Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kulturændring i hjemmesygeplejen: Teams og tværfaglighed viser vej

En ny måde at arbejde på breder sig i kommunerne, hvor man som sygeplejerske arbejder med de samme kollegaer på tværs af faggrupper og besøger de samme borgere. En evaluering viser gode resultater, men det er noget af en kulturændring, pointerer flere kommuner, der arbejder i teams.

Sygeplejersken 2022 nr. 5, s. 22-23

Af:

Diana Mammen, journalist

sy5-2022_tema_hjemmesygepleje-1
Buurtzorg

Hollandske Buurtzorg er en privat organisation, der siden 2006 har leveret hjemme- og sygepleje efter filosofien om, at sygeplejersker trives bedst i små teams uden en leder. I teams af maks. 12 personer planlægger man selv borgerbesøgene, og plejen tager afsæt i borgernes behov. 

Der er tre niveauer af sygeplejersker i Holland, hvor det højeste niveau svarer til en APN-sygeplejerske, og det laveste niveau ligger mellem en hjælper og en assistent.

Dokumentation

  • Oplevelse af sammenhæng i den kommunale pleje og hjælp – En kvalitativ undersøgelse blandt hjemmeboende ældre, VIVE 2020
  • Fra hospital til hjem – Skrøbeligheder i ældres forløb i en landkommune, VIVE 2020
  • Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne – En analyse af udviklingen i uddannelserne, opgaverne og rammerne samt medarbejdernes perspektiv på området, VIVE 2021.

Bedre kontinuitet. Tjek. Bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov. Tjek. Bedre borgeroplevet kvalitet. Tjek. 

Det giver pote for både borgerne og hjemmesygeplejerskerne, at man i kommunerne er begyndt at organisere sig på tværs af faggrupper og arbejder med de samme kollegaer i selvstyrende teams. Arbejdsmetoden har spredt sig i landet, hvor mindst 33 kommuner de sidste par år har taget arbejdsmetoden til sig (Se grafik side 28).

Ældreområdets udfordringer er blevet dokumenteret i en række rapporter (se boks), hvorfra man eksempelvis ved, at borgerne oplever, at opgaver bliver løst dårligere, når der er stor udskiftning i personalet. Det fortæller Pia Kjellberg, der er projektchef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Derfor er den nye måde at arbejde på i kommunerne en kærkommen ændring, som Pia Kjellberg følger på nært hold:

”Arbejdet i teams giver svar på nogle af de udfordringer, vi har i dagens ældrepleje. Bl.a. for mange forskellige mennesker i borgernes hjem. Vi finder i den første danske evaluering af arbejdsmetoden fra Ikast-Brande Kommune, at vi får en bedre kontinuitet, tværfaglighed og borgeroplevelse samt et lavere sygefravær. Så når vi har en model, der slår sig op på, at der kommer færre i hjemmet og generelt leverer en bedre indsats, så interesserer vi os for, hvad det er for noget,” fortæller hun om arbejdsmetoden, der oprindeligt stammer fra Holland og går under navnet Buurtzorg.

”De første kommuner har skævet mod Holland og begynder nu at gøre deres egne erfaringer. Det er ikke simpelt at oversætte modellen til en dansk kontekst, så man kan lige så godt lære af de erfaringer, der er gjort herhjemme,” siger Pia Kjellberg, som nævner, at der kun er sygeplejersker i de hollandske teams, hvor de i Danmark typisk består af både sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

”Kommunerne er kommet godt i gang med arbejdsmetoden, og det ser forsøgsvis fornuftigt ud. Men der er meget på spil, da alle skal se sig selv i nye roller og samarbejde på tværs af faggrupper i arbejdet med at udvikle fremtidens ældrepleje,” siger Pia Kjellberg og nævner Haderslev Kommune som et sted, der igennem en længere periode har arbejdet på at etablere små, selvstyrende teams. 

Kulturændring

Kristine Roed Antonsen er projektleder i Haderslev Kommune:

 ”Vi gør op med den nuværende kultur, der eksisterer i ældreplejen. Næsten alt er nyt, og det kræver forberedelse og fokus på forandring,” fortæller hun, og tilføjer: 

”Vi har ca. 40-45 borgere pr. team, og vi håber bl.a., at fordi det er nemmere at kommunikere i et lille team, så medvirker det til mere rettidige ændringer og faglige justeringer til gavn for borgerens forløb,” siger Kristine Roed Antonsen.

Hun regner også med, at medarbejderne vil opleve mere trivsel, som vil reducere sygefraværet: 

”Indtil videre siger sygeplejerskerne, at det giver så meget mening for dem at arbejde i teams, fordi de kan se effekten af at være styrende ud fra borgernes behov,” siger hun og fortæller, at de i Haderslev er inspireret af den hollandske model, hvor man har selve teamet, en coach og et BackOffice.

 ”Vi udvikler os hver dag og skal stadig finde vores plads i det nye. "Men selve arbejdsmetoden har, allerede her i starten, bidraget til små succeser i takt med udviklingen. Og ud fra små hverdags­fortællinger fra borgerne selv oplever nogle allerede, at det er de samme med­arbejdere, der kommer ved dem,” siger hun.

Ikke uden problemer 

I Københavns Kommune har man afprøvet arbejdet i teams det sidste halvandet år. 

 ”Det her er ikke et Buurtzorg-forsøg, da vi har seks forskellige faggrupper, som giver en større kompleksitet,” siger sygeplejerske og leder af hjemme- og sygeplejen, Annette Westengaard Gyldengren. 

I tiden før teams talte medarbejderne ikke lige så naturligt sammen, og hvis ikke der var god kommunikation og udveksling imellem faggrupperne, så blev der tabt vigtig viden om borgerne: ”Dermed fik de til tider forsinket behandling og ikke nødvendigvis af den kvalitet, som de havde krav på,” siger Annette Westengaard Gyldengren, som overordnet set er glad for organiseringen i teams. Men man skal være åben omkring de ting, der har været svære, siger hun: 

 ”Arbejdet i teams betyder, at alle faggrupper, også sygeplejerskerne, skal dække vagter fordelt på hele dagen. Før arbejdede de enten i dag- eller aftenvagter, så det, at de pludselig skal have skiftende arbejdstider, krævede accept og tilvænning.” 

 Man skal også have respekt for den grundfaglighed, der er kommet af arbejdet i den etablerede organisation: 

 ”Vi skal huske, at alt den erfaring, vi har i forvejen, den kan vi sagtens bruge. På den måde sørger vi for på bedste vis at gå fra at stå på fødderne til at stå på hænderne, når arbejdet i teams er etableret.” 

sy5-2022_tema_kassefoto

TEMA: SELVSTYRENDE TEAMS

Selvstyrende teams bliver testet i stor stil

Der er ændringer på vej i ældre- og hjemme­sygeplejen i landets kommuner. For mange er begyndt at arbejde i faste, selv­styrende teams, hvor man som syge­plejerske arbejder med de samme kollegaer og besøger de samme borgere. En velkommen kulturændring, lyder det fra dem, der er begyndt med den nye arbejdsmetode. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken: