Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Testen: Stridbare sygeplejersker (2/2021)

Ser man tilbage i tiden, har Dansk Sygeplejeråd mange gange kæmpet for en bedre og retfærdig løn. Test dig selv, om du kan din konflikthistorie.

Sygeplejersken 2021 nr. 2, s. 18

Af:

Jakob Lundsteen, journalist

ikon_hjerne
Spørgsmål nr. 1

Med socialreformen i 1933 kom der bl.a. fokus på det arbejde, som DSR’s dårligst betalte medlemmer udførte.  Det førte i 1941 til en seks år lang blokade af de sygeplejeforeninger, der underbetalte deres sygeplejersker. Men hvor var de underbetalte ansat?

A. Almen praksis

B.  Sygehusene 

C. Kommunerne

Spørgsmål nr. 2

I 1946 rangerede en lønkommission sygeplejersker på niveau med ufaglærte. Det skabte stor utilfredshed, og derfor deponerede sygeplejersker i protest deres opsigelser. Den pression resulterede i: 

A. Lønforhøjelser i form af forskellige tillæg

B. At over 1.500 sygeplejersker forlod jobbet 

C. Sygeplejersker rykkede to trin op ad lønstigen

Spørgsmål nr. 3

Sygehusene var meget længe en verden præget af, at sygeplejerskerne traditionelt boede på hospitalet og fik løn til dels i form af kost og logi. Hvornår ophørte betalingen i naturalier?

A. 1949

B. 1959

C. 1969

Spørgsmål nr. 4

I 1973-1974 strejkede sygeplejerskerne i protest mod indplaceringen i lønhierarkiet. Kravet var en ligeværdig indplacering med fag med tilsvarende uddannelse. Hvad kom der ud af konflikten?  

A. Ønsket blev opfyldt, og der kom forbedringer af lønnen. 

B. Ønsket blev ikke opfyldt, og der kom ingen forbedringer af lønnen.

C. Ønsket blev ikke opfyldt, men der kom forbedringer af lønnen.

Spørgsmål nr. 5

I 1995 gik sygeplejerskerne og hospitalslaboranter i solostrejke uden de øvrige fagforeninger for at få forbedret lønnen. Hvor lang tid varede strejken:  

A. 17 dage 

B. 29 dage

C. 45 dage

Spørgsmål nr. 6

I 1999 gik sygeplejerskerne igen i strejke. Medlemmerne stemte ved urafstemningen nej til det forlig, DSR havde tilsluttet sig, og som alle andre i forhandlingsfællesskabet – på nær jordemødrene – accepterede. Efter en uges konflikt endte sygeplejerskerne med:

A. Forbedring af resultatet på 2 pct.

B. Samme resultat som de faggrupper, der ikke gik i konflikt.

C. Ret til betalte uniformer i kommunerne. 

Spørgsmål nr. 7

De kvindedominerede fag i Sundhedskartellet, FOA og BUPL gik i 2008 i strejke for ligeløn i otte uger. Udover en lille forbedring af resultatet fra forhandlingsbordet, hvad kastede strejken også af sig?

A. Et honninghjerte til jul hvert år 

B. Ret til to dages ekstra ferie. 

C. En lønkommission, der konstaterede, at sygeplejersker ikke fik fuld lønvaluta for deres ”investering” i uddannelse.

Spørgsmål nr. 8

Sygeplejerskerne fik i 2018 en rekrutteringspulje, der bl.a. gav mere i løn om til sygeplejersker på medicinske afdelinger og akutmodtagelser. Men hvor meget steg deres månedsløn? 

A. 800 kr. 

B. 1.000 kr.

C. 1.200 kr.