Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjernen kan blive køresyg

Eksperter opfordrer til, at teknologien bliver brugt med omtanke. Næste skridt er, at den bliver tilpasset den enkelte patient.

Sygeplejersken 2019 nr. 13, s. 50

Af:

Annette Birch, journalist

Lindring af børns smerter under behandling er det område, hvor effekten af Virtual Reality er mest veldokumenteret i forskningen, men det bliver i stigende omfang brugt indenfor andre discipliner.

”Der er rigtig mange gode initiativer i gang rundt om i landet, f.eks. til behandling af social angst i psykiatrien og motivationsfaktor til genoptræning under rehabilitering. Vi arbejder med at skabe det forkromede overblik igennem vores netværk,” siger Kim Birkemose Jørgensen, der er udviklingskonsulent i Region Hovedstadens Center for Vidensteknologi.

Anthony Lewis Brooks, der er associeret professor på teknisk fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet, og har arbejdet i over 30 år med virtuel virkelighed, mener, at det er blevet mere populært at bruge den virtuelle verden i behandlingen, fordi effekten dels er bedre dokumenteret og udstyret er blevet billigere og lettere at bruge.

Nogle oplever køresyge

”Virtual Reality er et effektivt redskab til at simulere en given situation og observere patientens reaktioner samtidig med, at sundhedspersonalet kan se, hvad patienten ser. Det næste skridt bliver at tilpasse brugen af Virtual Reality bedre til den enkelte patient, se hvilken effekt det har på den enkelte, og hvad begrænsningerne er i brug af teknologien inden for sundhedssektoren,” siger Anthony Lewis Brooks.

Nogle personer oplever f.eks. en slags køresyge ved at komme ind i den kunstige virkelighed, mens man kan risikere at forværre en fobi, hvis man udsætter dem for en simulering af den frygtede situation.

Særlige forhold i psykiatrien

Lene Vistisen , der er sygeplejerske og  netværksleder i innovationsnetværket Danish Healthtech, siger:

”Virtual Reality er et stærkt virkemiddel, der kræver, at man kan skelne mellem, hvad der er fantasi og hvad der er virkelighed. Når Virtual Reality bruges i f.eks. psykiatrien, er der helt særlige forhold, der gør sig gældende. Her skal de sundhedsfaglige behandlere inddrage deres viden om etik og forståelse for sygdomme og behandlingsmetoder, så det gavner patienten.”

Lene Vistisen. Metoden kan f.eks. anvendes mod social angst, så patienten får visualiseret dagligdags situationer og på den måde gradvist bliver tryg ved at komme ud.

Eksperterne mener, at forskning i effekten af de computer-simulerede miljøer på de enkelte patientgrupper og udviklingen i teknologien, kan gøre sundhedspersonalet bedre i stand til at vurdere, hvornår og hvordan de kan bruge teknologien i behandlingen.

”Vi må arbejde videre med, hvad der virker og hvad der ikke virker. Der er også nye områder, der er under udvikling, f.eks. er det i dag så billigt at købe udstyret, at den enkelte kan bruge Virtual Reality derhjemme. Man er også begyndt at se på, hvordan Virtual Reality kan blive brugt i forhold til demens og Alzheimers,” siger Anthony Lewis Brooks.


Billede 3 Grafik hjerne Danish 3d_VRnovr3inch_600coprighthoffman
Attribution 
Foto: Todd Richards og Aric Bills, Copyright: Hunter Hoffman

 

Smerterelateret hjerneaktivitet ved brug af VR

En hjernescanning før og efter brug af Virtuel Reality viser, at hjernens oplevelse af smerte bliver nedsat under brug af Virtual Reality. Foto: Todd Richards and Aric Bills. Ophavsret Hunter Hoffman, University of Washington.

 

Læs også:

Virtuel verden snyder smerten

Iskoldt parallelunivers hjælper brandofre

"Det afleder mine tanker fra alt det mørke"