Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

"Det var en lettelse"

For Ingrid Hylby var det en lettelse, da hun efter syv års sygdom kunne overgå til at få noget af sin behandling i hjemmet. Hun lider af en kræftsygdom i knoglemarven, som kræver konstant behandling. Færre ture til hospitalet var derfor en kærkommen gevinst ved hjemmebehandling.

Sygeplejersken 2022 nr. 7, s. 31

Af:

Diana Mammen, journalist

sy7-2022_tema_hjemmebehandling_2_ingrid-hylby

Ingrid Hylby har brugt lang tid på at lede efter en parkeringsplads foran Vestermarksvej 9. På den adresse har Hæmatologisk Afdeling nemlig til huse på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. 

”Det var en kæmpe stressfaktor ikke at kunne finde et sted og parkere. Jeg kørte så tit rundt og rundt, og spekulerede på, om jeg nu kom for sent til min aftale,” forklarer Ingrid Hylby om al den tankekraft, hun brugte på alt muligt andet end sin sygdom. 

”Parkering var det sidste, jeg gad spekulere på oven i alt det andet, der i forvejen fyldte. Derfor var det sådan en lettelse, en gave, da jeg pludselig kunne få hjemmebehandling,” forklarer den 76-årige kvinde.

I fem måneder har hun fået medicinsk kræftbehandling mod sin kræftsygdom myelomatose.

”En hjemmesygeplejerske kan give mig injektionen. Hun er oplært af den forløbskoordinerende sygeplejerske, så hun ved lige præcis, hvordan det skal gøres,” siger Ingrid Hylby, der var blevet tilbudt at blive oplært i at gøre det selv, men bedre kunne overskue at en anden hjalp hende. 

Besøg af Dronningen 

Ingrid Hylby aktuelle hjemmebehandling gør, at hun i stedet for et ugentligt besøg, blot behøver at komme ind på hospitalet én gang om måneden. Sådan en dag er det den første torsdag i juni. En dag, hvor Hendes Majestæt Dronningen besøger Ingrid Hylbys datter, svigersøn og fem børn på Anholt, men en dag, hvor hun selv starter et nyt behandlingsforløb, og derfor er mødt op på afdelingen, hvor hun taler med lægen og får taget blodprøver.

”Den oplevelse var ikke for mig, men for min datter og hendes familie. Men jeg skulle da lige nævne det,” griner Ingrid Hylby.

”Hjemmebehandling har til gengæld givet mig ro og overskud til at lave andre ting, når jeg ikke skal på hospitalet. Vi er tre enker i Svinninge, så vi mosler rundt sammen. Vi har spist frokost i Nyhavn og set udstillingen om Dronningens smykkeskrin. Næste gang vil vi en tur til Hillerød,” siger Ingrid Hylby og understreger, at den største gevinst ved hjemmebehandling er ikke at skulle bruge unødigt lang tid på hospitalet. 

sy7-2022_tema_hjemmebehandling_kassefoto

Når hjemmet bliver en sygestue

På Onkologisk Ambulatorium i Vejle retter sygeplejerske Birgitte Thisgaard Pedersen på medicintilførslen hos en patient. Det er et sjældent besøg, for han er blandt det stigende antal patienter, der modtager medicinsk behandling i eget hjem. Hjemmebehandling stiller krav til patienterne, ændrer rammerne for sygeplejen og skaber nye dilemmaer, der afløser gamle. Forskere og sygeplejersker efterlyser en mere nuanceret samtale om behandling i hjemmet, hvor både sygeplejerskerne og patienterne bliver klædt på til at håndtere den nye virkelighed i sundhedsvæsnet.

Læs i dette tema: