikke, hvad deres rolle er i beslutningsstøtte til patienten. Jeg hører også sygeplejersker sige, at de er nervøse for at blande sig i det, der foregår mellem patienten og lægen. Men forskning viser, at patienterne specifikt udpeger sygeplejersker, som den faggruppe, de ønsker skal være deres advokat. Måske fordi sygeplejersker er en stor gruppe, og fordi de ifølge undersøgelser har en høj troværdighed.”

Det siger Dawn Stacey, som altid skilter med sin sygeplejerskebaggrund, fordi hun mener, at sygeplejerskers rolle er vigtig, ikke mindst i beslutningsstøtte.  

”Beslutning om behandling foregår mellem læge og patient, men sygeplejersker skal coache patienter til at træffe den rigtige beslutning. Forskning viser, at når patienterne er klædt rigtigt på, har de større viden, mere realistiske forventninger til fordele og ulemper ved forskellige behandlinger, og de tager en mere aktiv rolle i behandlingen,” siger Dawn Stacey, som har udviklet ”The Ottawa Personal Decision Guide”. Det er det værktøj sygeplejersker kan bruge til coaching i alle typer beslutninger, og til alle sygdomskategorier. 

Canada er foregangsland

Dawn Stacey har beskæftiget sig med beslutningsstøtte i over 26 år, siden hun som ung sygeplejerske kom med i det første projekt, der handlede om brystkræftpatienter. 

”Jeg følte, at det var virkelig vigtigt at hjælpe kvinderne med at finde ud af, hvad deres muligheder var, f.eks. i beslutningen om kemoterapi eller ikke kemoterapi,” fortæller Dawn Stacey, som herefter blev ansvarlig for at uddanne sygeplejersker og patienter i, hvordan patientens ressourcer kan aktiveres, og hvordan sygeplejersker kan lære at bruge dem. I dag er hun en af verdens førende eksperter. 

Selvom man i Canada er pioner inden for udvikling af og forskning i effekten af beslutningsstøtteværktøjer, så er redskaberne ikke udbredt i stor stil i det canadiske sundhedsvæsen, og Canada er derfor ikke væsentligt længere fremme med at bruge værktøjerne, end man er i Danmark.

”Vi er kun længere fremme inden for bestemte områder omkring f.eks. brystkræft, prostatacancer og dialyse. På andre områder er beslutningsstøtteværktøjer ikke taget i brug,” siger Dawn Stacey, som mener, at Danmark vil være nået langt om fem år. 

”Grunden til, at vi ikke er kommet længere inden for de sidste 26 år, er, at vi skulle starte helt fra begyndelsen med at beskrive en teori, udvikle værktøjer og forske. Dernæst skulle vi gennemføre Cochrane-review for at kunne dokumentere effekten af beslutningsstøtte, og hvordan man implementerer det,” siger Dawn Stacey.  

The Ottawa Personal Decision Guide

The Ottawa Personal Decision Guide til beslutninger kan bruges til en hvilken som helst beslutning, man selv skal træffe, eller hvis man skal hjælpe andre indenfor sundhedsområdet. Den kan også tilrettes andre relevante områder. I december er det planen, at den danske udgave bliver publiceret på The Ottawa Hospital Research Institutes hjemmeside på https://decisionaid.ohri.ca/decguide.html

Der mangler uddannelse

Hun har erfaret, at det tager lang tid at vænne sundhedsvæsenet til at arbejde på en ny måde.

”Sygeplejersker begynder ikke bare at arbejde på en ny måde. For det første er de ikke uddannet til det, og for det andet er sygepleje meget instrumentelt, der er en masse procedurer, der skal læres, og patienterne er meget syge. Sygeplejersker siger ofte, at de ikke har tid til at involvere patienterne.” Dawn Stacey mener, at beslutningsstøtte skal integreres i grunduddannelsen. Som et forsøg gennemførte hun i 2005 og 2006 undervisning på grunduddannelsen i Canada tilrettelagt gennem alle fire år. 

”I undervisningen på første år skulle de studerende lære at forstå, hvordan deres egne synspunkter og værdier influerer på, hvordan man guider patienten, så man undgår at overføre sine egne holdninger. Hvis man f.eks. har stærke holdninger imod abort, kan man have en stærk bias mod patienter, som træffer den beslutning. Dernæst arbejdede vi på at opbygge færdigheder i at tale med patienterne om, hvad der er vigtigt for dem, og de lærte om redskaberne til beslutningsstøtte.”

Alligevel blev undervisningen i beslutningsstøtte aldrig sat på skinner.

”Det er ikke skrevet ind i lovgivningen om sygeplejerskeuddannelsen, at sygeplejersker skal lære om beslutningsstøtte, og professorerne bestemmer selv, om de vil tage det ind i undervisningen. Mange af dem kender enten ikke beslutningsstøtteværktøjerne, eller de er ikke enige i, at det er en god idé at undervise i The Ottawa Personal Decision Guide, fordi de ikke mener, at det er den måde, det skal foregå på,” siger Dawn Stacey, som i dag underviser i beslutningsstøtteværktøjer på kandidatuddannelsen. 

2016-14-tema-patientguidingpg_

TEMA: PATIENTERNE BLIVER DERES EGNE BEHANDLERE

Patienterne er omdrejningspunktet for en stor kulturændring, der ruller gennem sundhedsvæsenet i disse år. De skal selv træffe valg om behandling, og måske også selv stå for behandlingen.  Sygeplejersker får en helt ny rolle som patientens coach og hjælper, når vigtige beslutninger skal træffes. Med inspiration fra international   forskning er projekter om beslutningsstøtte i gang over hele Danmark.