Trepartsaftalen: Særligt for sygeplejerskestuderende
Trepartsaftalen har betydning for sygeplejerskestuderendes praktik. Læs hvordan her på siden.
Trepartsaftalen påvirker praktikken
Et af fokusområderne i trepartsaftalen var, at det offentlige sundhedsvæsen skal sørge for at fordele ressourcerne bedst muligt. Under dette punkt har det været et ønske fra regeringens og arbejdsgivernes side at inkludere sygeplejerskestuderende i normeringen
Det betyder, at sygeplejerskestuderende skal ansættes i den sidste lange praktikperiode, så deres kompetencer kan anvendes bedst muligt i opgaveløsningen. De studerende skal i perioden indgå i normeringen i det omfang, det er muligt.
De studerende vil modtage praktikløn under praktikken.
Følgende formulering fra aftaleteksten er central i denne sammenhæng:
”Tiltaget skal gennemføres således, at det læringsmæssige udbytte af praktikperioden ikke forringes, at de studerende understøttes i transitionen til praksis, samt at det understøtter en fuldtidskultur.”
Det er aftalt, at studerende fra optaget i 2024/25 skal ansættes i den sidste lange praktikperiode. Det gælder derfor ikke studerende, der allerede er i gang med studiet.
Midler til praktikløn skal finansieres uden for trepartmidlerne.
Regeringen og andre relevante parter påbegynder et samarbejde om at indføre dette og lave de nødvendige beregninger for tiltaget.
Foto:
Lizette Kabré
Det mener DSR
For DSR er det en afgørende, at formålet med praktikken er læring - ikke arbejdskraft. Sådan skal det også fortsat være, og det forudsætter et dedikeret læringsrum - også i praktikken.
Derfor er det vigtigt, at aftalen indeholder, at det læringsmæssige udbytte af praktikperioden ikke forringes, og at de studerende kun indgår i normeringen i det omfang, det er muligt.
Dette er dog en del af aftalen, som vi kommer til at holde skarpt øje med.
Det blev aftalt under OK24
OK24: Kommunalt forlig
OK24-forliget mellem DSR og Kommunernes Landsforening er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som kommunalt ansat sygeplejerske i for...
OK24: Regionalt forlig
OK24-forliget mellem DSR og Danske Regioner er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som regionalt ansat sygeplejerske i form af gene...
OK24: Statsligt forlig
OK24-forliget mellem DSR og staten er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som statsligt ansat i form af generelle lønstigninger, pe...
Læs mere om sygeplejerskernes praktik
"Jeg vil sikre bedre praktikker"
Personlige relationer er afgørende i praktik
Mødet med fællesskabet og de gode rollemodeller i praktikken er helt afgørende for udviklingen af de studerendes professionelle identitet. D...
Pjece til praktik
SLS’ klinikpjece inspirerer og guider sygeplejestuderende og sygeplejersker til en god praktik.