Christiansborg afgør lønkampen

Mens en mulig strejke nærmer sig, forsøger Dansk Sygeplejeråd at opnå en højere løn til sygeplejerskerne ved Forligsinstitutionen. Vel vidende, at det ikke er her, de kan få det lønopgør, de vil have. Det kan kun Christiansborgpolitikerne ændre på.
Grete Christensen fik overrakt honningkager af de fremmødte sygeplejersker på vej ind til forhandlinger i Forligsinstitutionen. Et symbolsk budskab til arbejdsgiverne om sygeplejerskernes værdi og kravet om en større lønkage.
Foto: Nikolai Linares og Søren Svendsen

Kampklædte sygeplejersker og radiografer har taget opstilling foran Forligsinstitutionen. De har trodset morgenregnen, og mens de synger, ”Vi er mere værd”, bryder solen frem. Stemningen er god. Sagen alvorlig.

Anledningen er overenskomstforhandlingerne mellem de to faggrupper og deres arbejdsgivere, Danske Regioner og KL, som finder sted i Forligsinstitutionen, efter at de den 25. marts stemte nej til det første overenskomstresultat. Og efterfølgende udsendte strejkevarsel.

Midt i forsamlingen står Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, flankeret af en TV 2-reporter, der vil have svar på, hvad hun forventer at få ud af det møde, hun er på vej ind til. Det er dog begrænset, hvad hun må sige, da møderne i Forligsinstitutionen er underlagt tavshedspligt.

”For mig handler det om at finde en løsning, som gør, at den bitterhed og vrede, sygeplejerskerne og radiograferne har, kan blive konverteret til et håb om, at vi på sigt får indhentet det lønefterslæb, vi har kæmpet med i mange år,” siger Grete Christensen til TV 2-reporteren og understreger:

”Det er vigtigt for os, at der bliver sat nogle tydelige pejlemærker for, hvordan vi kan indhente det lønefterslæb, vi har. Det er det, vi går efter nu. Og vi har brug for, at arbejdsgiverne også tilkendegiver, at de er enige i, at der skal arbejdes med det.”

Med de ord bliver Grete Christensen sunget ind gennem den store trædør til mødet uden bagkant.

Bundet på hænder og fødder

Blandt sygeplejerskerne er der ikke de store forventninger om at få et tilfredsstillende resultat ved mødet i Forligsinstitutionen. For når man forhandler overenskomstaftaler på det offentlige område, er der af Finansministeriet afsat en pose penge, som de offentlige faggrupper skal fordele mellem sig. 

”Den kage er blevet fordelt under OK-forhandlingerne, og hvor alle andre end radiograferne og sygeplejerskerne sagde ja. Hvis sygeplejerskerne og radiograferne skal have mere, skal de i udgangspunkt tage pengene fra de andre faggrupper. Og det er ingen interesseret i. Så man kan sige, at sygeplejerskerne er bundet på hænder og fødder,” siger Laust Høgedahl og forklarer: 

”Arbejdsgiverne har et budget, de skal holde. Skulle de ønske at give mere, så sidder der stadig en repræsentant fra Finansministeriet med til forhandlingerne, som har vetoret. Derfor kan det kun lade sig gøre at give mere, hvis de har Finansministeriet med sig.”

Sygeplejerskerne stod i en lignende situation under strejken i 2008. Her opnåede de at få hævet overenskomstresultatet fra en lønstigning på 12,8 pct. til 13,3 pct. efter en otte uger lang strejke. De havde forlangt 15 pct., og utilfredsheden lever fortsat. 

”Erfaringerne fra 2008 er, at det er svært at løse problemet inden for Den danske model,” siger Laust Høgedahl. 

Opråb til Christiansborg

Derfor har Dansk Sygeplejeråd sideløbende med overenskomstforhandlingerne i alle år arbejdet på at få politisk opbakning på Christiansborg til et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969. Dengang indplacerede politikerne sygeplejerskernes lønniveau lavere end typiske mandefag. Og det har holdt ved siden. Sammenligner man i dag mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser, tjener kvinder 84,30 kr., når mænd tjener 100 kr. Det svarer til en lønforskel på 15,7 pct. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

”DSR har fra starten været klar over, at den gængse model med alene at gå forhandlingsvejen og lægge pres på med strejkevarsel ikke løser problemet. Det nye er, at de allerede nu kalder på Christiansborg og kræver politisk løsning, selvom nogle vil mene, at det strider mod Den danske model,” siger Laust Høgedahl. 

Netop med henvisning til Den danske model afviser regeringen at blande sig, så længe overenskomstforhandlingerne finder sted. Det fastslog ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) bl.a. den 5. maj på et samråd i ligestillingsudvalget på Christiansborg. Han mener, at debatten om ligeløn må tages op efter overenskomstforhandlingerne.

Den danske model er ung

Men blot fordi man i en årrække har fulgt den danske arbejdsmarkedsmodel, betyder det ikke, at det nødvendigvis er den rigtige model, påpeger Laust Høgedahl. 

”Det betyder jo ikke, at den ikke kan ændres. Den danske model i den offentlige sektor, vi kender i dag, er relativ ung. Så måske er den heller ikke helt færdigudviklet. Det er en model i forandring,” siger han og fortsætter:

2021-6-ok21-demo
Kredsnæstformand Camilla Duus Smith (tv.) fra Kreds Syddanmark holdt tale ved Tjenestemandstirsdag den 4. maj. Også Ann-Louise Lintrup, Lise Weis-Hansen og Dorte Vejlgaard fra Hospice Sydvestjylland havde taget turen fra Esbjerg til København.
Foto: Nikolai Linares og Søren Svendsen
”Den danske model inden for det offentlige område fungerer i en anden politisk kontekst end på det private arbejdsmarked, hvor modellen er udviklet. Og en del af problemet er, at lønindplaceringen tilbage fra Tjenestemandsreformen i 1969 er politisk skabt. Derfor er det også helt legitimt at kalde på en politisk løsning. Men det betyder ikke, at det er let.” 

Selvom alle rammer og regler siger, at politikerne ikke skal blande sig i overenskomstforhandlingerne, er det netop nu, sygeplejerskerne har mulighed for at råbe dem op, for det er nu – under overenskomstforhandlingerne – at de kan true med strejkekortet, hvis politikerne ikke lytter. Det kan sygeplejerskerne ikke i perioderne mellem overenskomsterne. Og det har en betydning. 

”Det er et opråb til arbejdsgiverne og politikerne, og det skaber opmærksomhed og fokus på sagen,” understreger Laust Høgedahl.

For ham at se kan en mulig løsning i Forligsinstitutionen være, at parterne – KL, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd – sammen kalder på en politisk løsning fra Christiansborg. 

Politisk støtte i ligestillingstid

På Christiansborg er regeringens støttepartier også begyndt at melde sig ind i kampen for ligeløn til de offentlige, kvindedominerede fag og et opgør med Tjenestemandsreformen. Det samme er Dansk Folkeparti fra oppositionen. Det hænger sammen med, at vi samfundsmæssigt befinder os i en tid, hvor kvinderettigheder for alvor er kommet på dagsordenen i forlængelse af MeToo og sexismedebatten, mener Laust Høgedahl.

Han ser det som en væsentlig faktor for, hvad der kan komme til at ske. Og arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) er enig. 

”Kønsmæssig ligestilling er oppe i tiden. Man har undersøgelser, der underbygger problemerne omkring ligeløn. Man har haft tid til at italesætte det. Og flere partier er med,” siger han og fortsætter:

”Men det er utroligt vanskeligt – for det hedder sig, at vilkår på arbejdsmarkedet skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Og jo mere det handler om løn, jo mere kontroversielt bliver det, hvis politikerne blander sig. Men med den opmærksomhed der er, så vil jeg mene, at hvis der nogensinde skal være et opgør med Tjenestemandsreformen, så skal det påbegyndes nu. Selvom det er kontroversielt, og det bliver vanskeligt.”

”For at det overhovedet skal have en chance, skal det dog ikke kun være en indsats for sygeplejerskerne, men en mere generel indsats for ligelønnen,” siger Mikkel Mailand. 

Kulminerer den 20. maj

Netop det har gruppen bag borgerforslaget ’Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969’ også fokus på. 

Borgerforslaget kræver et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969 og ligestilling i lønforholdene mellem de offentlige grupper inden for typiske mande- og kvindefag. I løbet af blot otte dage opnåede forslaget de nødvendige stemmer for at blive behandlet i Folketinget, og i skrivende stund har det samlet mere end 64.000 underskrifter.

Som en udløber af borgerforslaget samles sygeplejersker, socialrådgivere, sosu-assistenter, jordemødre med flere til demonstration hver tirsdag kl.15 foran Christiansborgs tårnhøje mure til det, der er blevet døbt Tjenestemandstirsdage. En protestform, der også har bredt sig til andre byer.

I København var der tirsdag den 4. maj bl.a. opbakning fra sygeplejerskerne Ann-Louise Lintrup, Dorte Vejlgaard og Lise Weis-Hansen fra Hospice Sydvestjylland, der havde taget turen fra Esbjerg. 

”Nu har vi de sidste mange gange forklaret utilfredsstillende overenskomstresultater med Tjenestemandsreformen. Nu går vi efter et opgør med den,” fastslår tillidsrepræsentant Dorte Vejlgaard.

Det hele kan kulminere torsdag den 20. maj. Her har Folketinget første behandling af borgerforslaget - tilfældigvis samme dag, som er sidste frist for at finde en løsning på overenskomstforhandlingerne i Forligsinstitutionen. 
 

 

Emneord: 
Løn
Politik