Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Krigen mod bakterier i mundhulen

Mundhygiejne I: Patienter på Aalborg Universitetshospital, som skal have foretaget et elektivt hjertekirurgisk indgreb, inviteres til at deltage i et særligt mundhygiejneprojekt.

Fag & Forskning 2016 nr. 2, s. 12-13

Af:

Kurt Balle Jensen, journalist

2016-2-nypraksis-mundhygiejne1

I sundhedsvæsenet er det en national målsætning at få nedsat antallet af infektioner hos hospitalsindlagte patienter. Her er bakterier i mundhulen én af synderne. Bakterierne kan bl.a. resultere i infektioner for patienter, som har fået foretaget et åbent hjertekirurgisk indgreb. På Aalborg Universitetshospital har man nu meldt krig mod bakterierne gennem et treårigt projekt med titlen ”Forebyggelse af postoperative infektioner ved systematisk mundhygiejne i forbindelse med elektivt thoraxkirurgisk indgreb hos voksne patienter.”

”Der findes omkring 700 typer bakterier i mundhulen, heraf er de 400 mellem tænderne og tandgummerne. Det er ikke i sig selv et problem, når man er sund og rask, men når man er indlagt på hospitalet til operation, er man svag, og immunforsvaret er lavere end normalt. Så kan bakterierne blive farlige, ikke mindst når de kommer steder hen, hvor de ikke skal være,” siger projektsygeplejerske Anita Tracey, som er blandt initiativtagerne til projektet.

Målgruppen er i første omgang alle, som får indkaldelse til åben hjertekirurgi, og det første år har omkring 160 hjertepatienter deltaget. Akutte hjertepatienter kan ikke deltage i projektet, fordi det bl.a. kræver særlig mundhygiejne fire gange dagligt to dage før operation.

Bakterierne følger med

Og hvad kan bakterierne så betyde for hjertepatienten, der skal have foretaget åben hjertekirurgi? De kan resultere i alvorlige komplikationer og længere indlæggelse, og i værste fald kan konsekvenserne blive livstruende, fortæller sygeplejersken.

”Når tuben til intubering skal ned gennem luftrøret, fordi patienten skal i respirator, kan den skubbe bakterier med ned. Hermed kommer bakterier ned et sted, hvor de ikke har noget at gøre, og det kan resultere i infektion i de nedre luftveje, ikke mindst fordi immunforsvaret er lavt. Desuden kan bakterier, når der børstes tænder, så det bløder, gå ind i blodbanen,” siger Anita Tracey.

Læs også: Har du husket at skylle mund her til morgen?

I de kliniske retningslinjer, Aalborg Universitets Center for Kliniske Retningslinjer har udarbejdet, redegøres der for et tværsnitsstudie fra hospitaler i 13 lande, der viser, at prævalensen af infektioner efter et thoraxkirurgisk indgreb er 26,8 pct., og at hovedparten af infektionerne er i de nedre luftveje. Det er disse infektioner, mundhygiejneprojektet skal få bugt med. Dertil kommer risikoen for den alvorlige sternuminfektion:

”Hvis en infektion giver betændelse i brystbenet, kan det medføre indlæggelse i et par måneder efter operationen, og patienten skal gennem perioden have masser af antibiotika, for at man kan få bugt med infektionen,” siger Anita Tracey.

Hun gør samtidig opmærksom på det samfundsøkonomiske aspekt, hvor tallene giver hende ret. Hvert år får henved 30 danskere en såkaldt dyb sternuminfektion, og hver behandling koster omkring 250.000 kr.

Flere patientgrupper omfattes

I projektet med øget fokus på mundhygiejne er målgruppen i første omgang voksne, der elektivt skal have foretaget åben hjertekirurgi. Men her stopper det ikke:

”Til efteråret vil også patienter, som skal opereres for kræft i spiserøret, blive omfattet af mundhygiejneprojektet. Her kan infektioner få skæbnesvanger betydning, og for hver gang vi undgår en infektion, er det en vigtig gevinst, ikke mindst for patienten, der undgår svie og smerte og længere indlæggelse,” forklarer Anita Tracey.

Af de kliniske retningslinjer fremgår det, at flere studier andre steder allerede har påvist en gavnlig virkning. For spiserørspatienters vedkommende har et kontrolleret studie således vist, at man kan reducere forekomsten af postoperativ pneumoni fra 32 til 9 pct. Pneumoni kan i værste fald betyde døden for den kræftopererede patient.

Også for lungepatienter kan der forventes gevinst af øget mundhygiejne, og det er ønsket i Aalborg også senere at lade denne patientgruppe omfatte af projektet.

Sidegevinst: Øget velvære

Projektsygeplejersken mener, at der generelt er for lidt opmærksomhed på mundhygiejne på hospitalerne.

”Flere undersøgelser har vist, at mundhygiejne er noget af det, der slækkes på, når sygeplejerskerne har travle dage – og det har vi jo ofte. Det tyder på, at det ikke ses som noget meget vigtigt i forhold til andre opgaver. Vi ved imidlertid, at selv om patienter børster tænder derhjemme, er der mange, der undlader det under indlæggelse, hvis de ikke får besked på at gøre det,” siger Anita Tracey.

Hun mener dermed, at mundhygiejne også i mere bred betydning kan få indflydelse på et patientforløb:

”Baggrunden for projektet er først og fremmest at forebygge infektioner, men der er vigtige sidegevinster i form af større velvære hos patienten gennem øget mundhygiejne,” siger Anita Tracey. 

Projektet med øget mundhygiejne er et samarbejdsprojekt mellem Thoraxkirurgisk afdeling, Region Nord og Center for Kliniske Retningslinjer 

2016-2-nypraksis-mundhygiejne2