Læserbrev: Selvorganisering er positivt

"Når man følger debatten i DSR, får man indtryk af, at det er os sygeplejersker på gulvet, der skal tilpasses og tage hensyn til DSR's ledende organer og ikke omvendt."

Kommentar til artiklen "Hvis nogle går i nord ... " i Sygeplejersken nr. 1/2022:

Tak til sociolog Bjørn Hansen (BH), der leverer en strategisk analyse og mandagstræning ovenpå sygeplejerskernes udfordringer med at opnå ligeløn.

Oprettelsen af Foreningen af Danske Sygeplejersker (FDS) skabte splittelse og var "en forfærdelig idé" ifølge BH. Ja, faktisk var det "grundlæggende udemokratisk" at oprette FDS.

Det er da fantastisk, at en samling af aktive sygeplejersker, der deltager i debatten, kæmper ligelønskampen ulønnet dag og nat, samtidig med at de deltager aktivt i DSR, kaldes ud som "skadelige". 

(Selv)organisering omkring fagkampe og aktiv deltagelse i fagforeningslivet er altså positivt.

DSR's hovedbestyrelse og formandskabet har kroniske problemer med at skabe begejstring, resultater samt medlemsengagement blandt sygeplejersker.

Blev formandskabet i DSR stemt ned to gange i træk, og betyder det noget som helst for legitimitet, styrke og retning?

Åbenbart ikke. 

Rådgiveren slutter gavmildt af med at konkludere, at "man skal give rum til meget mere netværksprægede former for aktivisme ..."

Hvad skulle vi dumme sygeplejersker og ligelønskampen dog stille op uden strategisk konsulentbistand?

Fagforeninger (alle de ikke-gule) kan være fantastiske for samfundet, og DSR kan give sygeplejersker muligheder for at få indflydelse lokalt og nationalt. 

Men når man følger debatten i DSR, får man indtryk af, at det er os sygeplejersker på gulvet, der skal tilpasses og tage hensyn til DSR's ledende organer og ikke omvendt.

Sådan behøver det ikke at være!

Thor Hansen er intensivsygeplejerske på Glostrup Hospital.