Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning Årgang 2016 nr. 2

Læs online Download
ff0216_forsidehi - magasinforsiden

Ny Praksis

Når få sekunder gør en stor forskel

Aspirationsteknik I: Smerter og ubehag ved aspirationen bliver ikke mindre, hvis sygeplejersken bruger længere tid på aspirationen. Til gengæld bliver prøven af en bedre kvalitet, hvis aspirationen foregår hurtigt.

Det gør fortsat ondt på patienten

Aspirationsteknik II: Sygeplejersker begyndte at aspirere knoglemarv langsommere for at mindske patienternes smerteoplevelse. Men så begyndte de at snakke om det. Og i dag ved de, at hurtig aspiration er bedst.

Hudkontakt er den bedste kuvøse

Hud-mod-hud I: To sygeplejersker har i arbejdet med en klinisk retningslinje om hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og forældre gennemgået international litteratur på området. Nu er de kommet med anbefalinger, som får betydning for fremtidige indberetninger til den nationale kvalitetsdatabase.

Huden er indgangen til verden udenfor

Hud-mod-hud II: Det ser hyggeligt ud, men hud-mod-hud-kontakt kan være hårdt arbejde. Sine Zankl ligger med Felix på sit bryst i tre-fire timer ad gangen en stor del af døgnet.

Krigen mod bakterier i mundhulen

Mundhygiejne I: Patienter på Aalborg Universitetshospital, som skal have foretaget et elektivt hjertekirurgisk indgreb, inviteres til at deltage i et særligt mundhygiejneprojekt.

Har du husket at skylle mund her til morgen?

Mundhygiejne II: Et mundhygiejneprojekt er blevet implementeret som en del af dagligdagen på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling i Aalborg. Patienten skal i to dage før og dagen efter operation børste tænder og skylle mund fire gange dagligt efter særlige retningslinjer.

Venekatetre lægges korrekt med ultralyd

Venekateter I: På Herlev Hospital hjælper ultralyd i otte ud af 10 tilfælde anæstesisygeplejersken til at lægge perifere venekatetre på patienter, som både senge- og anæstesiafdelingen ellers har opgivet at lægge katetre på.

Trialog: Den helende søvn

Patientens søvn er grundlæggende sygepleje

Søvn er lige så essentielt for mennesket som mad og drikke og har stor betydning for fysik og psyke. Mange patienter sover dårligt, men området bliver ofte nedprioriteret. Desværre, for sygeplejersker kan med få virkemidler gøre rigtig meget for mange patienter med søvnproblemer.

Søvnen holder hjernen ved lige

Overordnet inddeles søvn i tre stadier samt den såkaldte REM-søvn. De fleste voksne sover i gennemsnit 7-8 timer i døgnet, og søvnens vigtigste funktion er vedligeholdelse af hjernen. Men søvnen er også vigtig for mange andre vitale funktioner både fysisk og psykisk.

Stress, støj og smerter stjæler natten

Mange mennesker oplever forbigående problemer med at sove, men søvnproblemer er særlig udtalt, når man bliver syg og evt. indlægges. Her kan både sygdom, evt. operation, pleje og behandling, det fremmede hospitalsmiljø og personalets interventioner og snak forstyrre nattesøvnen.

Dårlig søvn er livsfarlig

Søvnproblemer kan forlænge den tid, patienter er om at restituere efter sygdom og evt. operation og også påvirke evnen til at overkomme bivirkninger. Langvarige søvnproblemer giver desuden øget risiko for stress, overvægt, type-2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og i værste fald for tidlig død.

Patienter kan lære at sove mere og bedre

Sygeplejersker møder patienter med søvnproblemer mange steder. Selvom søvnproblemerne ofte skyldes en blanding af sygdom, behandling og dårlige søvnvaner, kan sygeplejersker hjælpe mange patienter til en bedre søvn både på og uden for hospitalet ved brug af simple redskaber som indsamling af søvnanamnese og formidling af god søvnhygiejne.

Fagligt Ajour

Vi lærer af uventede hjertestop

Forkerte udregninger og manglende målinger af vitale værdier, manglende ordinationer og begrundelser for ordinationsniveau blev afsløret, da personalet på en medicinsk afdeling satte gang i et projekt, der skulle reducere antallet af uventede hjertestop.

Patienttøj skaber og beskytter identiteten

Patienter finder, at patienttøj konstituerer deres identitet som patienter og dermed som syge mennesker. De tager deres eget tøj på, når de føler sig raske, eller når deres familie kommer på besøg. Sygeplejersker skal derfor være opmærksomme på, at patienttøj er andet og mere end praktisk beklædning.

The Journal Club

Meningsfulde støttegrupper for pårørende til demente

Demens. Sygeplejersker antager, at støttegrupper er en fordel for pårørende til demente, men vi ved ikke, om det er rigtigt. En samlet gennemgang af litteratur om, hvorvidt pårørende har oplevet at have udbytte af at deltage, foreligger nu i denne metasyntese.

Sikker placering af ernæringssonde

Sondemad. Et systematisk review identificerer to metoder til vurdering af placeringen af en ernæringssonde. Den ene metode giver sygeplejersken stor sikkerhed for at placere sonden korrekt.

Patienter er bedst til selv at beskrive smerter

Smertevurdering. Når patient og sygeplejerske taler om smerter, er det sygeplejersken, som spørger, og patienten, der svarer. Men en dialog mellem parterne om smerternes karakter og betydning for patienten er et bedre udgangspunkt.

Debat

Peer Reviewed