Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Her er man en vigtig brik i spillet"

Tid til faglig udvikling, en ledelse, der ser og hører medarbejderne og gode introforløb. Det er blot noget af det, som sygeplejerske Jeanette Girke fremhæver som afgørende for, at Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Gentofte Hospital har succes med rekruttering.

Sygeplejersken 2022 nr. 11, s. 54-55

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

sy11-2022_rekruttering_jeanette-girke-m-fl
3 gode råd
  1. Tænk ud af boksen ved rekruttering
  2. Vis interesse for hinanden og plej arbejdsmiljøet
  3. Hav stort fokus på faglig udvikling

Kilde: Oversygeplejerske Marlene Kongstad Poulsen

“Vi er et travlt medicinsk afsnit med treholdsskift, og vi har mange bolde i luften. Det kræver meget viden at være her, og det er særligt svært, når man kommer som ny,“ siger 41-årige sygeplejerske Jeanette Girke, der har arbejdet på Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme på Gentofte Hospital i tre år og er mentor for de nyansatte.

Hun oplever, at ledelsen ser den enkelte. Ikke kun nyansatte og nyuddannede. 

“Vi bruger tid på at snakke om, hvordan vi har det. Vi har meget travlt lige nu, bl.a. fordi andre afdelinger har rekrutteringsvanskeligheder, og derfor har vi haft overbelægning. Her taler vi om, at det er okay, at vi ikke når det hele, f.eks. at få udfyldt patienttavlen, hvor vi skriver oplysninger til patienten og de pårørende. Det hjælper at tale om det.”

For at få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed har Jeanette Girke fået lov til at være ansat på 28 timer.

"Man bliver imødekommet, set og hørt. Jeg mistede min far for to år siden. Da jeg kom på arbejde efter det, havde jeg svært ved at tage mig af patienterne. Så jeg var væk i tre uger, uden at jeg blev presset med mails om, hvornår jeg kom tilbage.”

Godt ry og Instagram-profilering

Som mentor for nyansatte hører Jeanette Girke ofte om, hvorfor sygeplejersker vælger at søge til afdelingen. Det hænger  sammen med afdelingens gode ry, bl.a. blandt studerende:

“De fortæller deres studiekammerater om os, og sådan breder det sig. Vi er gode til at brande os på Instagram, og vi har en video fra afdelingen, som er indbydende, men også super reel. Den bruger vi i stillingsannoncer,” siger hun og fortsætter:

”Vi har også et godt mentorforløb. Vi sender en blomsterbuket og en videohilsen ud, lige inden de nye starter. De første måneder er de her uden for normeringen. Og vi arbejder med læringsmål, som vi løbende følger op på det første år.” 

Afdelingen er ikke så stor, og alle hilser på hinanden på gangene. Det giver et godt samarbejde og en god tone på tværs af faggrupper lige fra portører og køkkenpersonale til sygeplejersker og læger.

Jeanette Girke blev uddannet for 17 år siden og har bl.a. været på to andre medicinske afdelinger i hhv. seks og otte år. Hun kan godt lide, at patientforløbene på en medicinsk afdeling er komplekse. For med det følger faglige udfordringer. Derfor er hun også glad for, at afdelingen prioriterer fagligheden højt. 

15 minutters faglig udfordring

Hver dag samles personalet til det, de kalder “15 faglige”, hvor den kliniske sygeplejespecialist eller eksperter udefra holder oplæg. Det samme gør afdelingens såkaldte ressourcepersoner, en titel som alle sygeplejersker på sigt gerne skal have. Her får man hver sit område at blive en slags ekspert på. For Jeanette Girkes vedkommende er det diabetes:

“Vi vægter udvikling. Og vi aflyser sjældent. Heller ikke selvom vi har travlt, og der er sygemeldinger. For vi har brug for at blive klogere sammen. Det er med til at give os et sammenhold og en glæde ved vores arbejde, at vi lærer om alt lige fra injektionsteknikker til palliativ pleje,” siger hun og tilføjer:

“Som ressourceperson er man forpligtet til at opdatere sig, gå på kurser og indimellem holde 15 faglige. Så man er også en vigtig brik i spillet her på afdelingen.” 

Oversygeplejersken: Vi prioriterer ros

Succes med rekruttering.

Det har Afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme ved Gentofte Hospital. Oversygeplejerske Marlene Kongstad Poulsen kan pege på flere grunde:

“Når man har været her et halvt år, må man ikke blive glemt, selvom man måske allerede er blevet dygtig. Så her får sygeplejerskerne tilbudt et forløb på fem teoretiske dage, hvor de bliver klogere på forskellige emner, og vi sørger for igen at holde fredagsbar eller andet socialt, som da de startede.”

Også studiemiljøet bliver der værnet om.

“Vi ved, at de studerende er vores fremtid. Derfor gør vi meget ud af at inkludere dem i fællesskabet, og vi ansætter dem som timelønnet, når de er færdige med 2. semester. Jeg bliver ved med at holde kontakt til dem og kan godt finde på at skrive: ”Husk nu, at der på et tidspunkt kommer en ledig stilling hos os.” Det virker. Vi har også lige været ude på et par skoler for at dele slikkepinde og en pjece fra afdelingen ud til de studerende, i håb om, at de søger hos os.” 

Ledelsen gør også meget ud af at rose sygeplejerskerne. Både den løse ros på gangen, men det er også sat i system. 

“Vi har dage, hvor vores arbejdsmiljørepræsentant står for vores “15 faglige”. Her taler vi om, hvad vi gør godt. Det kan være, der har været en akut situation, hvor en sygeplejerske har lagt mærke til, hvor god hendes kollega var til at omfavne de pårørende. Vi prioriterer ros, ligesom vi prioriterer vores 15 faglige,” siger hun og tilføjer:

“Jeg plejer at sige, at sygeplejerskerne skal have en lige så god dag, når de har fri, som da de mødte ind. Men den må faktisk også gerne være blevet lidt bedre.”