Psykiatrisk afdeling slog sygefraværet ned

For et par år siden besluttede ledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Odense, at nu ville de gøre en ekstra indsats for at få et højt sygefravær ned. Forinden havde det ikke battet meget at følge sygefraværspolitikkens regler om opringninger og samtaler. Hvad skulle der så til?

2017-9-sygefravaer
Susanne Larsen (t.v.) og Kristina Pedersen-Lykkebak har som hhv. arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant været dybt involveret i samarbejdet om at skrue op for trivslen og ned for fraværet.
Foto: Nils Lund Pedersen
Vi er kun lige kommet indenfor i akutmodtagelsen på Psykiatrisk Afdeling. Med det samme kan sygeplejerske Susanne Larsen se, at der er en kritisk situation under opsejling. Venteværelset er ellers helt tomt. Det samme er receptionen inde bag en tyk glasrude. Her er fuldstændig stille.

”Døren ind til afdelingen er låst, og mine kolleger er her ikke. Så ved jeg, at der er en situation, hvor det måske er nødvendigt at anvende tvang,” fortæller Susanne Larsen, der som arbejdsmiljørepræsentant har fulgt afdelingens succesfulde arbejde med at nedbringe sygefraværet fra højt til det laveste på psykiatriske afdelinger i regionen.

Håndtag mod sygefravær 

Disse fokuspunkter er vigtige for at nedbringe fravær ifølge erfaringer fra Psykiatrisk Afdeling i Odense:
•    Trivsel er vigtig – husk at rose, og når trivslen halter, skal ledelsen tage handling f.eks. på temadage.
•    Åbenhed – fravær taler man åbent om.
•    Rettidig omhu – forudse kritiske situationer og forebyg tvang.
•    Sammenhold – find tid til at lære hinanden bedre at kende i det daglige og til fester.
•    Skån de ”seje” – det skal ikke være de samme, der hver gang tager ekstra ansvar.
•    Indflydelse, kvalitet og høj faglighed fører til højere fremmøde.
•    Sygefraværspolitik – følg den, og hav fokus på at finde fleksible veje tilbage fra sygdom.

Nøgleordene har været trivsel, åbenhed og rettidig omhu. F.eks. er personalet i de seneste år som led i kampagnen ”Ned med Tvang” blevet meget bedre til at forudse situationer som den aktuelle. Før kunne man ”pludselig” stå lidt alene, når en patient skulle have en foruroligende besked eller tilbydes ikke velkommen medicin. Nu er det rutine at varsle om, at om lidt opstår der måske sådan en situation. Så går nogle kolleger med, og meget oftere end før lykkes mødet uden tvang, lige som denne gang, hvor det hele ender roligt, og personalet snart efter vender tilbage. 

Også personalets bevidste arbejde med ”sanseintegration” har skabt et mere attraktivt arbejdsmiljø. I dag beroliges patienterne med stimulans af sanser, f.eks. ballstick-massage eller tyggegummi med smag.

Positiv behandling smitter

Også på sengeafdelingerne er udviklingen vendt, siger Kristina Pedersen-Lykkebak, der er tillidsrepræsentant for ca. 100 sygeplejersker. Fraværet på hele afdelingen, der har 400 ansatte, er i dag tæt på regionens generelle måltal på 4,3 pct.

”Der er sket rigtig meget positivt med vores arbejdsmiljø i de seneste år, og det har medvirket til, at fraværet er faldet,” fortæller Kristina Pedersen-Lykkebak. 

”De seneste to-tre år har der været en rivende udvikling i behandlingen. Ud over arbejdet med sanseintegration og indsatsen for at nedbringe tvang har vi fået integrerede afdelinger. Dvs. sengeafsnit, der både er lukkede og åbne, så patienterne ser det samme personale over tid, hvilket er gavnligt for mange. Det gav i en periode øget fravær at indføre integrerede afsnit. Men det er generelt sådan, at en positiv udvikling i behandlingen smitter af på plejepersonalets fravær. Vi føler, at vi er med i en god og alsidig proces, hvor vi bliver anerkendt og får adgang til at opkvalificere os på kurser,” siger Kristina Pedersen-Lykkebak.

De to sygeplejersker anfører, at deres fremstilling måske næsten lyder for god til at være sand. Så de tilføjer, at der stadig er stor forskel på trivsel og fravær fra afsnit til afsnit, og at afdelingen i øvrigt har fået flere penge og ansatte undervejs, hvilket er en væsentlig detalje. Det har også krævet stor åbenhed fra medarbejderne at ændre kulturen i retning af bedre samarbejde og fleksibilitet.

”Vi arbejder f.eks. hen imod, at man kan ringe ind om morgenen og sige: ”Jeg føler mig ikke helt på toppen. Kan jeg komme lidt senere?”,” fortæller Susanne Larsen.

18 sygemeldte hver dag

For ledelsen har de seneste år været en intens rejse. De lagde ud med økonomisk underskud, afskedigelse af 40 kolleger, chokket efter et knivstikkeri af tre ansatte i 2012 og et højt sygefravær, fortæller oversygeplejerske Erik Jensen.

”Vi fik virkelig en aha-oplevelse, da en konsulent regnede ud, at en fraværsprocent på 5,6 svarede til 18 sygemeldte hver eneste dag,” fortæller han. 

Han og ledende overlæge Sonja Strøm Rasmussen syntes ellers, at afdelingen havde gjort alt, hvad regionens sygefraværspolitik foreskriver af opringninger og samtaler. Det var bare ikke nok. Der skulle drejes på flere håndtag (se boks), hvoraf det vigtigste set fra ledelsen side har været at skabe en ensartet kultur hos funktionslederne. Men arbejdet slutter aldrig, siger Erik Jensen:

”I år ligger sygefraværet igen lidt højere end sidste år. Det kræver en vedvarende ledelsestilgang at holde trivslen og fællesskabsfølelsen høj og fraværet nede.” 

Læs også: