Historisk hård kamp

For syv år siden skete der en markant ændring i måden at tænke overenskomstforhandlinger på, da løn og arbejdsvilkår blev et område, hvor arbejdsgiverne kan finde besparelser i den offentlige sektor. Det presser Den Danske Model, mener forskere.
Tillidsrepræsentanter fra hele Sundhedskartellet samlet i marts for at blive klædt på til en mulig storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Foto: Søren Svendsen

Lige nu udspiller der sig en historisk hård kamp mellem de offentligt ansatte og deres arbejdsgivere i forbindelse med forhandlingerne om de ansattes løn og arbejdsvilkår. Kampen er blevet spillet igen og igen i årenes løb, men denne gang har arbejdsgiverne en ny dagsorden.

Nemlig at spare penge på overenskomstforhandlingerne.

Det blev et nyt mål i 2011 i forbindelse med, at daværende finansminister Bjarne Corydon (S) oprettede Moderniseringsstyrelsen.

"Med Moderniseringsstyrelsen gør man løn og arbejdsvilkår til en del af udgiftspolitikken. Så arbejdsgiverne får et større fokus på, hvordan man mere generelt kan bruge løn og arbejdsvilkår til at finde besparelser i den offentlige sektor. Og det er med til at lægge et pres på aftalemodellen, fordi man bruger Den Danske Model til at finde besparelser," siger Laust Høgedahl, postdoc og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Den Danske Model

Gennem de sidste mere end 40 år er aftalerne om de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår blevet forhandlet på plads mellem de enkelte faggruppers fagforening og arbejdsgiver, som har været staten, kommunerne og tidligere amterne, som i dag er regionerne. Eksempelvis forhandler Dansk Sygeplejeråd på vegne af sygeplejerskerne.

Konstruktionen kaldes "Den Danske Model" og bygger bl.a. på, at parterne frivilligt indgår aftalerne om de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår i modsætning til i mange andre lande, hvor de er bestemt ved lov. Det er også en del af Den Danske Model, at hvis man ikke kan blive enige, får parterne hjælp af Forligsinstitutionen, og man har retten til at strejke og lockoute, hvis der heller ikke kan opnås enighed her.

Den Danske Model har eksisteret i over 100 år på det private arbejdsmarked og blev i løbet af 1900-tallet kopieret på det offentlige område. Gennem tiden har der været en række konflikter på det offentlige område, hvor ikke mindst sygeplejerskerne ad flere omgange har forsøgt at strejke sig til bedre løn.

Statens nye spareredskab

Men aldrig tidligere har Den Danske Model været brugt som et helt konkret spareredskab, hvilket blev et klart formuleret mål, da Bjarne Corydon i 2011 lagde Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen sammen i den nye Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsens Mål- og resultatplan 2017, Strategier og pejlemærker

Pkt. 2. Løn og arbejdstid i det offentlige er en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken.

Moderniseringsstyrelsen gør løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken gennem arbejdet med overenskomsterne, implementeringen af god arbejdsgiveradfærd samt ved at skabe det analytiske grundlag for modernisering af løn og arbejdsvilkår i det offentlige.

Udmeldingen fra Finansministeriet var dengang, at det skulle være med til at frigøre de betydelige ressourcer, der ligger i en modernisering af de offentlige overenskomster samt give bedre offentlig økonomistyring og ledelse. Corydon ville fremme en effektiv offentlig sektor og lagde ikke skjul på, at bl.a. smidige arbejdstidsregler og bedre ledelse skulle være med til at frigive ressourcer. Og det mål har styrelsen fortsat.

Det blev et historisk skred i måden at tænke overenskomstforhandlinger på, hvilket lærerne oplevede to år efter, da de i overenskomstforhandlingerne blev forelagt alvorlige indgreb i deres arbejdstidsaftale, som de ikke ville være med til. Lærerne varslede dog ikke strejke, men helt usædvanligt var det Kommunernes Landsforening, der lockoutede lærerne. Efter 25 dage kom regeringen med et lovindgreb og dikterede lærernes nye arbejdstid ved lov. Manøvren sparede staten for 2 mia. kr.

Siden har der været spekulationer om aftalt spil fra begyndelsen. At regeringen på forhånd havde planlagt lockout og lovindgreb, så man var sikker på at få besparelserne hjem. I forløbet omkring de nuværende overenskomstforhandlinger er der samme spekulationer om lignende aftalt spil.

"Jeg ser det som i 2013. Det er samme opskrift nu. Bare hårdere med den historisk massive lockout, der er varslet. Regeringen bruger Den Danske Model til at afvikle Den Danske Model," vurderer Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Tjener altid penge på konflikt

Han understreger, at problemet med Den Danske Model på det offentlige område er, at lige meget om det er en strejke eller lockout, så tjener arbejdsgiverne penge. Og de offentligt ansatte mister penge.

"Modsat den private sektor, hvor arbejdstagerne kan ramme en arbejdsgiver på pengepungen, så han går nedenom og hjem, kan man aldrig få stat og kommuner til at gå konkurs. De vil altid tjene penge på det. Samtidig kan de tømme fagbevægelsens strejkekasser totalt med den lockout, der er varslet, så der i mange år fremover ikke vil være mulighed for at føre faglige kampe. For fagforeningerne kan ikke nå at bygge dem op igen. Det vil være næsten som at likvidere fagbevægelsen i den offentlige sektor, hvis det sker," siger Henning Jørgensen og tilføjer:

"Derfor er det så asymmetrisk og forkert, at man har efterlignet den private sektors aftalemodel."

ok18-6

Dårlig forhandlingskultur i DK

1.1 millioner arbejdsdage tabt i konflikt på det offentlige arbejdsmarked på 8 år.

Kilde: Overenskomstforhandlinger og konfliktløsning – Danmark i et nordisk perspektiv. Laust Kristian Høgedahl, Aalborg Universitet. Grafik: Sasja Hermansen.

Højt dansk konfliktniveau

De nuværende overenskomstforhandlinger er lige nu i Forligsinstitutionen. Ender det med en konflikt, vil det være en af mange gennem tiden i Danmark.

"Noget, jeg har påpeget i min forskning, er, at vi i forhold til andre lande er konfliktførende i Danmark i den offentlige sektor. Det skyldes bl.a., at vi har haft to konflikter på fem år. En i 2008 og en i 2013. Så hvis vi får en stor konflikt på det offentlige område igen, vil jeg nok påpege, at man skal kigge på forhandlingsmodellen," siger Laust Høgedahl, postdoc og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Laust Høgedahls forskningsstudie om offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning viser helt konkret, at Danmark fra 2008 til 2016 tabte 1,1 million arbejdsdage på grund af konflikt. Det er mere end de tre øvrige nordiske lande til sammen i samme periode. Norge tabte 528.999 arbejdsdage, Finland 314.000 dage og Sverige 44.000 arbejdsdage. Danmark er desuden det eneste nordiske land, hvor lockout har været anvendt.

"Det, vi normalt forbinder med Den Danske Model, er, at vi har et roligt arbejdsmarked, og at parterne kan finde løsninger ved forhandlingsbordet. Hvis der er for meget konflikt, så er der noget, der ikke fungerer. Og ser man på den private sektor, er der historisk lavt konfliktniveau. Så det er det offentlige område, der fører an," siger Laust Høgedahl.

Ny model

Henning Jørgensen mener, det er nødvendigt at rette Den Danske Model på det offentlige område for at rette på det ulige forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og så overenskomstforhandlingerne undgår at blive gjort til en ensidig sparedagsorden.

"Vi bør se mod Sverige og Norge og andre europæiske lande," siger Henning Jørgensen og fremhæver især Sverige, hvor man i 1994 indførte Arbejdsgiverværket, der er et uafhængigt organ, som står for forhandlingerne på det offentlige område.

TEMA: PÅ VEJ MOD HISTORISK HÅRD KONFLIKT

Tilbuddet om en lønstigning til de offentligt ansatte på 6,7 pct. er langt fra regeringens egen prognose for lønudviklingen for de privatansatte. Den lyder på 8,6 pct. lønstigning – ligesom de offentligt ansatte stiller krav om.

Emneord: