"Vi unge ser nok goderne som en selvfølge"

Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer har ret til seks ugers ferie, barsel, omsorgsdage og arbejdsgiverbetalt pension m.m. Takket være fagbevægelsen. Men når en fagforening ikke kan opfylde medlemmernes krav om bedre løn, giver det så mening at være medlem?
Rikke Bæk Cramer er bl.a. medlem af en fagforening, fordi hun ser det som en forsikring. Hvis der sker noget uforudset, som f.eks. en arbejdsskade, en patientklage eller at hun skulle blive syg, er det vigtigt for hende, at hun har sin fagforening i rygge
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Jeg har haft to barsler, og det har betydet utrolig meget for mig og min familie. Det er jo en balance at få tingene til at gå op, og så betyder det meget, at man har retten til at trække stikket og bare være mor. Det tror jeg, mange synes, men vi tænker ikke over, hvordan vi er nået dertil,” siger 33-årige Rikke Bæk Cramer og fortsætter:

”Jeg har også altid haft seks ugers ferie om året i mit voksne liv. Det er goder, der desværre er let at tage for givet. Vi har sikkert mange flere goder, end vi lige ved. Men jeg har ikke prøvet andet, så vi unge ser det nok som en selvfølge.”

Ikke noget alternativ

Rikke Bæk Cramer er centersygeplejerske på Glyngøre Plejecenter i Skive Kommune. Hun arbejder i hverdagene fra kl. 7-15 og har fri i weekenderne. Hun har brugt sin lokale tillidsrepræsentant til sparring om løn og arbejdsvilkår, men har aldrig haft problemer med sine lønsedler eller arbejdsgivere. Så hvorfor bruge 500 kr. om måneden på at være medlem af en fagforening – af Dansk Sygeplejeråd?

”Jeg kan ikke se et alternativ. Som sygeplejerske har jeg en særlig titelbeskyttet uddannelse. Jeg er sygeplejerske, og vi har mange forskellige holdninger, men lige meget hvad, mener jeg, det er bedst at være med i et stærkt, fagligt fællesskab, der kan tale vores sag. Hvis vi støtter op om det, bliver det endnu stærkere,” siger Rikke Bæk Cramer.

Derfor har hun taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd.  

”Man kan altid være enig eller uenig med sin fagforening. Men jeg oplever, at DSR er med til at fremme sygeplejerskernes sager for bedre løn og arbejdsvilkår. Jo svagere vi er som fagforening, jo sværere bliver det også at komme til orde og ændre noget,” siger hun. 

Hun er godt klar over, at netop det store fællesskab gennem årene har været med til at sikre hende rettigheder som ferie, barsel og arbejdstid. Rettigheder hun har som lønmodtager og sygeplejerske i dag.

33-årige Rikke Bæk Cramer arbejder til daglig som sygeplejerske på Glyngøre Plejecenter. Hun har taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd og bakke op om et stærkt fagligt fællesskab, der taler sygeplejerskernes sag.
Caption 
33-årige Rikke Bæk Cramer arbejder til daglig som sygeplejerske på Glyngøre Plejecenter. Hun har taget et aktivt valg om at være medlem af Dansk Sygeplejeråd og bakke op om et stærkt fagligt fællesskab, der taler sygeplejerskernes sag.
Attribution 
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Kan forhandle og har ekspertise

Helt afgørende for hende er også, at det er Dansk Sygeplejeråd, der netop har retten til at forhandle hendes løn og arbejdsvilkår. Som kender hendes fag og er specialiseret inden for sygeplejen.  

”Det kan du f.eks. ikke få ved en gul fagforening. Vi er i et fag, hvor mange har skæve arbejdstider. Det er ikke bare syv til fire mandag til fredag. Vi er bedre stillet ved, at vi har nogen, der har sat sig specifikt ind i de forhold, vi arbejder under,” understreger Rikke Bæk Cramer og tilføjer: 

”Der handler også om at italesætte vores profession og fag. Vi er ikke kvinder med bløde hjerter. Vi har specifikke kompetencer, uddannelser, erfaringer og viden. Det synes jeg også, at min fagforening prøver at råbe op om og kæmpe for. At vi ikke bare er varme hænder. Der sidder kloge hoveder på vores skuldre – og vi vil behandles derefter.” 

Utilfreds med lønnen

Selvom fagforeningerne gennem tiden har sikret medlemmerne en række goder, har især én ting i mange år fyldt ekstra meget for sygeplejersker. Nemlig lønnen. Og manglen på resultater fra Dansk Sygeplejeråd har også fået nogle til at vende deres fagforening ryggen.

”Det er ikke en hemmelighed, at vi er mange sygeplejersker, der er utilfredse med vores løn. Men jeg tror, at vores fagforing har gjort, hvad den kunne. Det er svært at gå til et forhandlingsbord, der kategorisk er tomt. Det, som man har forhandlet frem, er sket på snævre vilkår,” siger Rikke Bæk Cramer og fortsætter:

”Men det er klart, at vi gerne vil have ligeløn og revideret tjenestemandsreformen. Og jeg synes også, fagforeninger kæmper for at italesætte den ulighed, der er. Problemet er, at politikerne er vores arbejdsgivere, og de smyger sig uden om. Det er dem, der bestemmer vores løn, og så længe, der ikke er politisk vilje til at ændre noget, er det svært.”

Men det er netop derfor Rikke Bæk Cramer bliver ved med at være medlem af en fagforening. 

”Jeg tror, at jo flere, der er medlem af fagforeningen, jo stærkere er vi. 1.000 råber højere end 100. Jeg lægger mine penge for at sikre, at mine forhold er så gode som muligt. Og jeg vil hellere være en del af holdet end at stå udenfor.” 

Takket være min fagforening ...

14 ugers barsel
På dagpenge . Den blev indført ved lov i 1960 for kvinder med lønarbejde. I 1984 blev barslen hævet til 20 uger og i 1985 til 24 uger. I 1989 fik de faglige organisationer med tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Stallknecht, i front gennemtrumfet krav om fuld løn under barslen. Siden 2002 har alle haft ret til 52 ugers barsel – din overenskomst afgør, hvor stor en del, der er med løn.

Kun 6. ferieuge til nogle
I dag har langt fra alle ret til 6. ferieuge. Ordningen er en direkte udløber af en overenskomstforhandling og blev endeligt indfaset i 2003. Det er kun overenskomstansatte, der har retten til 6. ferieuge.

En stemme tæt på regeringen
Der bliver løbende indgået trepartsaftaler mellem regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen. Dansk Sygeplejeråd er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, som sidder med ved trepartsforhandlingerne og taler 1,3 millioner medlemmers sag. Det kan f.eks. være trepartsaftaler om arbejdsmiljø, sexchikane eller lønkompensation som under corona.

Seje kampe for sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd har alle dage kæmpet for sygeplejefaget og for bedre uddannelse. I 1907 forsøgte DSR første gang at opnå tre års uddannelse og statsautorisation. I 1933 fik de statsautorisationen, i 1956 tre års uddannelse. I 2001 kom bacheloruddannelsen. DSR har også arbejdet for, at sygeplejersker får selvstændigt virksomhedsområde og bedre efter- og specialuddannelser som f.eks. Borgernær Sygepleje og APN-uddannelsen.

To ugers ferie om året
Det var, hvad man i den første ferielov i 1938 fik ret til som lønmodtager. Inden da havde to ud af tre lønmodtagere haft ret til en uges ferie gennem deres overenskomst. Fagbevægelsen har løbende kæmpet for mere ferie. Siden 1979 har alle haft ret til fem ugers ferie.

12 timers arbejdsdag
Arbejdstiden for sygeplejersker har i mange år været anderledes end for andre. I 1919 fik fagbevægelsen forhandlet sig til en 8 timers arbejdsdag for de fleste lønmodtagere. Men først i 1945 fik også sygeplejersker denne ret ved overenskomst. I dag er en sygeplejerske på fuldtid ansat på 37 timer om ugen, og en vagt kan være mellem 5 og 12 timer.

Mere i løn
Gennem 100 år har sygeplejersker kæmpet for bedre løn. Fem gange er overenskomstfornyelser endt i strejke pga. utilfredshed med lønnen. Senest i 2021.

Løn som kost og logi
I mange år så man sygepleje som et kald, og en del af lønnen var kost og logi på eller i hospitalsboliger i nærheden af hospitalet. Dansk Sygeplejeråd kæmpede fra 1930’erne til 1960’erne for, at sygeplejerskerne fik lov til at bo for sig selv og gifte sig. Herefter fortsatte kampen for lønnen. Da alle faggrupper skulle lønplaceres i 1969, blev sygeplejerskers løn placeret i den laveste gruppe – ligesom andre kvindedominerede faggrupper. Forskning viser, at sygeplejerskernes løn stadig hænger fast i den gamle indplacering. 

Sørg selv for pensionen
Sådan var det ind til 1987. Det var året, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik en trepartsaftale, og fagbevægelsen fik opfyldt ønsket om arbejdsmarkedspensioner. I begyndelsen var der tale om 0,9 pct. af lønnen. Det er blevet hævet ved overenskomstforhandlinger gennem tiden. I dag får sygeplejersker mellem 13,55 og 18 pct. af deres løn som arbejdsgiverbetalt pension.

 

Emneord: 
Løn
Organisering