Åndenød på 8. uge

Min vejrtrækning bliver værre og trykken for brystet er rigtig slem. Efter fem uger, hvor jeg føler, at jeg har trukket luft gennem et sugerør, går jeg i panik og bliver indlagt. Mine forældre er hjertesyge, og jeg ved ikke om det er psykisk, men jeg går i panik.”

Sådan fortæller Susie Wordenskjold om det værste sygdomsforløb, hun har oplevet, og som hun stadig er hårdt mærket af. Hun er en af de mere end 1.100 sygeplejersker, der er blevet smittet med Covid-19. Et forløb der for hende begyndte den 12. marts efter en aftenvagt på Hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital.

”Jeg får det underligt. Får ondt i leddene og bliver øm i kroppen. Det er sidst på min vagt og jeg tænker, at jeg nok bare er træt og trænger til at komme hjem.”

Hjemme måler hun sin temperatur. 38 grader. Det er det samme næste dag, og Susie Wordenskjold melder sig syg. Hun frygter, at hun er smittet med Covid-19 og forskanser sig i sin kælder. Isolerer sig fra sin mand og børn for ikke at smitte dem. Mad og drikke stilles uden for døren.

”Jeg havde ikke andre symptomer end feber. Jeg blev gode venner med Panodil, og så sad jeg og arbejdede med at forberede noget undervisning, jeg står for. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis det her var Covid-19, så var jeg sluppet billigt.”

Men efter en uge bliver det værre.

Brystsmerter

”Jeg får brystsmerter og åndenød. En brændende fornemmelse og trykken for brystet. Jeg ringer 1813, vil gerne testes men får at vide, at det kun er kritisk syge, der testes. Og så længe jeg kan sidde stille derhjemme og få luft nok, er der ingen grund til det, får jeg at vide.”

Der går yderligere en uge i kælderen med de nye symptomer. Først da bliver hun testet, fordi det nu er muligt for personale, der arbejder med kritisk syge patienter at blive testet.

”Jeg bliver podet på tungen og kinderne, men testen er negativ. Min læge giver mig noget bredspektret antibiotika. Og feberen forsvinder. Og når jeg ikke har feber, må jeg gerne komme på arbejde, så det gør jeg. Selvom jeg går og puster.”

Susie Wordenskjold kommer tilbage på hjerteafdelingen, hvor hun passer en hjertepatient. Det er ikke Covid-19-patienter, og derfor må hun ikke bære mundbind.

”Men dagen efter får jeg at vide, at patienten er testet Covid-19-positiv. De næste seks dage underviser jeg kun farmaceuter, men da jeg får det værre igen, bliver jeg testet på ny.

Denne gang er den positiv.”

Hun må gå i isolation igen. Hendes vejrtrækning bliver værre og trykken for brystet bliver rigtig slem. Efter 15 dage bliver det for meget, og hun bliver indlagt på Hillerød Hospital som beskrevet øverst i artiklen.

Covid-19-virus i lungen

”Jeg får at vide, at Covid-19 har bredt sig til min venstre lunge. Mange har det i øvre del af svælget, men mit er gået i bronkierne, og jeg har en kraftig trykken for den venstre lunge. Men jeg ilter stadig godt nok.”

På sygehuset bliver hun igen testet for Covid-19. Nu er svaret atter negativt. Lægerne mener, at hendes immunforsvar har fået bugt med virus, og at det er eftervirkninger, de ser. Lidt ligesom efter en svær lungebetændelse. Efter nogle dage letter det lidt, og hun kommer hjem igen.

Efter mere end halvanden måned med sygdom, får hun at vide, at hun må komme på arbejde igen.

”Men jeg er stadig træt. Når klokken er 18, hænger jeg hen over bordet, og jeg bruger astmaspray hver dag for at kunne få nok luft – selvom jeg aldrig har haft astma.”

Den 29. april havde Susie Wordenskjold sin første vagt. Natten efter havde hun svært ved at sove pga. åndenød og trykken for brystet. Den efterfølgende vagt blev derfor skåret ned til fem timer. Den 4. maj vælger hun at afspadsere, fordi hun har det skidt. Dagen efter er hun forbi hospitalet igen. Hjertet fejler intet, men lungen er skadet og har brug for ro til at hele, lyder meldingen.

”Jeg håber, at det går væk med tiden. Jeg plejede at træne hver anden dag og cykle 26 kilometer frem og tilbage mellem mit hjem og arbejdet. Nu kan jeg knap nok gå en tur med mine børn,” fortæller Susie Wordenskjold.

Overvejet ny patientforening

Via de sociale medier har hun oplevet, at hun ikke er den eneste, der har det sådan.

I en Facebookgruppe for sygeplejersker har hun spurgt, hvordan andre har oplevet det. Og flere skriver om samme symptomer som hendes. Længe efter de er blevet smittet.

”Det er rart at have nogle at dele det med. Og vi er mange. Men vi er jo bare sygeplejersker. Der må være mange andre derude, som går alene med deres tanker. Det er synd.

Derfor har jeg overvejet, om man kunne starte en form for gruppe eller patientforening for coronasmittede,” siger Susie Wordenskjold, mens hun hiver efter vejret og tilføjer:
”Selvom det måske ikke lige er nu, jeg har overskuddet til det.”

Læs også

• Covid-19: Rammer vidt forskelligt
• Anmeld Covid-19 som arbejdsskade
• DSRs Tema: Covid-19: Det betyder det for dig som sygeplejerske