Forskere søger svar om senfølger

Videnskaben har endnu intet definitivt svar på, hvorfor folk oplever senfølger efter Covid-19, og hvor lang tid det tager, før de forsvinder.

Overalt i verden studerer man de ukendte senfølger hos personer ramt af Covid-19. Et halvt år efter man først opdagede virussen, er det for tidligt at sige noget definitivt.

I starten troede man, at det var en kortvarig sygdom, hvor smittede oplevede lungesygdom og lungebetændelse. Flere forventede, at syge kom sig efter to uger. Meget lig en influenza.

Nu er det tydeligt, at konsekvenserne er langvarige for nogle. Flere melder om eftervirkninger flere måneder efter, at de er erklæret raske. Selv personer med et mildt sygdomsforløb.

En stor undersøgelse fra King’s College i London peger på, at omkring 1 ud af 10 stadig oplever symptomer mere end tre uger efter, de blev smittet, og 1 ud af 20 seks måneder efter.

Respondenterne melder blandt andet om træthed, hovedpine og hoste. Samme symptomer observerer danske læger.

Mikroblodpropper

Region Midtjyllands hospitaler følger og undersøger Covid-19-patienter tre og 12 måneder efter udskrivelse. Patienterne skal have været testet positive og indlagt.

“Formålet er at opnå mere viden om en ny sygdom, hvor vi ikke kender langtidsfølgerne,” siger overlæge Elisabeth Bendstrup fra Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

“Indtil videre er det især træthed, vi har observeret. De kognitive funktioner er påvirket af trætheden, så de har svært ved at huske og koncentrere sig.”

Elisabeth Bendstrup og hendes kollegaer har også observeret, at flere patienter er dekonditionerede.

“Vi havde en, der kun kunne gå ti meter i den første uge, og nu gik vedkommende flere kilometer efter tre måneders genoptræning. Umiddelbart er der et enormt rehabiliteringsbehov for mange.”

“Fra mit internationale netværk ved jeg, at nogle kommer ud af infektionen med meget svær arvævsdannelse i lungerne i en sådan grad, hvor man overvejer, hvorvidt de skal have en lungetransplantation,” siger Elisabeth Bendstrup, der dog endnu ikke har set så svære mén.

Internationale studier har også vist, at patienterne er i særlig risiko for at få miniblodpropper i de små, tynde blodkar i lungevævet og hovedet.

Et mindre hollandsk studie undersøgte 184 patienter, der havde været indlagt på intensivafdeling. Heraf udviklede 31 procent større eller mindre grad af blodpropper.

Et andet studie udgivet i The Lancet, hvor man obducerede patienter døde af Covid-19, viste, at blodpropperne ikke kun ramte de store årer, men også de helt små blodårer.

Det tyder på, at blodet tykner mere end normalt hos covidpatienter. Derfor får de fleste patienter også blodfortyndende, når de bliver indlagt. De små blodpropper arbejder sig gennem blodårerne og kan på den måde påvirke stort set alle kroppens organer.

En af de nuværende teorier er, at de mikroskopiske blodpropper kan være grunden til senfølgerne af Covid-19, fortæller professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard.

“Teorien er, at eftervirkningerne skyldes virussens samspil med immunforsvaret, hvilket kan føre til helt små, mikroskopiske blodpropper. Det forklarer også, hvorfor det tager længere tid at komme sig, end hvis det bare var en betændelse.”

Aldrig raske

Også på Rigshospitalet er man begyndt at tjekke op på de første patienter tre måneder efter, at de er blevet udskrevet.

Jann Mortensen, der er professor i klinisk fysiologi og nuklearmedicin vedrørende lungefunktion på Rigshospitalet, har primært set åndenød hos sine patienter.

“Det ser ud til, at relativt mange har gener under og efter sygdommen, og så bliver det gradvist bedre,” siger han.

Hvad skyldes senfølgerne? Er det oplagret virus eller arvæv på lungerne?
“Det ved vi nok ikke rigtig noget om endnu, for vi har ikke systematisk opgjort tilstrækkeligt mange. Man skal nok blive rask af selve sygdommen, men det er nok den skade, den laver, eller reaktionen kroppen har på at bearbejde sygdommen, som giver generne.”

“Sandsynligvis er det sådan, at jo sygere man har været, jo længere tid varer det, før virussen er ude af kroppen. Men igen, vi ved ikke særlig meget om det endnu,” siger Jann Mortensen.

I Kina, hvor man blev ramt tidligere, er man længere fremme i studierne af senfølger. Et studie viser lignende erfaring i forhold til SARS, hvor lungerne påvirkes relativt meget, specielt evnen til at optage ilt i lungerne.

“Umiddelbart ser det ud til, at det ikke bare er lungerne, der bliver påvirket, men netop blodkarrene i lungerne,” siger Jann Mortensen, der har læst det kinesiske studie.

Jann Mortensen forventer, at et sted mellem 20 og 30 procent stadig har forandringer efter 3-4 måneder og væsentligt færre efter et år.

“Dem, der har været hårdt ramt, vil bruge lang tid, før de kommer sig helt, før deres gener forsvinder, før deres åndenød forsvinder,” siger Jann Mortensen.

Nogle skal også forberede sig på aldrig at blive helt raske. Specielt de der har været alvorligt syge med svær lungebetændelse og indlæggelse på intensiv.

Læs også: Senfølger af Covid-19 slider på de ramte