Kapitel 2: Uenig med lægen

Pernilles sygeplejerskekonsultation ved stationen i Herlev er stor, lys og lidt aflang. Langs den ene side er håndvasken, en hvid kommode, vægt og højdemåler og den karakteristiske sorte lægebriks med det gråhvide papirdækken.

Langs den anden væg i hjørnet op mod vinduet sidder Pernille ved skrivebordet og kigger skiftevis på sine to computerskærme og på Jes og hans kone. 

Siddende på kontorstolen skubber hun sig med fødderne med de rødlakerede tånegle i sandalerne hen foran Jes og ser ham i øjnene, mens hun fortæller, at hans kolesteroltal er røget i vejret, efter han er holdt op med tage kolesterolmedicinen. 

Sagen er, at Jes selv synes, han spiser for mange piller. Så efter aftale med lægen er det noget af det, han er stoppet med at tage. Da han talte med lægen dagen før, var beskeden, at han bare skulle fortsætte uden pillerne. Men Pernille vil gerne have ham på medicinen igen. Bare lidt.

Konsultationssygeplejerske Pernille Bille tager rigtig mange blodprøver i løbet af en dag. Her er det Jørgen Ruberg på 82 år, der er i behandling for forhøjet blodtryk, som bl.a. skal have tjekket sine nyretal.

Foto: Bax Lindhardt

 Risiko for blodprop 

”Det farlige med kolesteroltal er, at man ikke mærker, når det bliver værre,” siger hun til ham, mens hans kone Ann, som selv er sygeplejerske, siger:

”Jeg synes, han skal starte op igen.”

”Ja, skal vi ikke gøre det?” Spørger Pernille Jes.

”Men i går fik jeg at vide, at jeg bare skulle køre videre,” svarer Jes.

Pernille kigger på ham og lægger hovedet lidt på skrå, da hun siger:

”Jeg vil gerne passe på dig. Problemet er, at du ikke får bivirkninger, hvis det bliver værre.”

Pernille er bekymret for, at Jes får en blodprop. Han opfylder mange af risikofaktorerne. Herunder højt kolesteroltal, diabetes og overvægt. Hun forstår godt, at Jes er forvirret, når lægen dagen før ikke har sagt noget, og hun lover også at cleare sin beslutning med ham senere på dagen, når hun har supervision. 

 Flere opgaver 

Jes er en af de typer patienter, som Pernille har fået flere af de seneste år, og som fylder meget i hendes arbejde. Nemlig patienter med kroniske sygdomme som netop diabetes, KOL, osteoporose, astma og forhøjet blodtryk. Det er opgaver, de praktiserende læger tidligere har varetaget i et mindre omfang, men i overenskomstaftalen mellem lægerne og regionerne i 2018 overtog de hovedparten af den opgave fra hospitalerne. 

Det har givet flere opgaver og øget behovet for flere sygeplejersker, men også andet praksispersonale. Der var 20 pct. mere praksispersonale i 2021 end i 2018. 

De nye opgaver er i stort omfang blevet delegeret videre til sygeplejersker som Pernille. Allerede et år efter aftalen blev lavet, fortalte 79 pct. af konsultationssygeplejerskerne, at de i højere grad udførte selvstændige årskontroller som KOL, diabetes, astma m.m., viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra 2019 . 

Caption 

Zöhre Benli har for nylig fået ny medicin. Siden har hun haft problemer med maven, og det bekymrer hende, fordi hun snart skal ud at rejse. Pernille måler hendes blodtryk, der ligger lidt højere, end det plejer.

Attribution 

Foto: Bax Lindhardt

Oplæring ”side by side” 

De nye opgaver, der løbende tikker ind på sygeplejerskernes opgaveportefølje, kræver, at sygeplejerskerne bliver uddannet og oplært. Det foregår typisk som ”side by side”-oplæring af de læger, sygeplejerskerne er ansat af. Desuden kommer de på mange af de efteruddannelseskurser, som PLO udbyder, der typisk er målrettet de nye opgaver og varer mellem en og fem dage. Der er blevet langt flere af dem, og de er efterspurgte. Fra at udbyde 40-50 kurser om året i

2013 er der i dag 160-180 kurser. 

Ifølge overenskomsten mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverorganisationer (PLA) og DSR har sygeplejerskerne ret til fire dages efteruddannelse om året, men det er ikke godt nok, hvis du spørger sygeplejerskerne. De vil have mere teoretisk viden om de opgaver, de overtager og udfører, fortæller Marianne Cederholm, som er formand for det faglige selskab for konsultationssygeplejersker (FSKIS). 

Med en dybere forståelse for problemstillingerne vil sygeplejerskerne også være bedre i stand til at hjælpe patienterne og opdage og forebygge sygdomme og symptomer. 

For nogle konsultationssygeplejersker betyder det, at de selv vælger at tage ekstra uddannelse ved siden af arbejdet og for egen regning. Det gælder f.eks. Pernille.