Gåklub, fredagsbar og faglig bogklub

“Jeg har været i praktik her i 7. semester og faldt pladask for stedet og for specialet. Selvom der er travlt, er sygeplejerskerne gode til at tage hånd om en. Der er altid en erfaren sygeplejerske, man går med og kan læne sig op ad. Så som ny føler man ikke, at man er til gene for nogen,” siger sygeplejerske Anne Cathrine Jensen, der for halvandet år siden blev ansat som nyuddannet sygeplejerske på Afsnit for Øvre Mave-tarmkirurgi på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Hun har skiftende vagter, og der er nok at se til på afdelingen, som også rummer palliative patienter. Hun kan godt lide at være på et universitetshospital med høj faglighed.

“Vi er gode til at vidensdele – også med lægerne og på tværs af alder og faggruppe. Hvis der er noget, man ikke ved, bliver man ikke set ned på. Man kan forvente at få detaljerede forklaringer, hvor man virkelig lærer en masse. Det er rart, at der er en åbenhed og villighed til at dele sine erfaringer, selvom vi er forskellige.”

Afsnittet har også en faglig bogklub, hvor sygeplejerskerne diskuterer faglige emner, ligesom der indimellem bliver inviteret en ekspert eller fagperson ind på afsnittet. For nyligt var det hospitals-præsten, der lagde vejen forbi personalemødet:

“Her talte vi om vores følelser i forbindelse med det bratte skifte, der kan være, når man går fra en kirurgisk patient til en palliativ patient. Det betyder meget, at der er tid til de her faglige diskussioner.”

Løs konflikt med den enkelte

På afsnittet bliver der gjort meget ud af, at man skal gå til hinanden med det samme, hvis der opstår problemer eller konflikter. Det sætter Anne Cathrine Jensen pris på:

“Under min ansættelsessamtale blev det gjort klart, at her er et åbent miljø, hvor alle snakker sammen. Har man et problem, går man til den enkelte. Det, synes jeg, er attraktivt. Sygeplejefaget er et kvindefag, og man kunne frygte en masse snak i krogene, men sådan er det ikke her. Det er fedt.”

Chefen er en del af holdet

Anne Cathrine Jensen tror også, at afdelingens succes med at fastholde og rekruttere sygeplejersker hænger sammen med medarbejdernes forhold til ledelsen.

“Vi har en forstående chef, som er god til at lytte og observere, uden at vi egentlig fornemmer, at hun gør det. Hun kan hurtigt spore sig ind på, hvordan man har det – også fagligt, hvor hun med det samme ser, hvad vi hver især kan udvikle os med. Og hendes dør står altid åben. Det er sjældent, der ikke sidder en sygeplejerske derinde, enten bare til en hyggesnak, eller hvis man har mere på hjerte,” siger hun og tilføjer:

“Det betyder meget, at chefen er en del af holdet og vil gøre meget for, at vi har det godt.”

Med det gode arbejdsmiljø følger en naturlig lyst til, at sygeplejerskerne bruger tid sammen efter arbejde. 

“Vi har det super sjovt. Vi har lige været til sommerfest, og vi har gåklub og fredagsbar. Det er med til at ryste os sammen. Vi gør meget for at opretholde det her sammenhold, så man kan se sine kolleger på en anden måde og få mulighed for at tænke: ”Hov, hun var måske ikke så stram i masken, som jeg havde troet”.”