Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Patienter med hjernerystelse svigtes

Patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse må ofte selv finde og betale for deres behandling. Leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter, efterlyser lige behandling for alle.

Sygeplejersken 2019 nr. 13, s. 55

Af:

Christina Sommer, journalist

kranie

Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse. Flertallet kommer sig hurtigt igen, men omkring 3.700 vil som Ida Herskind (side 56-57) stadig have symptomer som hovedpine og nakkespændinger et år efter traumet. Og de patienter tabes ofte i systemet, siger neuropsykolog og leder af Dansk Center for Hjernerystelse, Hana Malá Rytter:

”De må ofte selv finde frem til den rette behandling og også selv betale. Det kan medføre stress, bekymringer og forsinkelse i behandlingen, hvilket kan forværre symptomerne.”

Det skyldes ifølge Hana Malá Rytter bl.a., at læger i almen praksis og på sygehuse ofte ikke ved, hvor de kan sende patienterne hen. Der findes ellers en række specialiserede behandlings- og rehabiliteringstilbud på hjerneskadecentre, kommunikationscentre og i kommunalt regi. Men skulle lægerne kende til dem, er der endnu et problem. 

”I dag kan lægerne ikke henvise patienterne til disse tilbud. Almen praksis kan i princippet kun henvise til vederlagsfri fysioterapi eller yderligere udredninger hos f.eks. speciallæger i privat regi eller på sygehusene. Men heller ikke de har mulighed for at henvise patienterne videre,” siger Hana Malá Rytter og uddyber: ”Lidt groft sagt er det i dag op til den kommunale sagsbehandler eller patientens forsikringsselskab eller privatøkonomi at afgøre, om patienten får den rette behandling.” 

Hun mener derfor, at læger i almen praksis og på sygehusene skal have ret til at henvise patienter til de tilbud, der findes. Men det er lettere sagt end gjort, siger hun, da der er tale om et rehabiliteringstilbud, hvor indsatser hører ind under fire forskellige lovgivninger og flere overenskomstaftaler. 

”Og det bliver hurtigt en debat om, hvem der skal betale. Overordnet mener jeg, at det er den sundhedsfaglige vurdering, der skal afgøre patientens vej igennem systemet og ikke patientens bopæl, sagsbehandler eller pengepung.” 

Hun opfordrer derfor til, at Sundhedsstyrelsen sidestiller patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse med patienter med hjerneskade. 

”Den nyeste forskning peger på, at hjernerystelse er den mildeste form for traumatisk hjerneskade. Patienter, der ikke oplever spontan bedring, risikerer at udvikle længerevarende symptomer, og de skal derfor have adgang til rettidig rehabilitering f.eks. gennem et konkret forløbsprogram, akkurat som patienter med mere alvorlige former for hjerneskade.”

I et skriftligt svar til Sygeplejersken oplyser seniorkonsulent Line Riddersholm, at Sundhedsstyrelsen ikke aktuelt vurderer, at det fagligt giver mening at lade de to patientgrupper være omfattet af samme anbefalinger. Hun fremhæver dog, at Sundhedsstyrelsen som beskrevet i Fag&Forskning nr. 4/2019 netop har godkendt Dansk Center for Hjernerystelse til at udarbejde den første, nationale, kliniske retningslinje om non-farmakologisk behandling af længerevarende følger efter hjernerystelse. Håbet er, at den vil kunne understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og i praksissektoren. Sundhedsstyrelsen afviser heller ikke, at ny evidens på området kan give anledning til at vurdere, om det i fremtiden vil give mening at koble de to patientgrupper tættere sammen. 

Læs også: Alt så normalt ud, men ...

Læs Trialogen om hjernerystelse i Fag&Forskning nr. 4/2019 og bliv klogere på den aktuelt bedste viden om både diagnose, symptomer, konsekvenser og behandlingsmetoder.