Amalie Skram
Professor Hieronimus
(1895)
Den delvist selvbiografiske roman giver et godt indblik i 1800-tallets psykiatri. Romanen kan læses som et langt opgør med lægens og institutionens integritet.
Tove Ditlevsen
Gift
(1971)
Denne korte roman giver et indblik i Tove Ditlevsens eget liv og møder med sundhedsvæsnet, både som ung, gravid kvinde, men giver også et indblik i misbrugerens tilværelse.
Dea Trier Mørch
Vinterbørn
(1976)
Romanen foregår på Rigshospitalets fødselsafdeling omkring nytår 1975. Her møder kvinder fra alle samfundslag hinanden, hvor sociale forskelle udviskes af det hvide hospitalstøj og fællesskabet findes i moderskabet.
Jens Blendstrup
Gud taler ud
(2005)
Forfatterjegets far, der gennem hele romanen kaldes for ”Gud”, bliver syg af kræft. Det har ”Gud” svært ved at acceptere, og det berører hele familien i funkisvillaen i Risskov.
Pia Tafdrup
Tarkovskijs Heste
(2008)
Pia Juuls digtsamling kredser om faderens demenssygdom og de pårørendes oplevelser.
Maria Gerhardt
Transfervindue
(2017)
Romanen udspiller sig på et fiktivt, luksuriøst hospice i Nordsjælland, hvor alle er klædt i hvidt. Internet og musik er forbudt, men man kan til gengæld vinterbade. En anderledes roman om livet som terminal kræftpatient.
Naja Marie Aidt
Har døden taget noget fra dig
(2017)
Naja Marie Aidts søn døde efter en tragisk faldulykke. Sorgen indrammer bogen, men romanen var også Aidts måde at vinde sproget tilbage på.
Helle Helle
De
(2018)
Hvordan taler man om alvorlig sygdom i familien? Måske ikke særlig meget og da slet ikke på 1980’ernes Lolland. Romanen handler om en ung kvindes forhold til sin kræftsyge mor.
Bjørn Rasmussen
Jeg er Gråhvid
(2018)
Da hovedpersonens mand annoncerer, at han vil være far, forsøger hovedpersonen, forfatteren Bjørn, at stoppe sit alkoholmisbrug og få orden på sit liv, men det går ikke helt, som han har planlagt.
Læs også i dette nummer af Sygeplejersken:
Læs digte og styrk din sygepleje
Bøger som middel og medicin
Litteraturen er et instrument
