Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Bruger otte timers fritid på omklædning

Afhentning og omklædning. Lange gåafstande til depotet og skæve placeringer af omklædningsrum på Aarhus Universitetshospital betyder, at akutsygeplejerske Xenia Lundh bliver nødt til at møde ind mindst 20 minutter før hver vagt – ellers kan hun ikke være klar til tiden.

Sygeplejersken 2022 nr. 4, s. 50-53

Af:

Helle Lindberg, Journalist

sy-2022-4-omklaedningstort

Det er det lange ben, der skal foran, hvis du skal holde trit med Xenia Lundh. Da hun træder ind ad Indgang J på Aarhus Universitetshospital AUH, er det i høj fart. Der er ikke tid til hverken stop eller svinkeærinder for sygeplejersken – men ikke fordi hun er ved at komme for sent på arbejde. 

Tværtimod er Xenia Lundh mødt ind i god tid før hendes dagvagt i TraumeCentret begynder. Akutafdelingen ligger ellers lige ved siden af Indgang J, men for at kunne være omklædt og klar til sit arbejde til tiden, skal hun først ud på en større omvej: Via trapper, elevatorer og lange gange til depotet. 

Her har hun kun få minutter til at finde en ren uniform, der også passer i størrelsen, inden hun skal videre til omklædningen, der ligger endnu længere væk. Efter et lynhurtigt og effektivt tøjskift skal hun hele turen tilbage igen. Højre, højre, venstre. Rundt, hen, ligeud, op.

Lidt over 20 minutter efter at være trådt ind på hospitalet i Skejby kan Xenia Lundh stå omklædt i TraumeCentret. Først da går hendes arbejdsdag officielt i gang.

”Jeg har prøvet at regne lidt på det. Hvis jeg i gennemsnit har 4 vagter på en uge, svarer det til, at jeg bruger lige omkring 8 timer om måneden på at kunne møde omklædt på arbejde. Det er faktisk en hel ekstra arbejdsdag, der går fra min fritid,” siger Xenia Lundh.

Når hendes vagt er overstået, skal hun nemlig ud på nøjagtigt den samme tur, inden hun kan træde ud af Indgang J igen – og det er et arbejdsvilkår, hun langt fra er tilfreds med.

”Jeg ved ikke om fornærmet er det rigtige ord at bruge, men jeg føler mig i hvert fald udnyttet. Det er som om, det bare forventes at jeg stiller så meget af min tid til rådighed – for det er åbenbart dét man gør, når man er sygeplejerske,” siger Xenia Lundh.

Klæder ofte om på toiletterne

Xenia Lundh er langt fra den eneste, der oplever at skulle bruge en god del af sin fritid på at kunne møde omklædt på arbejde. I en nylig rundspørge gennemført af DSR rapporterer sygeplejersker i alle kredse – og på mange forskellige afdelinger og hospitaler – om et omklædningsrelateret tidsforbrug på både 15, 20 og 30 minutter i hver ende af deres vagter.

Problematikken er da heller ikke ny på Aarhus Universitetshospital AUH. Sygeplejersken kunne allerede i 2019 fortælle om både skæve placeringer af omklædningsrum og lange gåafstande til uniformsdepoter på det 250.000 kvadratmeter store supersygehus i Skejby. 

Xenia Lundh
Xenia Lundh fortæller, at flere sygeplejersker på AUH som konsekvens af det høje tidsforbrug klæder om på toiletterne eller tager flere uniformer fra depotet end tilladt. ”Det er udelukkende for at frigive nogle minutter [...]".
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Dengang fortalte sygehusdirektør Poul Blaabjerg, at man fra ledelseshold ville omfordele omklædningsrummene efter et nærhedsprincip. Indtil videre er problematikken på AUH dog ikke blevet løst tilfredsstillende for alle. Det fortæller Xenia Lundh, der indtil for nylig arbejdede på Stroke Sengeafsnittet på Neurologisk Afdeling. 

Her oplevede hun, at der var så langt til omklædningsrummet, at sygeplejerskerne ofte valgte at klæde om på afdelingens toiletter for at vinde et par minutter af deres fritid tilbage – uden at klage over forholdene.

”Gennem årene har vi tilsyneladende fremelsket en kultur, der går ud på, at sygeplejersker er omsorgsmennesker og derfor gerne vil ofre sig hele tiden. Men jeg synes ikke, det kan passe, at jeg skal bruge så meget af min fritid på at klæde om, fordi rammerne er så dårlige. Jeg kan sagtens komme på mange andre ting, jeg hellere vil bruge 8 timer om måneden på,” siger Xenia Lundh.

Over 7.000 har skrevet under

Derfor har Xenia Lundh meldt sig ind i gruppen ’Sygeplejersker, der kræver omklædning som en del af arbejdstiden’. Gruppen har i skrivende stund 7.200 medlemmer på Facebook – og holdningen er klar: Sygeplejerskerne vil kompenseres økonomisk for den tid, de bruger på at hente uniformer og skifte tøj.

”Hvis ikke arbejdsgiverne kan tilbyde bedre rammer for omklædning, så må de betale os for vores tid. Det er selvfølgelig forskelligt hvor meget tid, sygeplejersker bruger på omklædning og man kan ikke kompensere alle individuelt, men så kan man lave et gennemsnit og sige, at vi får f.eks. 15 minutter lagt til vores arbejdstid pr. vagt,” siger Xenia Lundh.

Xenia Lundh
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Hun understreger, at selvom 15 eller 20 minutter isoleret set lyder af lidt, så bliver det til mange timer over en uge, en måned, et år eller sågar et helt arbejdsliv – og at det er timer, som sygeplejersker i øjeblikket forærer til arbejdsgiverne ganske gratis.

”Det er ikke kun mig, der oplever det her som et problem. Alene på min gamle afdeling var det alle sygeplejerskerne, der brugte rigtig meget tid på at klæde om og på min nye afdeling er vi også en håndfuld. Jeg mener ikke, det er rimeligt at jeg skal betale med min fritid for at kunne møde omklædt på arbejde,” siger Xenia Lundh. 

Svar fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg, AUH: 

”Folk bruger typisk ca. 15 minutter fra de parkerer bilen eller cyklen til de står i afdelingen. Jeg skal ikke afgøre, om det er rimeligt eller ej, men hvis man vil have betaling for at klæde om, er det ens organisation, der skal forhandle en aftale om det,” siger Poul Blaabjerg.

Han peger på, at ledelsen på AUH forsøger at løse problemerne med skæve fordelinger af omklædningsrum, som giver nogle ansatte lang vej at gå.

”Ved udflytningen og samlingen af Aarhus Universitetshospital opnåede vi, at der blev parkeringspladser på hospitalsområdet til alle ansatte, men en midlertidig fordeling af omklædningsrum havde givet nogle medarbejdere langt til deres omklædningsrum. Siden har vi arbejdet på en mere fair og rimelig fordeling af omklædningsrummene,” siger Poul Blaabjerg.