Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ny forening vil tale for sig selv

'Danske Anæstesisygeplejersker' er en ny forening, der vil gøre danskerne klogere på faggruppens unikke funktion og ad den vej opnå bedre løn og arbejdsvilkår. ”Dét er grundproblemet, der skal løses,” siger formanden

Sygeplejersken 2022 nr. 12, s. 30-31

Af:

Helle Lindberg Emarati, journalist

sy12-2022_tema_pernilletrusthavesp093804f
Sygeplejersker tjener mere i det private

En analyse fra Deloitte og Kraka viser, at sygeplejersker, der skifter til det private efter at have arbejdet i det offentlige i tre til seks år, i gennemsnit tjener 56.000 kroner mere om året efter syv til ti år end deres kollegaer, som bliver i det offentlige.

Den største løngevinst er tilsyneladende drevet af sygeplejersker, der skifter til arbejde indenfor salg af medicin og hospitalsudstyr. Men også sygeplejersker, som skifter til en stilling, der ligner den, de havde i forvejen, oplever et markant lønløft på titusindvis af kroner.

Lønløftet skyldes ikke højere arbejdstid.

Kilde: Berlingske

Det er svært at kæmpe for bedre løn og vilkår for sin egen faggruppe, hvis man samtidig også skal kæmpe for alle andre. Det mener Pernille Trust Have, der er formand for den nye forening Danske Anæstesisygeplejersker. 

De vil udelukkende fokusere på at tale anæstesisygeplejerskernes sag.

”Vores tanke med foreningen er ikke at skabe splid, at kæmpe mod Dansk Sygeplejeråd eller Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker (FSAIO). Tværtimod vil vi i Danske Anæstesisygeplejersker enormt gerne samarbejde med allerede eksisterende organisationer. Vi følte blot, at vi manglede en forening, hvor vi udelukkende kunne tale for os selv,” siger Pernille Trust Have, der til daglig arbejder som anæstesisygeplejerske på Gentofte Hospital.

Foreningen, der blev stiftet i august i år, arbejder primært for at udbrede kendskabet til de livsvigtige opgaver, som anæstesisygeplejersker varetager – hos borgerne, tilføjer hun.

”Det er ikke så meget politikerne, vi forsøger at råbe op. Dem har vi lidt opgivet,” siger Pernille Trust Have med et lille suk.

Anæstesisygeplejersker skal anerkendes

I stedet vil den nydannede forening hente opbakning hos danskerne via Facebook, Instagram, debatindlæg og mund-til-øre vidensdeling, forklarer formanden. Målet er at opnå bedre løn og arbejdsforhold for anæstesisygeplejerskerne, og ad den vej trække dem tilbage til de offentlige operationsstuer.

”Det er et basalt spørgsmål om konkurrencedygtighed. En anæstesisygeplejerske kan f.eks. tjene 10-15.000 kr. mere i det private. I det offentlige får vi at vide, at vi kan tjene flere penge, hvis vi tager ekstra vagter, FEA-vagter og den slags. Jeg mener grundlæggende ikke, det er rimeligt, at jeg skal arbejde meget mere end der står i min kontrakt for at tjene en løn, der er nogenlunde,” siger Pernille Trust Have.

Hun peger på, at anæstesisygeplejersker ifølge overenskomsten blot tjener 1.621 kr. mere om måneden end deres grunduddannede sygeplejerskekollegaer. 

”Vi er en lille, men unik faggruppe. Vi har en lang uddannelse og varetager nogle højt specialiserede, livsvigtige opgaver, som ingen andre kan udføre. Det skal vi som samfund anerkende og værne om – og det gør vi ikke, som lønnen og vilkårene er nu,” siger Pernille Trust Have.

Som at hælde vand i en hullet pose

Derfor giver Pernille Trust Have heller ikke meget for diverse strategier, der skal øge optaget af kursister på specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje eller uddanne anæstesisygeplejersker hurtigere.

”Det svarer til at hælde vand i en hullet pose, for selvom vi uddanner flere anæstesisygeplejersker, så vil de jo før eller siden også bare søge over i det private, rejse til Norge for at arbejde eller helt forlade faget, hvis de ikke får den anerkendelse, de føler, de har ret til,” siger Pernille Trust Have.

Pernille Trust Have mener derfor, at den eneste vej til at bryde den negative spiral i forhold til rekruttering i det offentlige, er at løse grundproblemet: Løn og arbejdsvilkår. Og det skulle være gjort for længe siden.

”Det skriger jo til himlen, at man i regionerne bruger enorme summer på at henvise til privathospitaler, fordi der ikke er anæstesisygeplejersker og operationspersonale nok i det offentlige. I stedet skulle de penge have været brugt på at løfte anæstesisygeplejerskernes løn og på den måde fastholde dem. Det havde været langt billigere, det er ikke raketvidenskab,” siger Pernille Trust Have.

Vil kæmpe for sundhedsvæsnet – og borgerne

Pernille Trust Have elsker at være anæstesisygeplejerske, og hun har stadig blik for alt det gode, regionerne kan tilbyde hende.

”Akutfunktioner, undervisning, uddannelse – der er ting, vi ikke kan få ude i det private. Det offentlige sundhedsvæsen har en masse godt, som vi i Danske Anæstesisygeplejersker gerne vil kæmpe for at bevare. Men det er klart, at vi bliver frustrerede over lappeløsninger og mangel på indsigt i de opgaver, vi står med,” siger Pernille Trust Have.

Allermest indigneret er hun dog på borgernes vegne.

”Det er jo dem, det i sidste ende går ud over. Derfor er det borgerne, vi forsøger at nå ud til,” siger Pernille Trust Have. ”Det er deres skattepenge, vi øser i den private sektor. Imens bliver ventelisterne på operationer længere.”

Løsningen er dog simpel, mener formanden.

”De anæstesisygeplejersker, vi skal bruge findes allerede derude. Få dem tilbage på de offentlige operationsstuer – så får du det offentlige sundhedsvæsen tilbage på ret kurs,” siger Pernille Trust Have. 

sy12-2022_tema_kasse-2

Tema: Anæstesisygeplejersker

De uerstattelige

Om få sekunder lægger anæstesisygeplejerske Margit Kaas anæstesimasken over ansigtet på 65-årige Jan Hansen, som ligger klar på operationsbordet. Hun holder ham sovende, smertedækket og i live, mens kirurgen opererer. Det er hun den eneste på operationsstuen, der kan. 1.159 anæstesisygeplejersker er ansat på de offentlige hospitaler. Det er mindst 122 for lidt. Konsekvensen er lange ventelister og lukkede operationslejer over hele landet – for specialsygeplejersker som Margit Kaas er et led i operationskæden, der ikke kan erstattes.

Læs i dette tema: