Læs digte og styrk din sygepleje

Bliv bedre til at sætte dig i patientens sted, reflektér over din egen praksis, og kom helt tæt på din dokumentation gennem poesi, noveller og romaner. Det er tanken bag kurset ”Narrativ Medicin” på Syddansk Universitet. Et felt, der er stigende interesse for.

I de seneste år har utraditionelle samarbejder mellem kultur og sundhedsvidenskab knopskudt rundt om i landet: Skriveværksteder for kræftramte i Nyborg, kunst til sygemeldte i Kolding Kommune og læsegrupper i psykiatrien.

Interessen for, hvordan kunst og litteratur kan anvendes i nye omgivelser, er stigende, og forskningsprojektet ”Uses of Literature” på Syddansk Universitet bærer en stor del af den udvikling. Som en del af projektet har medicinstuderende på Syddansk Universet haft kurset ”Narrativ Medicin” som et obligatorisk fag siden 2016. Faget blev oprettet som et forsøg på bl.a. at fastholde empati hos medicinstuderende, som ifølge flere amerikanske studier falder i løbet af en lægeuddannelse.

Siden 2017 er kurset også tilbudt jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker på den sundhedsfaglige kandidat. Dette forår har det fjerde hold af sundhedsfaglige kandidater dykket ned i tekster om patienters og pårørendes oplevelser med sundhedsvæsenet.

Narrativ medicin

”Narrativ medicin” udspringer af det internationale ”Narrative Medicin”. Feltet opstod omkring år 2000 og er grundlagt af den amerikanske læge og ph.d. i engelsk litteratur ved Columbia University, Rita Charon. Narrativ medicin hviler på tre principper:

  • Attention/lydhørhed: Gennem tekstlæsning udforsker man, hvad og hvordan patienterne taler.
  • Representation/repræsentation: Hvordan kan tekstlæsningen udforskes yderligere i en skriveøvelse? Eller hvordan kan sygeplejersken dokumentere det, patienten fortæller om sine symptomer eller sin bekymring?
  • Affiliation/tilknytning: Hvordan kan den studerende øge sin forståelse for sine medstuderende gennem samtaler om skønlitteratur, eller hvordan kan den sundhedsprofessionelle forstå patienten, som én man handler sammen med og på vegne af?

”Vi forsøger at mødes og bøje os i hinandens retning. Vi låner nogle litteraturvidenskabelige metoder som nærlæsning og kreativ skrivning og benytter skønlitterære tekster om sygdom, og så samarbejder vi med sundhedsprofessionelle undervisere om at gøre de studerende endnu bedre til det, som de i forvejen er gode til,” forklarer Anders Juhl-Rasmussen, adjunkt på Syddansk Universitet og leder af kurserne i narrativ medicin.

Genvej til en andens bevidsthed

Kurset er baseret på, at man gennem metodisk læsning af skønlitteratur og målrettede skriveøvelser kan træne sin evne til at anlægge forskellige perspektiver på sygdom og skærpe sin lydhørhed overfor patienten.

”Litteratur er en måde, hvorpå man kan få lov til at træde næsten direkte ind i den andens bevidsthed. Gennem sproget kan man opnå stor nuancerigdom i sin forståelse, og man får mulighed for at nærme sig en forståelse af den sygdomsoplevelse, som ellers er uforståelig. Hvis man øver sig i at sætte sig ud over sit eget perspektiv, så kan man muligvis blive bedre til at forstå andre mennesker og sin egen reaktion på deres adfærd,” forklarer Anders Juhl-Rasmussen.

På den måde kan litteraturen også noget andet end f.eks. et traditionelt kommunikationskursus, tilføjer professor i dansk litteratur Anne-Marie Mai, som er en af de øvrige forskere i projektet:

”Skønlitteraturen tilbyder et rum, hvor man kan udforske og skærpe sit blik for det flertydige. Et kommunikationskursus fokuserer ofte på præcision i budskabet, men i skønlitteraturen har man også blik for alt det, der ikke bliver sagt.”

Skønlitteraturen tilbyder også nærhed til de teoretiske begreber, sygeplejen beskæftiger sig med. Det forklarer Helle Ploug Hansen, sygeplejerske og professor i humanistisk rehabilitering, som også har undervist på kurset.

”Det kan være meget svært at nå fra højtsvævende teori som Bourdieu eller Foucault til praksis, men skønlitteratur er ekstremt velegnet til at give nærhed til praksis, og sygeplejerskerne kan bruge det som et spejl, når de møder de virkelige patienter,” siger hun.

Refleksion over egen praksis

En typisk undervisningsgang på ”Narrativ Medicin” begynder med læsning af en litterær tekst eller iagttagelser af et maleri. Når holdet i fællesskab har læst teksten eller set på maleriet, stilles der efterfølgende en skriveøvelse. Hvis digtet kredser om patientens oplevelser, så tager skriveøvelsen udgangspunkt i samme situation, men set fra eksempelvis sygeplejerskens perspektiv.

”Hvor forskellig kan vores opfattelse af tid ikke være?” spørger Anne-Marie Mai. ”Vi læser et digt om en patient i et alkoholbehandlingsforløb, som venter på en beroligende sprøjte, og for ham er ventetiden ulidelig lang, han venter og venter. Derefter beder vi de studerende om at beskrive situationen fra deres perspektiv,” fortæller hun.

De korte skriveøvelser giver de studerende lejlighed til at udforske deres egen forståelse af situationen og relationen. Når de studerende ser på deres egen tekst i skriveøvelserne, kan det også nuancere den måde, de som sundhedsprofessionelle dokumenterer på. Derfor er en af gæsteunderviserne på kurset også en dansk skønlitterær forfatter, som selv har erfaring fra psykiatrien, men som kommer på kurset for at træne skriveøvelser med de studerende. Hun mener, at det særligt inden for psykiatrien er væsentligt, hvordan de sundhedsprofessionelle skriver.

”Asta Olivia Nordenhof mener, at det kan være afgørende, om man vælger den ene eller den anden metafor, og hvad man sprogligt lægger vægt på. Der er ikke nogen fysiske symptomer eller scanningssvar i psykiatrien. Det eneste, man kan forlade sig på, er, hvad patienten fortæller, og derfor er det i de her tilfælde særligt vigtigt at øge bevidstheden om sprog og fortællerrollen,” forklarer Anders Juhl-Rasmussen.

”Dokumentation er et øjebliksbillede, men når man bliver mere bevidst om sproget og de billeder, vi bruger, undgår vi, at vi tyer til slidte floskler som ”patienten har det godt i dag”, for hvad får man i virkeligheden ud af den sætning? Ikke rigtig noget,” supplerer Helle Ploug Hansen.

Læsning kan give bedre tid

Det er ikke noget helt nyt at præsentere sygeplejersker for skønlitteratur. Engang var litterære klassikere som Tolstoj en del af det forberedende højskoleophold til sygeplejestudiet på f.eks. Testrup Højskole. Anne-Marie Mai mener, at det således er en stærk tradition i sygeplejefaget, som vender tilbage, men på en ny måde. Man kan indvende, at skønlitteratur måske ikke er det, der står højest på sygeplejerskernes prioriteringsseddel i en hverdag, som ofte karakteriseres som tidspresset og ressourceknap. Men måske kan fordybelsen i et digt eller en novelle betale sig, selv i en travl hverdag.

”Rita Charon (grundlæggeren af narrativ medicin, red.) argumenterer ligefrem for, at man som sundhedsprofessionel kan skaffe sig bedre tid, fordi man gennem litteraturen træner redskaber, som man kan anvende i sit arbejde. Det giver bedre overskud og overblik i forskellige situationer – på den måde kan man give sig selv bedre tid på sigt,” forklarer Anne-Marie Mai.

Mere sikker viden

”Narrativ medicin” udbydes på nuværende tidspunkt udelukkende på Syddansk Universitet. Undervisningen er tilrettelagt og udviklet i tæt samarbejde med internationale førende forskere på området, da der i udlandet er en længere tradition at læne sig op ad. Anne-Marie Mai fremhæver, at viden på området i Danmark ikke er særlig omfattende, men at der skal skaffes mere sikker viden.

Både i de tiltag, der omhandler patienter, men også i undervisningen for sundhedsprofessionelle. Der er for nylig tildelt midler til et større nationalt forskningsprojekt, som skal måle empati hos danske medicinstuderende, resultaterne fra den undersøgelse kan være med til at dokumentere effekten af og behovet for narrativ medicin. Hun mener dog, at samarbejdet mellem skønlitteratur og sundhedsvæsen er kommet for at blive:

”Vi er først lige begyndt.”

Læs også i dette nummer af Sygeplejersken

Bøger som middel og medicin

Litteraturen er et instrument

Læs selv videre

Emneord: 
Litteratur
Litteraturstudie