Klinisk vejleder: Vigtigt at kende sine begrænsninger

Jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte over, hvilken vejleder jeg gerne ville være og hvilken, jeg ikke ville være.” 

Sådan siger Louise Søndergaard Jessen, psykiatrisk specialsygeplejerske og klinisk vejleder, når hun tænker tilbage på sine egne praktikforløb.

Louise Søndergaard Jessen brænder for at lære fra sig og sætter altid den studerende først. 

Det er også en af grundene til, at hun og hendes daværende arbejdsplads, det retspsykiatriske afsnit P6 i Middelfart, vandt Sygeplejerskestuderendes Praktikpris i Region Syddanmark i 2021.

Louise Søndergaard Jessen er for nylig blevet ansat som udviklingssygeplejerske i Ambulatoriet i Regionspsykiatrien, Gødstrup.

Respekt for vejledningstid 

At være klinisk vejleder kræver formelt set ”bare” et kursus. Men derudover kræver det også en hel del nørderi inden for ens fagområde, mener Louise Søndergaard Jessen.

Det kræver også et pædagogisk aspekt. For de studerende er forskellige, og derfor er vejledningen og mødet med den enkelte studerende også forskelligt fra gang til gang, fortæller hun. 

Et godt praktikforløb kræver også, at hele afdelingen er med på, at tid til vejledning er noget, man skal have respekt for og ikke bare lige springer over.

Når der er studerende på afdelingen, har Louise Søndergaard Jessen dem med sig ”stort set over alt”. I princippet kan det lige så vel være en af de andre sygeplejersker, der fungerer som daglig vejleder, men hun oplever, at det virker bedst, når hun selv har daglig kontakt med de studerende: 

”Det betyder, at når jeg skal med dem til eksamen, ved jeg præcis, hvilken type de er, hvordan jeg skal spørge, og hvordan de griber opgaver an.”

Kender sine begrænsninger 

En anden vigtig ting er klarhed om ansvar. På et tidspunkt blev den tidligere kliniske vejleder på afsnittet langtidssygemeldt. Louise Søndergaard Jessen blev uddannet vejleder og tog over. 

”Jeg var godt klar over, at vejledningen, den studerende havde fået, op til at jeg tog over, var enormt mangelfuld. Det vidner om, at når strukturen ryger, så er det ikke nødvendigvis sikkert, at de andre tænker over, hvilket ansvar den sygemeldte kollega havde overfor den studerende. Det gjorde jeg også først selv, da jeg fik opgaven som vejleder på mig,” fortæller hun. 

Hun mener, det er vigtigt, at både den kliniske vejleder og hele afdelingen kender sine begrænsninger. At man som vejleder og afdeling kan sige nej til at have studerende, når man af forskellige grunde ikke kan leve op til kvaliteten.

”Det skylder vi både den studerende og faget,” siger hun.