De fik hjælp af Dansk Sygeplejeråd

Fyret uden varsel

Marianne Priskorn

Privatfoto

Marianne Priskorn fik erstatning og ni måneders løn.

Marianne Priskorn arbejdede som sygeplejerske, da hun blev headhuntet til et job som afdelingsleder. Alt var nyt, og hun skulle sætte sig ind i mange ting. Ikke mindst planlægning af vagter. 
”Jeg havde bedt om et kursus i det, men havde ikke fået noget, da jeg en dag bliver kaldt til samtale med oversygeplejersken, HR-chefen og nogle andre. De siger, at de desværre må opsige mig, da de ikke synes, jeg var hurtig nok til at lære at lave vagtplaner. De havde gjort papirerne klar, så jeg bare kunne smutte med løn under den tre måneders opsigelsesperiode.” 
Marianne Priskorn var dybt rystet.
”Det kom som et lyn fra en klar himmel. Der havde ikke været nogen advarsler eller samtaler. Så jeg ville ikke skrive under. I stedet kørte jeg direkte ind til Dansk Sygeplejeråd, hvor juristerne var chokerede over den behandling, jeg havde fået,” fortæller Marianne Priskorn.
Dansk Sygeplejeråd gik ind i sagen, og det endte med, at Marianne Priskorn fik en erstatning for uretmæssig fyring og en bedre fratrædelsesaftale på ni måneder med løn.

Charlotte Kühnel (tv.) og Anne Carol Jørgensen

Arkivfoto: Christoffer Regild

Fire ugers varsel var ikke nok

Faglig voldgift afgjorde, at sygeplejersker havde krav på mere end fire uger til at indstille sig på at arbejde i rotation.

I 2017 fik 12 sygeplejersker fra gastroenheden på Herlev og Gentofte Hospital, heriblandt Anne Carol Jørgensen og Charlotte Kühnel, fire ugers varsel til at indstille sig på, at de fremover skulle arbejde i rotation mellem de to steder. Hvis ikke sygeplejerskerne accepterede de nye betingelser, måtte de lægge deres opsigelse. 
Tillidsrepræsentanten og Dansk Sygeplejeråd mente ikke, at fire ugers varsel var nok, og indbragte sagen for den faglige voldgift. 
Halvandet år senere afgjorde opmanden, at ledelsen brød overenskomsten, da den kun gav de ansatte sygeplejersker fire ugers varsel. De skulle i stedet have været varslet med deres individuelle opsigelsesvarsel. 
Afgørelsen kom for sent for de involverede sygeplejersker, men vil få stor betydning for alle sygeplejersker, der kommer ud for det samme fremadrettet.

Pia Gravang

Privatfoto

Brystkræft var en skade

Afslag blev vendt til erstatning til nu afdøde Pia Gadevang

I 2018 fik den nu afdøde sygeplejerske Pia Gravang konstateret brystkræft. Lægerne var overbevist om, at de mere end 20 års natarbejde, hun havde bag sig, var en medvirkende årsag til sygdommen. Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendes brystkræft kun som en arbejdsskade, hvis man kan dokumentere, at man har haft mindst én nattevagt om ugen i mere end 20-25 år. 
Pia Gravang kunne kun dokumentere sine nattevagter 18 år tilbage, men hun var sikker på, at det havde stået på længere. En læge viste ved hjælp af en omregningsfaktor, at den mængde natarbejde, Pia Gravang havde haft, svarede til 50 års natarbejde sammenlignet med, hvad sygeplejersker normalt har. Alligevel fik hun i 2019 afslag på at få godkendt kræften som en arbejdsskade. 
Med hjælp fra en konsulent i Dansk Sygeplejeråd ankede Pia Gravang sagen og fik fat i to tidligere kolleger, der kunne bevidne, at hun havde arbejdet nat i flere end 18 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring omgjorde den 12. juli 2019 den tidligere afgørelse og tildelte Pia Gravang 790.680 kr. i godtgørelse for varigt mén. Hun døde lørdag den 24. august 2019 efter mindre end et års sygdom. Hun blev 52 år

Annette Johansen

Privatfoto

Løntjek gav 28.000 kr. ekstra om året

FTR Annette Johansen hjalp en sygeplejerske i Fredericia Kommune med at få to manglende løntillæg.

Ved en gennemgang af lønnen for de ansatte i Fredericia Kommune tidligere i år faldt fællestillidsrepræsentant Annette Johansen over en intensivsygeplejerske, der ikke fik tillæg for sin specialuddannelse. Tillægget fremgår ellers af overenskomsten, så Annette Johansen kontaktede sygeplejersken, der endnu ikke var medlem af Dansk Sygeplejeråd. 
Da sygeplejersken havde meldt sig ind, viste det sig, at hun manglede endnu et tillæg. Hun havde også timer som planlægger, og ifølge den forhåndsaftale, som Dansk Sygeplejeråd har forhandlet med Fredericia Kommune, udløser den funktion et tillæg på op til 15.000 kr. om året reguleret efter timetal. Sygeplejersken havde selv spurgt sin leder om tillægget, men var blevet afvist. 
Annette Johansen kontaktede både lederen og HR-afdelingen for at få lønnen rettet. Sygeplejerskens løn blev hævet med ca. 2.400 kr. om måneden, og hun fik derudover efterbetaling for de måneder, hvor lønnen havde været forkert. 

Inga Nissen, Gry Jespersgaard og Maja Tarp

Arkivfoto: Christoffer Regild

Hængt ud ved en fejl

Tre sygeplejersker kom i offentlig gabestok efter en klagesag. Dansk Sygeplejeråd hjalp med at få afgørelsen omstødt.

I 2011 døde en patient af et hjertestop efter en ellers vellykket operation. På det pågældende hospital havde sosu-assistenterne ansvaret for en række stuer, bl.a. dén, patienten var indlagt på. Men da den afdødes familie klagede over behandlingen, blev al personale, der fremgik af journalen, indberettet i forbindelse med klagen – herunder tre sygeplejersker. 
Inga Nissen var ansvarshavende afdelingssygeplejerske, Gry Jespersgaard havde givet patienten to Panodiler aftenen inden, og Maja Tarp kom fra en helt anden afdeling og havde kun assisteret ved hjertestoppet. De tre sygeplejersker endte med at få kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og det blev indskærpet, at de fremover skulle ”udvise større omhu” i deres virke. 
Deres navne blev samtidigt offentliggjort på sundhed.dk og patientombuddet.dk, men med hjælp fra konsulenter og jurister i Dansk Sygeplejeråd lykkedes det at få sagen genoptaget. Styrelsen for Patientsikkerhed endte med at omstøde afgørelsen til fordel for sygeplejerskerne.