Kapitel 4: Uddannelse gør Pernille mere sikker

For nogle år siden havde Pernille aldrig lyttet til Jans hjerte og lunger ved en årskontrol. Det hører i princippet med til lægens opgaver. Men det er en af de kompetencer, hun har fået på kandidatuddannelsen i Advanced Practice Nursing (APN), som hun er i gang med at tage. 

Det sker på deltid over fire år i stedet for to på fuld tid. Tre år er nu afsluttet, og det næste år skal hun bruge på at lave kandidatopgaven. Så allerede nu er der meget af det, hun har lært på uddannelsen, som hun bruger aktivt i hverdagen. 

Herunder at lytte med stetoskopet, som nu er en helt naturlig del af det, hun gør. Før havde hun blot spurgt, om patienten mærkede symptomer. Med stetoskopet kan hun høre, om der er en mislyd eller noget uregelmæssigt. Er der det, undersøger hun i patientens journal, om det er noget, der er opmærksomhed på. Hvis ikke, taler hun med lægen om, hvad der skal ske herfra.

Tør mærke og tage stilling 

Pernille gav sig i kast med uddannelsen, fordi hun gerne ville udvikle sig inden for faget. Mere end fire dages kursus om året. Hun ville gerne have en dybere indsigt, så hun kunne føle sig mere sikker på det ansvar, hun tager på sig hver dag. Det er lykkedes på mange parametre. 

Kommer der f.eks. en patient, der har slået knæet, tør hun i dag godt mærke på det og tage stilling til, hvad det kan være. Hun vender det altid med lægerne, men i stedet for bare at skubbe det videre til lægerne med det samme, tør hun godt tage en vurdering selv og f.eks. sende en patient hjem igen med det samme med besked om at se tiden an. 

Hun har fået den akademiske tankegang, der har givet hende evnen til at læse forskningsresultater og implementere dem i hverdagen. Hun tænker på en ny måde, hvor det er blevet lettere at skelne mellem skidt og kanel.

Lønforhøjelse af ”familien” 

For at kunne tage uddannelsen er Pernille gået ned i tid, så hun har fri hver torsdag. Det har de to læger i hendes praksis sagt ok til, selvom de har svært ved at undvære hende. Det er hun glad for. Men det har selvsagt givet færre lønkroner til Pernille. Håbet er nu, at hun med sin kandidatuddannelse og øgede kompetencer i bagagen kan få en lønforhøjelse. 

Men den del er også svær. I en hverdag, hvor man arbejder så tæt sammen, at man næsten føler sig som en lille familie, synes Pernille, det kan være svært at bede om mere i løn. Og det er hun langt fra den eneste, der synes, fortæller

Marianne Cederholm, formand for konsultationssygeplejerskernes faglige selskab (FSKIS). 

Samtidig er det vidt forskelligt, hvordan den enkelte læge vælger at aflønne sine sygeplejersker. Nogle konsultationssygeplejersker får kun det, der er aftalt i overenskomsten. Andre formår at forhandle individuelle tillæg med den eller de læger, de er ansat hos. 

Svære OK-forhandlinger 

I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne mellem DSR og PLA stadig i gang. Det har de været siden november 2021. DSR kæmper for mere uddannelse og en højere løn til konsultationssygeplejerskerne, netop med baggrund i flere opgaver, der er mere kompetencekrævende. Men parterne er endnu ikke nået til enighed.

Jørgen Skadborg, formanden for PLO, mener ikke, at sygeplejerskerne skal have lønforhøjelse, når de tager ekstra kurser. Det er en del af arbejdet, at man holder sig ajour og dygtiggør sig løbende. Det gør lægerne også. Det betyder, at sygeplejerskerne kan arbejde mere selvstændigt med patienterne, og det skulle også gerne gøre arbejdet sjovere. Ellers ville de mere få en funktion som laborant eller sekretær som i gamle dage, hvor de kun indsamlede data og ikke fungerede så selvstændigt.

Caption 

Kristina Anstfjord har bidt sig selv i læben et par dage tidligere. Nu gør såret ondt, og hun er bange for, at der er gået betændelse i det. Konsultationssygeplejerske Pernille Bille vurderer, at det er et forkølelsessår.

Attribution 

Foto: Bax Lindhardt

Nægtede at cykle 

Pernille synes, det er fedt at udvikle sig, og hvis hun mærker, at hun er ved at køre fast, gør hun noget ved det. Hun husker en periode, hvor hun var kørt sur i arbejdet. Patienterne vidste, hvad hun ville spørge om, og hun fornyede sig ikke. 

Her har APN også vist sin positive effekt. På studiet har hun lært at spørge ind til patienterne på en ny måde og optage anamnese, som også giver et indblik i den familiære disposition. Pludselig fik hun åbnet for nye vinkler i patienternes liv. De fortalte om deres barndom og ungdom, og om ting, der gjorde, at hun forstod og kunne hjælpe dem på nye måder.

Hun havde f.eks. en patient, der er ikke ville bruge motionscykel. Det viste sig, at han som barn arbejdede i sin fars købmandsbutik, hvor han, fra han var otte år, var blevet sendt ud på cykel med varer. Så da han flyttede hjemmefra, ville han bare ikke op på en cykel igen. Med den viden kunne hun motivere ham til motion på en anden måde.

Et rum for sorg over sextab 

Patienternes sexliv begyndte hun også at spørge mere til, selvom hun syntes, det var svært. Til sin egen overraskelse åbnede patienterne op og fortalte, hvad de var kede af, og hurtigt fandt hun f.eks. ud af, at mænd over 60 år ikke har nogen steder at gå hen med deres sorg, hvis de ikke kan dyrke sex. Det gav hun dem nu et rum for. 

Det var en øjenåbner at opleve, at da hun kom ud af sin egen komfortzone og ud over det, som hun troede, at patienterne ikke havde lyst til at tale om, endte det med at blive en facilitet til at hjælpe dem.

Siden har det givet Pernille mange positive tilkendegivelser fra patienterne. Det gør hende glad ved at være sygeplejerske.

I sin konsultation i Herlev dukker endnu et kendt ansigt op i Pernilles formiddagsprogram, inden det er tid til dagens supervision med lægen.