Verdens bedste pensionssystem?

Otte ud af 10 sygeplejersker har ifølge PKA en pensionsopsparing af en størrelse, der betyder, at hvis de indbetaler mere, får de ikke en tilsvarende forøgelse af deres samlede pension. Når de selv får flere penge på pensionsopsparingen, bliver folkepensionen nemlig mindre. 

Det kaldes modregning, og det er en uhensigtsmæssig situation for den enkelte sygeplejerske, mener økonom og tidligere formand for den nu nedlagte Pensionskommission, Torben M. Andersen. Det burde ikke være så indviklet at forstå reglerne, og det burde altid kunne betale sig at spare op. Det ville også være godt for samfundet, siger han:

”For mellemindkomstgrupper som sygeplejersker betyder modregningen, at de ikke får så meget ud af at spare op til pension. Det er ikke sådan, at de bliver decideret fattigere. Men man bliver så at sige straffet for at spare mere op. Hovedårsagen til det er, at sammensætningen af pensionen bliver anderledes. Man har sparet mere op, og så får man mere udbetalt fra sin arbejdsmarkedspension. Til gengæld vil man, fordi man har sparet mere op, få mindre fra det offentlige. Deraf navnet modregning, og så kommer der i øvrigt også effekten af de almindelige skatteregler oveni,” siger Torben M. Andersen.

Det er et problem, at vi har indrettet vores system sådan for en pæn stor gruppe, at de ikke har incitamenter til at gøre det, som politikerne ønsker, mener den tidligere formand for Pensionskommissionen.

”Politikerne lægger op til, at folk sparer mere op og bliver længere tid på arbejdsmarkedet, og det har de gode samfundsøkonomiske grunde til. Men for en stor del af borgerne er der ikke en stor tilskyndelse til nogle af delene.”

Sådan virker modregningen

For at forstå fænomenet modregning skal man vide, at folkepension består af et grundbeløb og af nogle tillæg, som man kun får, hvis man har behov. I dag er det sådan, at modregningen begynder – dvs. at folkepensionens tillæg gradvist reduceres – fra man som enlig har en årlig indtægt på 68.400 kr., til man er oppe på en indtægt på 316.900 kr. Der gælder andre tal for samboende, men fælles er, at når man er over et vist beløb (for enlige 316.900 kr.), så er det slut med tillæg, og der er kun folkepensionens grundbeløb på 6.063 kr. tilbage hver måned.

Modregningen rammer mellemindkomstgrupper som sygeplejersker hårdt, fordi deres opsparing typisk ender med at ligge i det melleminterval, hvor modregningen sætter ind. Folk med mindre pensioner får både folkepension og tillæg, og folk med større pensioner får ikke ødelagt deres incitament til at spare mere op af reglerne om modregning. For de er allerede sikre på slet ikke at få nogen tillæg.

Sygeplejersker gik forrest

I international sammenligning er det danske pensionssystem godt. Tre gange er det blevet kåret som verdens bedste på det internationale Mercer Melbourne Global Pension Index. Det danske system sikrer nemlig en pæn pension til rigtig mange. Men det har stadig knaster, og dem skulle Pensionskommissionen være kommet med anbefalinger til at fjerne. Ud over de manglede incitamenter til at spare op for mellemindkomstgrupper er det ifølge Torben M. Andersen et problem, at systemet er knopskudt og svært at overskue for både politikere og borgere. Endelig er det et problem, at en ”restgruppe” stadig kan se frem til en alderdom med meget lav indtægt. 

Men det blev aldrig til nogen anbefalinger fra kommissionen, for den blev lukket, efter Lars Løkke Rasmussens regering trådte til i 2015 og meddelte, at regeringen ikke længere ønskede nogen anbefalinger. Derfor har det danske samfund nu ikke udsigt til ændringer af pensionssystemet, som er undersøgt grundigt af eksperter i en kommission. 

Status er, at regeringen i sit regeringsgrundlag har bebudet, at danskerne skal gå senere på pension i de kommende år. Desuden vil regeringen i 2016 gennemføre en pensionsreform, ”hvis hovedsigte er, at restgruppen af personer uden egen opsparing til alderdommen reduceres markant.” Det nævnes ikke i regeringsgrundlaget, at der kommer et initiativ, der giver sygeplejersker klare incitamenter til at spare op. Så dét problem ser ikke ud til at forsvinde foreløbig. 

Modregningen rammer ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension en million danskere, og Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener, at politikerne bør gøre noget ved det. 

”Det er grundlæggende forkert, at helt almindelige mennesker, der måned efter måned indbetaler penge til en pensionsopsparing, risikerer ikke at få noget ud af den sidste del af indbetalingerne,” siger hun. 

”Sygeplejersker var foregangskvinder og var tidligt ude med at etablere arbejdsmarkedspensioner, og så er det virkelig ærgerligt at se, hvad der sker i disse år. Vi havde stor tiltro til Pensionskommissionen, og derfor er vi også forundrede over, at den nu er nedlagt.”
 

Dette tema består af følgende artikler

• Har du penge nok, når du bliver gammel? (indledning)
• Sygeplejerskers pension rækker ikke til sus og dus
• Få det bedste ud af din pension
• Verdens bedste pensionssystem?
• Her yngler dine penge

(Illustration: Istock / Sasja Hermansen)