Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Gåklub, fredagsbar og faglig bogklub

Der bliver værnet om den gode tone, det sociale miljø og den faglige udvikling. Og døren til oversygeplejerskens kontor står altid åben. Faktorer, som gør A1 Afsnit for Øvre Mave-tarmkirurgi i Køge til et populært sted at være, mener sygeplejerske Anne Cathrine Jensen.

Sygeplejersken 2022 nr. 11, s. 58-59

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

sy11-2022_rekruttering_anne-cathrine-jensen-m-fl
3 gode råd
  1. Inkludér alle i fællesskabet
  2. Vær nærværende og kig personalet i øjnene
  3. Vis medarbejderne fleksibilitet

Kilde: Oversygeplejerske Marlene Tandrup.

“Jeg har været i praktik her i 7. semester og faldt pladask for stedet og for specialet. Selvom der er travlt, er sygeplejerskerne gode til at tage hånd om en. Der er altid en erfaren sygeplejerske, man går med og kan læne sig op ad. Så som ny føler man ikke, at man er til gene for nogen,” siger sygeplejerske Anne Cathrine Jensen, der for halvandet år siden blev ansat som nyuddannet sygeplejerske på Afsnit for Øvre Mave-tarmkirurgi på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Hun har skiftende vagter, og der er nok at se til på afdelingen, som også rummer palliative patienter. Hun kan godt lide at være på et universitetshospital med høj faglighed.

“Vi er gode til at vidensdele – også med lægerne og på tværs af alder og faggruppe. Hvis der er noget, man ikke ved, bliver man ikke set ned på. Man kan forvente at få detaljerede forklaringer, hvor man virkelig lærer en masse. Det er rart, at der er en åbenhed og villighed til at dele sine erfaringer, selvom vi er forskellige.”

Afsnittet har også en faglig bogklub, hvor sygeplejerskerne diskuterer faglige emner, ligesom der indimellem bliver inviteret en ekspert eller fagperson ind på afsnittet. For nyligt var det hospitals-præsten, der lagde vejen forbi personalemødet:

“Her talte vi om vores følelser i forbindelse med det bratte skifte, der kan være, når man går fra en kirurgisk patient til en palliativ patient. Det betyder meget, at der er tid til de her faglige diskussioner.”

Løs konflikt med den enkelte

På afsnittet bliver der gjort meget ud af, at man skal gå til hinanden med det samme, hvis der opstår problemer eller konflikter. Det sætter Anne Cathrine Jensen pris på:

“Under min ansættelsessamtale blev det gjort klart, at her er et åbent miljø, hvor alle snakker sammen. Har man et problem, går man til den enkelte. Det, synes jeg, er attraktivt. Sygeplejefaget er et kvindefag, og man kunne frygte en masse snak i krogene, men sådan er det ikke her. Det er fedt.”

Chefen er en del af holdet

Anne Cathrine Jensen tror også, at afdelingens succes med at fastholde og rekruttere sygeplejersker hænger sammen med medarbejdernes forhold til ledelsen.

“Vi har en forstående chef, som er god til at lytte og observere, uden at vi egentlig fornemmer, at hun gør det. Hun kan hurtigt spore sig ind på, hvordan man har det – også fagligt, hvor hun med det samme ser, hvad vi hver især kan udvikle os med. Og hendes dør står altid åben. Det er sjældent, der ikke sidder en sygeplejerske derinde, enten bare til en hyggesnak, eller hvis man har mere på hjerte,” siger hun og tilføjer:

“Det betyder meget, at chefen er en del af holdet og vil gøre meget for, at vi har det godt.”

Med det gode arbejdsmiljø følger en naturlig lyst til, at sygeplejerskerne bruger tid sammen efter arbejde. 

“Vi har det super sjovt. Vi har lige været til sommerfest, og vi har gåklub og fredagsbar. Det er med til at ryste os sammen. Vi gør meget for at opretholde det her sammenhold, så man kan se sine kolleger på en anden måde og få mulighed for at tænke: ”Hov, hun var måske ikke så stram i masken, som jeg havde troet”.” 

Oversygeplejersken: Her søger man uopfordret

“Jeg har ikke slået et stillingsopslag op i over et år. De, som jeg har haft brug for, har søgt uopfordret,” siger Marlene Tandrup, oversygeplejerske på Afsnit for Øvre Mave-tarmkirurgi på Sjællands Universitetshospital, Køge.

Hun har været på afdelingen i 15 år, de sidste godt 2½ år som oversygeplejerske. Tidligere har der været problemer med at skaffe sygeplejersker, men ikke de sidste par år. Måske hænger det sammen med, at afsnittet værner om fællesskabet. Der skal være plads til alle, uanset om man er serviceassistent, timelønnet, erfaren sygeplejerske eller læge. 

“Vi snakker om, at vi skal blive ved med at sørge for, at det er et rart sted at være. Det kan man ikke bare tage for givet. Hvis nogen træder hinanden over tæerne, taler vi om det samme dag, så der ikke opstår skyllerumssnak.”

Brug ekstra tid på vagtplan
På afsnittet arbejder sygeplejerskerne i makkerpar: en erfaren og en ny sammen. Det er en model, der blev indført, før Marlene Tandrup kom til, da afsnittet havde svært ved at skaffe sygeplejersker og måtte benytte mange vikarer. Modellen er sygeplejerskerne så glade for, at de har valgt at beholde den:

“Som ny ved man ikke, hvad man ikke ved. Men her er der altid en erfaren at trække på. Og den nye sygeplejerske kommer ofte med superfede nye idéer, som vi ikke er bange for at prøve af. På den måde får vi det bedste fra begge verdener,” siger Marlene Tandrup.

Når det kommer til vagtplanen, har hun en tro på, at det kan betale sig at bruge lidt ekstra tid på den.

“Når det ikke kan lade sig gøre at opfylde medarbejdernes ønsker, så gør jeg alt for, at det alligevel lykkes. Det tager tid og krudt, men sygeplejerskerne sætter pris på det. Omvendt mærker jeg også, at de så gerne vil hjælpe deres kolleger, f.eks. når nogen er syge. På den måde er vi der for hinanden.”