De nominerede er ...

En engel og en app. Lysbehandling til nyfødte, plastsortering og elektronisk monitorering af håndhygiejne. Sådan lyder de korte overskrifter på de fem sygeplejefaglige indsatser, som en faglig dommerkomite har nomineret til Dansk Sygeplejeråds nye faglige pris, Athena Prisen.
Arkivfoto: iStock

Logo Athena Prisen

Athena Prisen
"Athena Prisen – gør verdensmål til hverdagsmål« belønner sygeplejefaglige indsatser, hvor bæredygtig udvikling og FN’s verdensmål er omsat til lokale mål og handlinger."

Athena Prisen er opkaldt efter Florence Nightingales ugle. Athena er også navnet på den græske gudinde for visdom, og samtidig symboliserer uglen klogskab.

Læs mere om Athena Prisen og se de 35 indstillinger

Ud af 35 indstillinger til Dansk Sygeplejeråds og Bauta Forsikrings nye faglige pris, Athena Prisen, er fem sygeplejefaglige indsatser nomineret. Prisen belønner indsatser, hvor FN’s verdensmål er omsat til hverdagsmål. De nominerede indsatser handler om åndelig omsorg, lysbehandling til nyfødte, plastsortering, monitorering af håndhygiejne og en app til kvinder med brystkræft.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, har siddet i dommerkomiteen og har læst de 35 indstillinger.

”De mange indstillinger viser spændvidden i sygeplejerskers faglighed og kreativitet. Sygeplejerskers høje faglighed betyder, at de kan finde på løsninger og påvirke sundhedsvæsenet med deres idérigdom. Det er godt at se, at sygeplejersker er i stand til at kæmpe på trods af et presset sundhedsvæsen. De fem nominerede indsatser er gode eksempler på, at sygeplejersker både kan byde ind med idèer i forhold til klima og pandemi, og at de også kan fokusere på det nære. F.eks. svære situationer på hospice, udfordringer med, at flere skal behandles hjemme, og nødvendigheden af at inddrage patienterne,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Det er første gang, Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring uddeler Athena Prisen.

De to vindere af Athena Prisen 2020 bliver offentliggjort den 25. november, hvor de får overrakt en check på 50.000 kr. hver. Pengene skal gå til udvikling af indsatsen på arbejdspladsen. 

De fem nominerede:

 

spl12-2020-athena_engel
Attribution 
Foto Sankt lukas hospice

Symboler lindrer angst og smerte

Indstillet:
Sankt Lukas Hospice.

Sygeplejefaglig indsats:
Brug af symboler på hospice.

Dommerkomiteens udtalelse:
Et meget smukt projekt, som viser, hvordan det at tale med patienten og de pårørende om døden kan gøres ”lettere” for sygeplejersken. Systematisk opsamling af viden sikrer, at sygeplejen udføres på et vidensbaseret grundlag.

I september 2012 gav sygeplejerske Kirsten Bühler en bronzeengel, som hun havde i sin lomme, til en patient, der var grebet af dødsangst. Denne bronzeengel kom til at få en særlig betydning i de sidste dage af patientens liv og i dødsøjeblikket. Både patientens pårørende og personalet på hospice blev berørt af oplevelsen, der kom til at åbne for en diskussion om, hvad åndelig omsorg er, og hvordan det kan finde udtryk i symboler og ritualer.

Ledelsen gav grønt lys til, at Kirsten Bühler kunne begynde et projekt, hvor sygeplejerskerne på hospice kunne give en bronzeengel til patienter eller pårørende, når de skønnede, at det gav mening. I årene der gik, var erfaringerne fra projektet så gode, at det blev besluttet, at bronzeenglen fremover skulle indgå i den brede pallette af lindringsmuligheder på hospicet. Indsatsen har betydet, at der er skabt åbenhed til at tale om åndeligt eksistentielle emner og det at inddrage ritualer og symboler i mødet med patienter og pårørende.

Læs også artiklen om Kirsten Bühlers arbejde i Sygeplejersken nr. 1/2020 

 

 

spl12-2020_athena_lysbehandling
Attribution 
Arkivfoto Anna-Liisa Nixon

Forældre behandler selv deres børn for gulsot

Indstillet:
Joan N. Larsen, Sarah H. H. Pedersen og Malene B. Nielsen fra Neonatalafdelingen, ambulatorium 5024, Rigshospitalet.

Sygeplejefaglig indsats:
Lysbehandling af nyfødte med gulsot i hjemmet.

Dommerkomiteens udtalelse:
Projektet viser sygeplejerskernes kreativitet i forhold til at løse sundhedsfaglige problemstillinger. Samtidig skaber det også mere tryghed og ro i en tid, som ellers kan være meget stresset for de nybagte forældre og deres børn.

Siden januar 2019 har man på Rigshospitalets neonatalafdeling arbejdet med lysbehandling i hjemmet for nyfødte med gulsot.
Over 100 børn og deres forældre har deltaget i projektet, som har vist, at forældrene ikke blot var i stand til at gennemføre behandlingen, men at de også følte sig trygge og så det som en fordel at kunne blive behandlet i eget hjem fremfor på hospitalet.

Samtidig har det også givet mulighed for, at begge forældre kan få en større andel i barnets første tid, da også faderen kan være en del af behandlingen, ligesom søskende har kunnet være tættere på det nye medlem af familien. Ved indlæggelse har kun moderen haft mulighed for at være indlagt.
Lysbehandling hjemme er nu et fast tilbud i det selvstændige sygeplejeambulatorie både til børn på neonatal- og barselsafdelingen.

Læs også den faglige artikel om lysbehandling i hjemmet i Fag & Forskning nr. 3/2020 

 

 

spl12-2020_athena_haandhygiejne
Attribution 
Arkivfoto: AUH

Ny automatisk monitorering af håndhygiejne

Indstillet:
Sygeplejerske Anne-Mette Iversen på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Sygeplejefaglig indsats:
Elektronisk system til monitorering af håndhygiejne.

Dommerkomiteens udtalelse:
Projektet har et kæmpestort potentiale i forhold til at kunne forbedre håndhygiejnen og redde liv. Ved at arbejde med adfærdsdesign i praksis har projektet potentiale til at gøre en markant forskel.

Sygeplejerske Anne-Mette Iversen fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital har udviklet et elektronisk system til automatisk at måle håndhygiejnen. Monitoreringen betyder, at man har mulighed for at se de præcise områder, f.eks. patientstuer, hvor personalet ikke efterlever retningslinjerne. Systemet leverer data 24 timer i døgnet. Ligesom man kan se tidspunkter på døgnet, hvor retningslinjerne ikke følges.

Med projektet kan man imødegå tilfælde af smitte, hvert år smittes 60.000 danskere med infektion på hospitalerne. Mindst 3.000 danskere dør af infektioner. Andre gennemgår forlængede indlæggelser med smerter, ubehag og varige mén.

Den sygeplejefaglige indsats er ikke blevet mindre relevant i forbindelse med den aktuelle Covid-19-epidemi, hvor alles håndhygiejne er sat under lup. Under Covid-19 pandemien har Anne-Mette Iversen i samarbejde med et forskerhold fra DTU og firmaet Sani nudge søsat et forskningsprojekt, hvor de undersøger, om det elektroniske system kan anvendes til at lave automatisk smitteopsporing på hospitaler og plejehjem.

Dommerkomiteen har lagt vægt på de samfundsøkonomiske perspektiver, som kan spare patienter for infektioner og samfundet for store beløb. Det vil også kunne være en del af en aktiv indsats for at bekæmpe antibiotikaresistens.

 

 

spl12-2020_athena_podcast
Attribution 
Privatfoto

App forbedrer hverdagen for kvinder med brystkræft

Indstillet:
Sygeplejerske Trine Lund-Jacobsen, Endokrinologisk Klinik PE, Rigshospitalet.

Sygeplejefaglig indsats:
Udvikling af appen Bone@bc.

Dommerkomiteens udtalelse:
Appen Bone@bc er et vigtigt redskab til at skabe empowerment hos patienter, og den er til gavn for både patienter og sundhedsprofessionelle. Dagbogsnotaterne flytter fokus fra selve sygdommen og hen på andre aspekter af livet efter den lægefaglige behandling. Herudover er appen med til at indsamle data, der kan bruges til at forbedre behandlings- og efterforløb for alle kvinder med brystkræft.

Appen Bone@bc er en digital platform, der er udviklet af sygeplejerske Trine Lund-Jacobsen på Endokrinologisk Klinik PE på Rigshospitalet. Appen er til kvinder med brystkræft, som har brug for at fokusere på, hvordan hverdagen kan blive bedst mulig. Den er et redskab, der sætter fokus på patienten og ikke kun sygdommen.

Patienten kan indtaste en form for dagbog, som kan tages med til konsultationer på hospitalet, og dermed kan appen være med til at styrke samarbejdet mellem patient og personale.

Appen er derudover også et generisk dataindsamlingsværktøj, hvor data er pseudonymiseret, så data f.eks. kan bruges til forskning. Bone@bc udkom i maj 2018 og har kørt som pilotprojekt indtil september 2019, herefter kører appen videre og generer data til et prospektivt kohortestudie »Lev godt efter brystkræft«. Data bliver løbende analyseret.

 

 

spl12-2020_athena_affaldsindsamling
Attribution 
Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

Operationsafsnit har bragt affaldsmængden ned

Indstillet:
Ortopædkirurgisk operationsafsnit A750, Vejle Sygehus.

Sygeplejefaglig indsats:
Plastsortering.

Dommerkomiteens udtalelse:
Projektet finder lokale løsninger på den globale og aktuelle klimaproblematik. Ortopædkirurgisk operationsafsnit A750 har skabt bevidsthed om sundhedsvæsenets påvirkning af klimaet samtidig med, at afdelingen også har skabt opbakning og entusiasme omkring projektet. Dommerkomiteen vurderer, at der er basis for at brede projektet meget længere ud.

Siden begyndelsen af 2019 har Ortopædkirurgisk operationsafsnit A750 på Vejle Sygehus sorteret plastik til genanvendelse. Hvad der begyndte med en operationsstue bredte sig hurtigt til hele afsnittet, hvor tværfaglige aftaler kom i stand omkring håndteringen af det sorterede plast, så det ikke blev forurenet af det brændbare affald. Der blev samtidig afholdt undervisningsseancer for hele personalegruppen, så der ikke var tvivl om de enkelte produkter og deres sortering.

Projektet har nu spredt sig til flere afdelinger på sygehusene under Sygehus Lillebælt. En sygeplejerske, som er dedikeret til projektet, tager rundt og underviser i, hvordan man på Ortopædkirurgisk operationsafsnit har grebet plastsorteringen an samt hvilke udfordringer, afdelingerne kan møde, når de står over for et sorteringsprojekt, og hvordan disse bedst gribes an.

Vejle Sygehus har i 2019 sorteret 2.400 kg hård plast og 3.260 kg blød plast til genanvendelse.

Læs også artiklen om plastsorteringen i Sygeplejersken nr. 10/2019