Alle får besøg (hvis de ønsker det)

I Frederikssund er distriktspsykiatrien og de opsøgende psykiatrihold blevet integreret i ét team efter den såkaldte F-ACT model. Det har skabt mere fleksibilitet, fjernet ventelisten til den intensive indsats i borgernes hjem og personalets kompetencer bliver brugt bedre.
Jørgen har angst, og noget af det, han er allermest bange for, er, at der ikke er styr på tingene. Den udgående sygeplejerske i F-ACT teamet Tina Voer hjælper ham med at holde styr på hans aftaler og medicindosering.
Foto: Nikolaj Linares

Lyset er knivskarpt, men selv i solen er det køligt. Vi går raskt til fra parkeringspladsen og hen til opgangen. Inde hos Jørgen er der varmt. De mørke gardiner holder solens stråler ude fra stuen, som også fungerer som Jørgens soveværelse. Sengen er uredt, og der er ting alle vegne, men alligevel en form for orden.

F-ACT

Det er en videreudvikling af ACT-metoden, som er en integreret indsats, der ydes som en helhedsorienteret, fleksibel, udgående, vedvarende og direkte støtte og behandling til borgeren, udviklet i Holland under kraftig inspiration fra den italienske by Triestes banebrydende psykiatriske behandlingsmetoder.

ACT står for assertive community treatment og er kernen i (distriktspsykiatriens) opsøgende psykoseteams (OP-teams), og F står for fleksibel og betyder i praksis, at der i F-ACT Teamet er vide rammer for at ”skrue” op og ned for den helhedsorienterede, fleksible, udgående, vedvarende og direkte støtte til borgeren. 

”Hvordan har du det?” spørger Tina Voer. Hun er sygeplejerske og på hjemmebesøg hos Jørgen.

”Jeg har det ad helvede til,” siger Jørgen.

Han stønner, og sætter sig og rejser sig op hele tiden. Han har angst, og noget af det, han er allermest bange for, er, at der ikke er styr på tingene.

Tina hjælper Jørgen med at fordele medicinen i æskerne.

”Hvornår skal du se din støttekontaktperson?”

”På torsdag.”

Tina noterer det for Jørgen i hans kalender.

Jørgen rejser sig op igen og går frem og tilbage i stuen og ud i det lillebitte køkken. Han har ikke brug for mere, for han spiser alligevel altid på det lokale værested. I dag vil han også gå på loppemarked. Han spiller  i et band, og han har en bror, som han ser.

Kriterier for at komme ”på tavlen” i Frederikssund
  • Forværring af symptomer
  • Livskrise
  • Alvorlig mangel på egenomsorg
  • Forstyrret/truende adfærd
  • Udeblivelser
  • Svær at få kontakt med
  • Indlagt
  • Nyudskrevet
  • Tæt medicinsk opfølgning
  • Ny patient 

Tina hjælper ham med at bevare overblikket. Hun er en slags tovholder for Jørgen, som hun er det for alle sine patienter i den udstrækning, de har brug for det. Det kræver, at hun kommer ud til sine patienter og møder dem der, hvor de lever deres liv.

For Tina er det egentlig ikke noget nyt. Sådan arbejdede hun også før, hvor hun var i det opsøgende psykiatriteam.  Det nye er, at muren mellem det distriktspsykiatriske center og det opsøgende hold i Frederikssund er brudt ned. Distriktspsykiatrien og det opsøgende team er  forenet i to såkaldte F-ACT teams (se boks side 48), som yder en fleksibel, helhedsorienteret, udgående indsats som det hedder i fagsprog, for alle patienterne i henholdsvis Frederikssund og Halsnæs Kommune, vel og mærke efter patientens behov.

Opdelingen er altså udelukkende geografisk, og det betyder, at Tina ikke længere kun har de dårligste patienter.

”Nu har jeg flere forskellige patienter. Både nogle, der har det rigtig dårligt, og dem, der har det bedre, og det kan jeg godt lide. Det er hårdt kun at have meget dårlige patienter,” siger Tina.

Hjemmebesøg

Alle får hjemmebesøg, hvis de ønsker det; og det gør de fleste. ”Hjemme er bedre” er et mantra i indsatsen. Hyppigheden og frekvensen afhænger af den enkelte. For nogle kan der også være noget terapeutisk i at skulle møde op uden for hjemmet. Det kan også være på biblioteket, eller man kan gå en tur sammen. Nogle ser Tina måske kun en gang om måneden. Nogle ser hun indimellem også på det psykiatriske center. Andre patienter deltager i aktiviteter på det psykiatriske center eller ude i byen, på væresteder eller andre steder.

Patienter, der i en periode har brug for en særlig intensiveret udegående indsats, kommer ”på tavlen” (boardet). Deres situation bliver drøftet på det boardmøde, som teamet holder dagligt på det psykiatriske center i Frederikssund.

Patienterne kan komme på tavlen fra dag til dag, der er ingen venteliste, og der er altid en i teamet, som har kalenderen fri til ikke planlagte hjemmebesøg hos patienter på tavlen.

Den fleksibilitet sætter Tina Voer stor pris på:

Implementeres i hele Region Hovedstaden

Ventelister til de opsøgende psykiatriteam fik for tre år siden Region Hovedstadens Psykiatri til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvad man kunne gøre ved ventelisterne. Gruppen anbefalede F-ACT-modellen, og man besluttede at afprøve den på de psykiatriske centre i henholdsvis Frederikssund og Københavns Nordvestkvarter. Siden er ventelisten til den særlige intensive indsats (at komme på tavlen) , og på baggrund af solide, positive erfaringer fra patienter, pårørende, samarbejdspartnere, ledelse og personalet, blev modellen i maj 2018 gjort permanent de to steder. Siden er flere centre i Region Hovedstaden fulgt efter, og ved udgangen af næste år skal F-ACT være implementeret på alle psykiatriske centre i regionen.   

”Vi kan på den måde meget bedre indrette os efter de individuelle behov og skrue op og ned for behandlingen efter behov.”

På tavlemødet deltager hele teamet, der består af sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog, psykiater og ledende psykiatrisk overlæge. Med implementeringen af F-ACT fulgte også en recovery-mentor. Han har selv erfaring med sygdom, indlæggelse og recovery. Han bruger erfaringerne både i kontakten med kollegaer og patienter og også på mødet.

Alle kan byde ind, og en koordinator faciliterer mødet, så teamet arbejder sammen, bruger alle ressourcer og sikrer, at der er konklusioner på tingene.

En af teamkoordinatorerne er sygeplejerske Nina Krank:

”Vi arbejder meget tættere sammen nu, og der er meget videndeling og gensidig inspiration. Vi har fokus på recovery, og alle byder ind i forhold til kompetencer. Det er med til at kvalificere behandlingen, og det er en kæmpe lettelse at være et team. Det er fantastisk at kunne sige ”det og det har jeg behov for,” og så gør teamet det.”

Evidens

Ifølge projektleder Anne Rosenquist er der flere gode grunde til at F-ACT implementeret i hele Region Hovedstadens Psykiatri (på nær Psykiatrisk Center Amager, der har andre teams og andet optageområde):

  •  Skaber hurtigt kliniske forbedringer hos patienterne
  • Både patienter og pårørende tilfredse med modellen
  • Skaber godt arbejdsmiljø blandt medarbejderne.
  • F-ACT er afprøvet i andre europæiske lande
  • Professor Merte Nordentoft er i gang med at undersøge en række parametre med et særligt fokus på at sammenligne F-ACT med den nuværende organisering af ambulante tilbud til mennesker med svære psykiske lidelser.

Tina Voer er helt enig.

”Vi er ikke alene. Vi kender og deler hinandens patienter, og på boardmøderne kommer der nye øjne på.”

I Jørgens lejlighed nede i byen er hjemmebesøget ved at være slut.

Jørgen har det stadig ikke godt.  

”Bare I kunne hjælpe mig, så jeg ikke har det så skidt om morgenen, siger han.” 

Tina gør, hvad hun kan. I eftermiddag vil hun tale med den psykiatriske overlæge i teamet, og så vil hun ringe tilbage til Jørgen.

Måske skal han på tavlen.

Jørgen er et opdigtet navn. Red.

Læs også:

Vores dør er altid åben

Ingen visitation og venteliste i Trieste

Trieste-modellen (infografik)

 

Emneord: