Få det bedste ud af din pension

Yngre – under 40-45 år

Spar mest muligt op. Gerne mere end 15 pct. af din indtægt, hvis målet er en uændret levefod som pensionist. Det er typisk før, du stifter hjem og familie, du har det største rådighedsbeløb at spare op af. Det tjener til din fordel, at opsparing, der er indbetalt tidligt i arbejdslivet, har mange år til at vokse sig stor med renter og renters rente. Der er længe til, du skal på pension, og reglerne om offentlig støtte til pensionister kan nå at blive ændret mange gange. Så hvis du som yngre får grundlagt din egen gode opsparing, er du godt på vej til at have tilfredsstillende økonomi som pensionist, uanset hvilke regler der til den tid gælder om bl.a. folkepension og modregning. 

Midt i livet – 10-20 år til pension

Nu er det alvor. Du kan stadig nå at spare tilstrækkeligt op til at få en uændret levefod som pensionist. Men det kan kræve, at du sparer mere op end det beløb, der hver måned bliver trukket på din lønseddel. Hvis du har været (eller er) på deltid eller orlov, er det særligt vigtigt at forholde sig til pensionsopsparingen, for på deltid og under orlov indbetales der ikke fuldt pensionsbidrag over lønnen. Husk, at pensionen er din egen. Du kan ikke regne med at få del i din ægtefælles pension. Som hovedregel deles pension ikke ved skilsmisse. Hvis du vil undgå at blive ramt af reglerne om modregning i folkepensionen, kan du vælge en opsparing som alderssum. Den udbetales på én gang og modregnes ikke.

Tæt på pension – 5-10 år til pension

Nu er du ved at begynde indflyvningen til pensionen, og der er grænser for, hvor meget du kan nå at forbedre din pensionsopsparing. Hvor meget har du sparet op? Rækker det til det liv, du gerne vil leve? Hvad kan du selv gøre for at få den bedste økonomi i fremtiden? Du er nødt til at forholde dig til, at reglerne om modregning kan betyde, at du ikke har klare incitamenter til at spare ekstra op, fordi du så får mindre i folkepension. Måske ønsker du i stedet at betale af på gæld eller at investere i boligen på en måde, der giver dig færre udgifter i fremtiden, f.eks. en hulmursisolering. Hvis du vil spare ekstra op til pension, kan du vælge en alderssum. Den opsparing udbetales på én gang og modregnes ikke i folkepensionen. 
Du kan påvirke din økonomi som gammel ved at:
• gå senere på pension 
• gå på deltidspension, dvs. at arbejde deltid og få suppleret indtægten med pension
• holde pause fra pensionen og tage arbejde i en periode.

I hvert enkelt tilfælde er det en god idé at søge rådgivning, f.eks. fra PKA. 

Kilder: Medlemschef Britt Brandum, PKA og Borger.dk
 

Yngre

Jonas Beyer. 32 år. Sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, 37 timer om ugen. Bor i andelslejlighed med sin kæreste. Ingen børn.

”Jeg vil have et aktivt liv som pensionist”

Hvorfor sparer du ekstra op til pension?
”Som pensionist vil jeg gerne fastholde nogenlunde samme levestandard som før pensioneringen, og til det niveau rækker vores arbejdsmarkedspension ikke. På det punkt er vores overenskomst ikke god nok. Som pensionist vil jeg gerne have et aktivt liv, og jeg kan se, at pengene skal række rigtig længe, fordi mange ender med at være 20 år på pension. Det ville være surt at mangle penge, og jeg frygter at være afhængig af det offentlige og venner og familie. Jeg vil gerne kunne købe nye ting og komme til tandlægen og til genoptræning, hvis jeg synes, at det offentlige tilbud ikke er OK. Jeg har set, hvad det betyder kun at få folkepension. Sådan var det for mine bedsteforældre, og det ønsker jeg ikke for mig selv.”

Hvordan og hvor meget sparer du ekstra op?
”Jeg sparer 250 kr. op om måneden på en ratepension i PKA+, og i en bank har jeg en ordning, der koster 1.539 kr. pr. måned. Af dem går 949 kr. til en ratepension, og resten er præmie til en forsikring mod tab af erhvervsevne, så jeg samlet er sikret 346.400 kr. om året ud over førtidspensionen. Heraf kommer de 124.400 kr. fra den forsikring, jeg har via min arbejdsmarkedspension i PKA. Da jeg lagde lån om på et tidspunkt, fik jeg 1.500 kr. i hånden om måneden. Og så tænkte jeg: Afsted med dem til pension.”
 

Midt i livet

Vivi Kromann Nissen. 46 år. Sygeplejerske i Nordfyns Kommune, 32 timer om ugen. Bor i ejerbolig med sin mand. Tre børn på 10, 18 og 21 år.

”Det var egentlig ikke så indviklet”

Hvorfor sparer du ekstra op til pension?
”Fordi jeg ikke har så stor en pension. Det fandt jeg ud af, da jeg gik ind på pensionsinfo.dk og printede mit pensionsoverblik ud. 
Jeg har uddannet mig til sygeplejerske i en sen alder og været tilbage på skolebænken i 4,5 år. Desuden har jeg været på barsel tre gange. Samlet har jeg ikke indbetalt noget særligt til pension i 8-9 år. Jeg er heller ikke på fuld tid, og har ikke været det i mange år. Når jeg bliver pensionist, vil jeg gerne leve nogenlunde som i dag. Jeg drømmer om at have frihed til at gøre det, jeg synes kunne være dejligt på det tidspunkt. Tidligere syntes jeg, det var svært at finde ud af, hvad pension går ud på. Men så gik jeg til et fyraftensarrangement i Dansk Sygeplejeråd. Man hører ofte, at pension ikke er for almindelige mennesker, men på de tre timer blev jeg rigtig godt oplyst, så jeg efterfølgende kunne træffe valg om, hvad jeg gerne ville.”

Hvordan og hvor meget sparer du ekstra op?
”Jeg har valgt at lave en alderssum, for den bliver ikke modregnet i folkepensionen, og den kan gå i arv til min familie. Jeg startede i 2015 med en ekstra indbetaling på det maksimale beløb på 28.600, man kan indbetale årligt, og jeg har allerede indbetalt 28.900 kr. i 2016. For jeg tænkte, at jeg gerne ville have forrentningen med i hele året.”
 

Tæt på pension

Hanne Orth. 59 år. Sygeplejerske på Hvidovre Hospital, 28 timer om ugen. Bor alene i ejerbolig. Ingen børn. 

”Hellere spare op end betale restskat”

Hvorfor sparer du ekstra op til pension?
”Jeg hævede min pension, da jeg emigrerede til USA. Da jeg kom hjem i starten af 90’erne, tænkte jeg: ”Det er ikke så godt, at der ikke står noget på pensionsbogen.” Derfor begyndte jeg at indbetale ekstra hver måned. Når man er så lavt lønnet, som man er som sygeplejerske, er man nødt til at have styr på det med pensionen. Jeg vil gerne leve, som jeg plejer, når jeg holder op med at arbejde. Og min økonomi bliver jo anderledes. Jeg har f.eks. ikke tårnhøje udgifter til fagforening og pension. For nogle år siden troede jeg, at jeg ville gå på efterløn som 60-årig. Men nu er det lavet om til 63, fordi de har sat efterlønsalderen op. Det er tre år mere i trædemøllen, og hvem ved, hvad der så sker med lovgivningen? Jeg tror ikke, samfundet har råd til at betale os mellemindkomstgrupper mere end folkepensionens grundbeløb.”

Hvordan og hvor meget sparer du ekstra op?
”I starten sparede jeg 1.000 kr. ekstra op om måneden. Det har jeg ladet pristalsregulere hvert år, så det nu er godt 1.400 kr. til livsvarig pension hver måned. Derudover sparer jeg hvert år i december et ekstra beløb op. Jeg regner ud, hvor meget jeg skal indbetale ekstra i pension, for at jeg har betalt det rigtige i skat. For jeg vil hellere spare op til pension end betale restskat.”
 

Dette tema består af følgende artikler

• Har du penge nok, når du bliver gammel? (indledning)
• Sygeplejerskers pension rækker ikke til sus og dus
• Få det bedste ud af din pension
• Verdens bedste pensionssystem?
• Her yngler dine penge

(Illustration: Istock / Sasja Hermansen)