Et cykelstyrt, en hård tackling under en håndboldkamp eller noget så uheldigt som at slå hovedet ind i en skabslåge.
Mere skal der ikke til for at havne blandt de omkring 25.000 danskere, som hvert år pådrager sig en hjernerystelse.
Flertallet kommer sig hurtigt, men et år efter traumet har næsten hver 7. patient stadig symptomer, som for nogle kan blive kroniske.
Forskning viser, at patienternes ageren de første uger og måneder efter traumet kan være afgørende for restitutionsprocessen.
Læger, sygeplejersker og andre faggrupper bør derfor være fagligt opdateret med korrekt viden, så de kan tilbyde den rette behandling og vejlede patienter med symptomer på hjernerystelse til at tage de rette forholdsregler fra første dag.
Læs Trialogen med en af landets førende forskere og bliv klogere på området.
Trialog: Hjernerystelse
Læs i denne Trialog:
Hana Malá Rytter
Ph.d. og lektor i neuropsykologi ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital samt leder af det nyetablerede Dansk Center for Hjernerystelse.
Som forsker og kliniker har hun især interesse for hjernens plasticitet samt læring og rehabilitering efter hjerneskade.
Særligt fokus på hjernerystelse de seneste 10 år, hvor hun bl.a. har forsket i effekt af tværfaglig specialiseret behandling af patienter med langvarige symptomer efter hjernerystelse samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet (3).
Foto: Nikolai Linares
Christina Sommer
Journalist
Sygeplejersken og Fag&Forskning
Aase Kure
Klinisk sygeplejerske i Rigshospitalets Traumecenter og Akutmodtagelse. Lederuddannelse fra den daværende Danmarks Sygeplejerskehøjskole i 1987.
Fra 1983-2000 afdelingssygeplejerske på flere neurologiske afdelinger i hovedstadsområdet. Har gennem årtier været med til at udvikle den neurologiske sygepleje, bl.a. med flere artikler, og lokalt undervisningsmateriale.
Har undervist sygeplejestuderende og sygeplejersker i primær og sekundær sektor. Har været stærkt engageret i Hjernesagen.
Foto: Nikolai Linares
