Fremtidigt Covid-bedredskab giver frustrationer

Det værste af Coronakrisen ser ud til at være ovre, men hospitalerne landet over er i fuld gang med at gøre sig klar til en anden bølge. Men det er svært at finde nok frivillige sygeplejersker, viser en rundspørge til FTR’er på fem hospitaler.
Anni Pedersen og Niels Jørgen Nielsen er begge sygeplejersker på Regionshospitalet Horsens. For Anni Pedersen var en prikkerunde med til slå skår i arbejdstilfredsheden på afdelingen.
Foto: Michael Drost-Hansen

PåRegionshospitalet Horsens er omkring otte operationssygeplejersker blevet udpeget til kompetenceudvikling på intensivafdelingen, så de kan tage vagter i tilfælde af en anden bølge af Covid-19.

”Der var ingen frivillighed i udvælgelsen. Jeg er vildt meget modstander af, at man udvælger. Hvis man kalder det frivilligt, burde det være på den enkelte sygeplejerskes præmisser. Det ville helt klart give en større motivation for flere af mine kolleger og mig,” fortæller Niels Jørgen Nielsen, som er en af sygeplejerskerne på afdelingen. 

Der er ikke frivillige nok

Det fremtidige Covid-beredskab skal bygge på, at de deltagene sygeplejersker melder sig frivilligt. Men det er ikke alle steder, at det er lige nemt at finde nok frivillige.

På Sjællands Universitetshospital er det f.eks. kun omkring en tredjedel af beredskabet, som har meldt sig frivilligt.

I Odense har størstedelen af de 124 sygeplejersker, som er en del af beredskabets første faser, meldt sig frivilligt, fortæller FTR Kirsten Nikolajsen.

”Men vi har haft lidt udfordringer, for vi har ikke haft så mange Covid-patienter, og det betyder, at nogle sygeplejersker bliver lidt kastebold mellem deres egen afdeling og Covid-afdelingen,” siger hun og fortæller, at det har fået nogle af dem, som havde meldt sig frivilligt, til at fortryde det.

Frivillighed er også den vej man forsøger at gå på Aalborg Universitetshospital, men der kommer sandsynligvis til at mangle sygeplejersker, der melder sig, mener FTR Pia Jødahl Næss-Schmidt.

På Aarhus Universitetshospital (AUH) er det endnu uklart om det vil lykkes at få puslespillet til at gå op med frivillighed. Er der ikke nok der melder sig, må ledelsen i gang med at udpege, og det er FTR Jacob Gøtzsche ikke tilfreds med.

”Vi har udvist både samfundssind og fleksibilitet, men nu er vi ude over det akutte beredskab, og både samfundssindet og fleksibiliteten er ved at være brugt op,” siger han og fortsætter:

”Sygeplejerskerne har jo ønsket ansættelse det sted de er og ikke på et Covid-afsnit, og det er der jo en grund til.”

Dårlige erfaringer sætter spor

Frustrationerne over at blive peget ud til beredskabet bunder blandt andet i de oplevelser flere havde under den akutte fase, fortæller Jacob Gøtzsche.

”Der er en helt naturlig skepsis, fordi sygeplejerskerne har hørt lidt for mange dårlige historier fra dem der deltog i beredskabet,” siger han.

Derfor har man på AUH nedskrevet en række principper for at deltage i Covid-arbejde på en anden afdeling. De handler blandt andet om arbejdsplaner og processen med at udpege personale til beredskabet.

Men FTR Jacob Gøtzsche peger på, at et øget fokus på sygeplejerskernes arbejdsvilkår også ville kunne gøre det nemmere at finde frivillige til Covid-beredskabet fremover.

”Ledelsen burde være gået i dialog med medarbejderne om, hvad der skal til for at de har lyst til at melde sig – f.eks. at ens vagtplan ikke ændres for meget. Og så tror jeg at flere ville have lyst til at melde sig,” siger Jacob Gøtzsche.

Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitet Inge Pia Christensen er godt klar over, at det er en stor ledelsesopgave at sikre tryghed blandt medarbejderne, når nogle midlertidigt flytter afdeling, og lægger ligesom Jacob Gøtzsche vægt på at være i dialog med medarbejderne.

”Det er lederens opgave at tale med hver enkelt. Både for dem der afleverer personale, og også dem der modtager nyt personale,” siger hun.

Udpegelse har konsekvenser for arbejdsmiljøet

For sygeplejerske Niels Jørgen Nielsen og hans kollegaer fra Horsens, er det særligt de personlige omkostninger, der trykker.

”For nogle handler det om, at det er svært at omstille sig eller om, at man har søgt en stilling, hvor man ikke skal arbejde med intensivpatienter. For andre handler det om den potentielle risiko for at bringe smitte med hjem til familien,” siger han.

Anni Pedersen er sygeplejerske på Regionshospitalet Horsens og kollega med Niels Jørgen Nielsen. Hun fortæller, at prikkerunden slog skår i arbejdsmiljøet og arbejdstilfredsheden på afdelingen.

”Det var ubehageligt og gav murren i maven, mens man ventede på, hvem, der blev prikket, og mange var kede af det,” siger Anni Pedersen.

”Det var svært at håndtere som kollega. Os, der blev tilbage på afdelingen, stod på sidelinjen og kiggede på. Vi ville gerne støtte, men vidste ikke hvordan,” siger Anni Pedersen og fortæller, at nogle synes, at det var rart at blive spurgt, mens andre hellere ville blive på afdelingen.

”Opgaven skal stadig løses”

Sygeplejefaglig direktør på Regionshospitalet Horsens Hanne Sveistrup Demant er udmærket klar over, at det har været en udfordrende tid for medarbejderne.

”Der er helt klart nogle der har syntes, at det var grænseoverskridende at skulle være en del af det her, og ikke kende fremtiden for det. Det kan jeg godt forstå, for der har været mange usikkerhedsmomenter i det,” siger hun.

”Men patienterne skulle passes, og der var brug for flere medarbejdere, end der havde meldt sig frivilligt,” forklarer Hanne Sveistrup Demant:

”Opgaven skulle jo stadig løses. Og ja, det har været udfordrende, men vi har bl.a. inddraget fællestillidsrepræsentanten hele vejen igennem og haft individuelle dialoger med de berørte medarbejdere.

Samtidig lægger Hanne Sveistrup Demant vægt på, at der også er kommet nogle positive ting ud af situationen.

”Den her helt specielle situation har givet nogle nye muligheder. Indblik på tværs og dermed en interesse for at have delestillinger, f.eks. delt mellem operations-/opvågnings- og intensivafdelingen,” siger hun.

Læs også

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Beredskab
Epidemi