Tine opsporer de oversete sygdomme

Sygeplejerske Tine Hansen løfter sundheden blandt psykisk syge og de mest udsatte borgere i Lolland Kommune. Det gør hun ved at fokusere på den somatiske sundhedstilstand, der ofte overses i det almindelige sundhedssystem.
Tine Hansen og Alex Sørensen
Foto: Nikolai Linares
En ny psykiatri

Mens patienter, pårørende og ansatte i psykiatrien venter på regeringens 10-årsplan for psykiatrien, som tidligst er klar i 2021, ser Sygeplejersken nærmere på nogle af de udfordringer og løsninger, der findes i psykiatrien i dag.

Første artikel i serien blev bragt 6. juli i Sygeplejersken nr. 8.

Jeg skal lige have lidt mere tøj på, så jeg ikke begynder at fryse,” siger Alex Sørensen.

Han er lige stået ud af sengen og har møjsommeligt forceret trapperne ned fra første sal. Nu sidder han tungt på sofaen i stuen og genfinder pusten.

”Ja, det kan jo ikke være meningen, at du skal få lungebetændelse, når sygeplejersken kommer,” griner Tine Hansen højt og hjerteligt.

Hun er udekørende, somatisk konsulentsygeplejerske i Lolland Kommune.

I dag er pensionisten Alex Sørensen den første borger på hendes selvskrevne køreliste.

En depression og problemer med at få vejret har sat en midlertidig dæmper på Alex Sørensens lyst og mulighed for at gøre mange af de ting, som ellers gør ham glad.

Han mangler energi og overskud til at tage ind til Museumsbanen i Maribo, hvor han som frivillig har været med til at samle og køre veterantoge. Og i garagen uden for huset står tre cykler, som Alex Sørensen selv har samlet, stort set ubenyttede hen.

”Jeg plejede at cykle solen sort og kunne cykle op til 100 kilometer om dagen,” fortæller Alex Sørensen.

”Nu kan jeg ikke engang gå de 400 meter ned til busstoppestedet på Maribovej.”

Diskrimination i sundhedsvæsenet

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ”Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet” fra 2018 konkluderer, at der ikke er tegn på systematisk, intentionel diskrimination og stigmatisering af socialt udsatte. Undersøgelsen dokumenterer dog samtidig, at nogle socialt udsatte i mødet med sundhedsvæsenet oplever situationer, hvor de udsættes for stempling, stigmatisering og diskrimination.

Fysiske lidelser overses

I 2018 ansatte Lolland Kommune sygeplejerske Tine Hansen i et etårigt projekt. Det skulle styrke den sundhedsfaglige indsats på et krisecenter for voldsramte kvinder og et bosted i kommunen, hvor personalet oplevede, at både de, men også læger og sundhedsvæsenet, havde en tendens til at fokusere på den psykiske sygdom og overse det fysiske helbred.

Dermed blev Tine Hansen ansat til at gøre op med det, som utallige undersøgelser og rapporter de seneste 10 år igen og igen har vist: at oversete og underbehandlede somatiske sygdomme hos patienter med svær psykisk sygdom er medvirkende til, at de er mere syge, har lavere livskvalitet og dør 10-20 år tidligere end den øvrige danske befolkning.

Projektet viste sig hurtigt at give så god mening, at kommunen efterfølgende gjorde det til en permanent ordning og udvidede det til også at gælde flere bosteder og væresteder og også enkelte psykisk syge borgere i eget hjem.

Tine Hansen
Tine Hansen
foto: Nikolai Linares
”Læger fokuserer mange gange på, hvad der står i journalen, og kommer man f.eks. fra et bosted og har en psykisk lidelse, så er det den psykiske del, der fylder for lægen,” siger Tine Hansen.

Hun understreger, at hun ikke har indtryk af, at lidelserne overses af ond vilje, og derfor bruger hun også en del tid på at forbedre tilliden mellem læge og borger.

”Det er vigtigt for mig at forsøge at forklare borgerne, hvorfor lægen gør, som han gør. Nogle gange skyldes det, at borgeren på tidspunktet ikke har kunnet høre, hvad lægen sagde. Andre gange har der ikke været tid til at forklare, hvad borgeren fejlede,” siger Tine Hansen, der trækker på sin erfaring og brede baggrund som intensivsygeplejerske, men også fra ansættelser i bl.a. lægekonsultationer, hjemmepleje og rehabilitering, når hun møder borgerne.

Skam og uvidenhed hindrer behandling

Når hun møder de psykisk syge borgere, ser hun bevidst forbi den psykiske lidelse.

I stedet begynder besøget ofte med et sundhedstjek ud fra de 12 sygeplejefaglige punkter.

Tina Hansens ønske til en bedre psykiatri

”Jeg drømmer om et tværfagligt team af fysioterapeuter og behandlere og et udvidet samarbejde med egen læge og Arbejdsformidlingen. I min færden på bosteder har jeg set et stort behov for fysioterapikompetencer, hvilket kan være en vigtig forudsætning for at blive arbejdsdygtig og fri for smerter og spændinger.”

”Jeg starter aldrig det samme sted. Stort set alle bliver vejet og får målt livvidde. Giver det mening, måler jeg peak flow, blodtryk, blodsukker og tjekker ører,” fortæller Tine Hansen.

”Den helhedsorienterede gennemgang giver bare så god mening, og hvor man mindst venter det, er der noget, der skal laves en plan for,” siger hun.

Hun møder borgere med forstyrrede søvnrytmer, som spiser usundt, har gamle skader på kroppen, der aldrig er blevet behandlet, ikke får dyrket motion og har manglende kendskab til sundhed.dk og forløb i sundhedsvæsenet.

På krisecenteret møder hun kvinder med gamle skader efter vold, de aldrig har fået behandlet. Eller som har kroniske sygdomme, som de ikke er i behandling for, fordi de ikke tør ringe til lægen efter at være udeblevet fra kontroller.

Sådan gjorde Lolland Kommune
  • En sygeplejerske blev fast tilknyttet kommunens bosteder.
  • Derefter blev systematiske redskaber til tidlig opsporing af problemstillinger med inspiration fra triagering i hjemmeplejen udviklet og implementeret.
  • De konkrete observationer hos borgeren dannede grundlag for og sikrede, at borgere, man er bekymret for, også bliver drøftet.
  • Sygeplejersken gennemførte sundhedstjek og sparrede med personalet på dialogmøder.
  • Personalets kompetencer blev løftet sundhedsfagligt, bl.a. ved at give dem værktøjer til at inddrage sundhedsfaglige emner i beboernes indsatsplan. Det har de gjort ud fra fem temaer 1) fysiske smerter og ubehag 2) medicin 3) praktiske rammer 4) sundhedsvaner og 5) psykisk og social trivsel
  • Sygeplejersken har lavet oplæg for beboere og medarbejdere om alt fra kost, motion og seksualitet. Og en kok har afholdt en madworkshop, hvor bostedet har arbejdet med god, sund og billig kost.

”Så vender jeg den rundt for dem og siger: ”Men nu er du et sted, hvor du gør noget ved dit liv” – og så får de ringet til lægen.”

”Jeg underviser og har rundbordssnakke med borgerne om alt fra ”kend din krop”, søvn, kost, stimulanser og motion til seksualitet, kønssygdomme, tandhygiejne, personlig hygiejne og tøjvask,” siger Tine Hansen.

Hyperaktivitet førte til undervægt

”Det bidrager alt sammen til at forbedre deres generelle sundhedstilstand,” siger Tine Hansen og fortæller, at hendes besøg og snakke med beboerne ofte bringer noget uventet med sig.

”En dag var der f.eks. en ung mand på et af bostederne, der under undervisning i ”kend din krop” fortalte, at han ikke turde gå i svømmehallen, fordi han var så tynd og ikke kunne tage på. Ud fra vores snak opdagede jeg, at det skyldes, at han var hyperaktiv. Det ledte til, at en pædagog fandt et mindfulnesstilbud til ham. Og i løbet af en måned tog han 5-6 kilo på.”

Siden Tine Hansen begyndte at komme på kommunens være- og bosteder, er personalet, men også borgerne selv, blevet bedre til at få ringet til lægen med somatiske problemstillinger.

Helle Tibert Mortensen, teamleder på bostedet Horisonten ved Maribo, fortæller i rapporten ”Forandring i praksis – styrket sundhedsindsats for udsatte borgere” fra Marselisborg Consulting, at det skyldes, at beboerne har haft gode oplevelser med en sygeplejerske, som kender det somatiske system og forstår og respekterer beboerne.

”De har fået guidning i, hvordan de kontakter lægen, hvad de skal sige, og hvad de kan gøre – og det har betydet, at nogle beboere har formået at få en samtale om deres somatiske tilstand med deres egen læge,” siger hun.

Alex Sørensens ønske til en bedre psykiatri

”Jeg har manglet, at man nemmere kan komme til faste aftaler med en psykisk ansvarlig, så man ikke taber folk på gulvet efter endt behandling. Jeg blev behandlet for depression på Ori i Vordingborg, og bagefter kunne jeg trække på distriktspsykiatrien i et år. Men da det var overstået, skulle jeg klare mig selv, selv om jeg stadig svingede meget i humør. Jeg følte mig egentlig fortabt.”

Sundhedstjek

Alex Sørensen fortæller, at han oprindeligt søgte hjælp hos Tine Hansen, fordi han er deprimeret, selv om han får antidepressiv medicin.

”Selv om jeg synes, det går den rigtige vej, synes jeg ikke helt, jeg er ovre depressionen. Jeg får stadig antidepressiv og har mørke tidspunkter,” siger han.

”Jeg havde set et indslag i TV2 Øst om en ung mand, som Tine Hansen havde hjulpet,” siger Alex Sørensen om indslaget, hvor en ung mand med ubehandlede knæsmerter fortalte, hvordan en knæoperation gav ham både livsglæden og førligheden tilbage, og hvordan han efterfølgende fik et job, fordi han kunne gå igen.

”I flere tilfælde har behandlingen af det fysiske problem også betydet, at borgerne samtidig er blevet løftet mentalt,” siger Tine Hansen.

Alex Sørensen
”Det bedste ved Tine er, at vi kan snakke sammen. Jeg har aftalt med min søn, at jeg skal tage toget til Nordsjælland og besøge ham i år. Men lige nu kan jeg ikke gå de 400 meter ned ad Maribovej til busstoppestedet,” siger Alex Sørensen.
Foto: Nikolai Linares
I Alex Sørensens tilfælde opdagede Tine Hansen, at han to år tidligere – under en indlæggelse for depression, hvor han knap nok kunne gå 10 meter uden at tabe pusten – havde fået lavet et hjertediagram og en lungeundersøgelse, der viste, at hans iltmætning kun var 89 pct.

Mere skete der ikke på den baggrund, og da Tine Hansen mødte Alex Sørensen, havde han gået rundt med vejrtrækningsproblemer i to år.Nu er han ved at blive udredt for, hvorfor han så nemt taber pusten. Han har aldrig røget. Så er det den 12 år gamle, alvorlige bilulykke, der har komprimeret lungerne? Eller er det på grund af det kolde, fugtige hus og brændeovnen eller noget helt tredje?

”Det vigtige er, at de finder ud af, hvorfor du har den funktionsnedsættelse, der gør, at dine lunger ikke fungerer. Så kan det også være, at du kan blive hjulpet medicinsk,” siger Tine Hansen til Alex Sørensen.

Hun håber, at den rette behandling af lungerne kan være med til at øge energiniveauet og dermed løfte humøret hos Alex Sørensen.

”Vi har jo en lille målsætning om, at du kommer op på din cykel igen,” siger Tine Hansen.

Læs også: Tre år med blod i urinen

Emneord: 
Psykiatri