Bladet blev taget fra munden

Speed-dialog, rundbords- og vandhulsdebat. Nye anderledes debatformer var med til at sætte rammerne for en dag på Dansk Sygeplejeråds kongres, der så lidt anderledes ud end vanligt. God tid til at debattere har været efterspurgt på tidligere kongresser, hvor behandling af forslag snupper en stor del af tiden. Til årets kongres var derfor afsat en hel dag til åben debat, der ikke skulle munde ud i endelige vedtagelser. På dagsordenen stod diskussion af det bæredygtige sundhedsvæsen ud fra tre temaer: ”ledelse og organisering”, ”kompetencer og udvikling” samt ”sygeplejerskernes faglige fællesskab”.

Debatdagen blev indledt med en såkaldt vandhulsdebat, hvor udvalgte delegerede holdt oplæg i en stramt styret seance. Som en af dagens første talere efterlyste Anja Pors fra Kreds Nordjylland her mulighed for, at sygeplejersker kan påvirke sundhedssektoren. 

”Det, vi efterspørger, er, at vi kan blive taget med på råd, og vi kan være med til at skabe langsigtede mål for sundhedsvæsenet, som burde være muligt, men vi bliver hele tiden presset af besparelser.”
Hun var på sin første kongres, som ud over hende havde 39 nyvalgte kredsbestyrelsesmedlemmer ud af i alt 170 delegerede. 

Proaktive sygeplejersker

Kristian Larsen, professor fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, var indbudt til at holde et oplæg, der blev modtaget med dobbelt applaus. Som en af forfatterne bag rapporten ”Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle”, udarbejdet for Sundhedskartellet, pegede han på, at sygeplejersker skal være proaktive og være med til at udvikle sundhedsvæsenet. Det skal de gøre i stedet for at have rollen som dem, der implementerer det, andre har bestemt, forklarede han.

”Sygeplejerskerne skal tage ordet og ikke vente på at få ordet. De skal sætte en dagsorden og ikke vente på, at den opstår,” sagde han. Deltagerne kunne nikke genkendende til Kristian Larsens pointer, både fra talerstolen og omkring pausebordene i forhallen.

Kristian Larsens oplæg prikkede til noget i deltagerne, og da Lotte Evron fra Kreds Hovedstaden tog ordet, var det bl.a. med udgangspunkt i hans oplæg. Hun slog et slag for uddannelse og ikke mindst, at sygeplejersker skal stoppe med at tale dømmende om hinanden.

”Vi skal lære at danse med og lade være med at kaste mudder på hinanden og sige, at dér er de akademiske sygeplejersker, og så er der de rigtige sygeplejersker. Da jeg påbegyndte min ph.d.-uddannelse, mødte jeg kolleger, som i bedste mening og lidt i sjov sagde: ”Der kommer den falske sygeplejerske.” Vi er selv med til at skabe den virkelighed. Hvad er det for en måde, vi taler om hinanden på i sundhedsvæsenet?” Hvorefter hendes stemme forsvandt i spontane klapsalver.

Ikke bare sygeplejersker

Den måde, sygeplejersker taler om sygeplejersker på, var også noget, mange kunne se en fidus i at lave om på. Flere på talerstolen blev opfordret til, at sygeplejersker skal stoppe med at sige, at de bare er sygeplejersker. Sygeplejestuderende Martin Locht Pedersen gik til emnet med glimt i øjet. 

”Problemet er, hvordan vi omtaler os selv ”Jeg er bare basissygeplejerske.” Jeg kan lide mange ting, hvor vi sætter ”bare” foran, men vi er ikke ”bare” sygeplejersker.” Det blev mødt af en bølge af grin og klap, der tydede på, at salen var enig.

Opgør med den økonomiske styring

Bladet blev virkelig taget fra munden under rundbordsdebatterne, hvor lydniveauet steg, så de delegerede måtte stikke hovederne tættere og tættere sammen for at få ørenlyd. Kerneord flød ved bordene: Læring, strukturer, styring ... ”Der må komme et tidspunkt, hvor vi har en anden struktur,” kunne det høres fra et af Kreds Syddanmarks borde.

Debatten pegede i retning af en enighed om, at økonomien i alt for høj grad styrer sundhedsvæsenet, og at det både går ud over arbejdsmiljø og patienter. Højere krav til sygeplejerskernes arbejde, uden at ressourcerne følger med, presser fagligheden. Mange efterlyste flere hænder, men også ressourcer til kompetenceudvikling og større råderum for ledere og mellemledere. New Public Management fik hårde ord med på vejen.

”Vi kan ud af mange af indlæggene høre, at sundhedsvæsenet er under et pres, hvis vi skal overleve, skal der ske et skifte. Vi skal væk fra det ensidige fokus på økonomi,” samlede næstformand Dorte Steenberg op efter de første timers debat. 

Hvem og hvor mange?

Under debatten om ledelse var det især de to spørgsmål ”hvem?” og ”hvor mange?”, der blev vendt. Skal sygeplejersker ledes af sygeplejersker, og hvor mange skal en leder være leder for? Da ordstyreren spurgte ud i salen, hvor mange der oplevede mere end 30 medarbejdere pr. leder, røg ca. en tredjedel af hænderne i vejret. Sammenlægninger af afdelinger med den konsekvens, at der er 70 medarbejdere under én leder, blev også fremhævet. Jannie Hvilsted fra Kreds Nordjylland fortalte om sine oplevelser med såkaldt ”Matrix-ledelse”:

”Vi har noget, der hedder Matrix-ledelse. Og nej, vores ledere er ikke mega sexede, render rundt i lædertøj og slås i slowmotion. Men alt går i slowmotion. Hver gang vi skal beslutte noget, og vi kommer med en god idé, så er det ikke vores faglige leder, der kan tage teten. Hun må drøfte det med fire andre, og så skal de blive enige. Og så kan vi få besked om, hvordan det er gået på et af de fire årlige personalemøder, som vi har fået lov at få,” sagde hun med en stigende alvorlighed i stemmen.

Debattørerne var så ivrige, at det undervejs blev vedtaget, at hver taler måtte nøjes med tre minutter på talerstolen ad gangen. Det gav plads til flere talere – og i alt 115 af de delegerede var på talerstolen i løbet af kongressens fire dage.

En problematik, som flere kongresmedlemmer lagde frem, var, at sygeplejersker flere steder har andre faggrupper som f.eks. tandlæger eller pædagoger som ledere. Bente Rasmussen fortalte om sine oplevelser i Kreds Midtjylland.

”Jeg er enig i, at sygeplejersker skal ledes af sygeplejersker. Det har vist sig ganske tydeligt, at i de kommuner, hvor vi ikke har sygeplejefaglig ledelse, der er den sygeplejefaglige udvikling gået i stå.”

De yngre skal styrke faglige selskaber

Speed-dialogen, som var dagens sidste debatform, satte gang i diskussionen om faglige fællesskaber. Sedler med bud på, hvordan Dansk Sygeplejeråd styrker det faglige i hverdagen, blev stukket i vejret, og de delegerede lettede sig fra stolene og gik rundt mellem hinanden. Et håndtryk, en hurtig snak, et par grin og så videre til den næste. Kredsene blev blandet, og bekendtskaber blev dannet. 

I den efterfølgende opsamling blev et løft af de faglige selskaber efterlyst af flere fra talerstolen. Marianne Nørgaard Johansen fra Kreds Midtjylland savnede sikring af de yngre medlemmer. Hun fortalte om sin egen oplevelse, da hun ville ind i et fagligt selskab:

”Jeg undrede mig over, at det var oversygeplejersker, det var afdelingssygeplejerske, det var i det hele taget sygeplejersker, der selv planlagde deres tid, mens vi andre skulle gå hjem og sige: ”Undskyld, må vi få lov til at få fri til det her,” fordi der ikke er økonomi med i det. Jeg kunne godt tænke mig, at man i Dansk Sygeplejeråd kiggede på at få flere yngre kandidater ind i de faglige selskaber. Ved sidste valg manglede der kandidater, fordi folk ikke har mulighed for at tage fri,” sagde hun.

Debatten om de tre temaer engagerede rigtig mange delegerede, og den varede med stor deltagerbegejstring til ud på aftenen, hvor mikrofonerne blev slukket. 

Læs også:

Arbejdsmiljøet skal styrkes

Organisationen skal udvikles