Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Patienttøj skaber og beskytter identiteten

Patienter finder, at patienttøj konstituerer deres identitet som patienter og dermed som syge mennesker. De tager deres eget tøj på, når de føler sig raske, eller når deres familie kommer på besøg. Sygeplejersker skal derfor være opmærksomme på, at patienttøj er andet og mere end praktisk beklædning.

Fag & Forskning 2016 nr. 2, s. 48-53

Af:

Dorthe Dall Kristensen, specialeansvarlig sygeplejerske,

Bodil Winther, klinisk sygeplejespecialist

fagligt-ajour-patienttoej
Resume

Hospitalstøjet er for mange patienter et fysisk symbol på, at de er patienter. Ved at skifte mellem at have eget tøj på og være iklædt hospitalstøj har patienten mulighed for at afgøre, hvornår han påtager sig rollen som patient og hvornår ikke. Dette skift mellem to roller, tyder en undersøgelse på, er af stor betydning for patientens selvopfattelse, og det er vigtigt, at sygeplejersken respekterer patientens aktuelle valg. For patienten er det legalt at kunne vælge at påtage sig rollen som patient og dermed overlade ansvaret til sygehuset. Hospitalstøjet definerer deres identitet og situation: jeg er syg, og det er OK, at jeg slipper kontrollen. Mange patienter opfatter desuden hospitalstøjet som en beskyttelse af deres familie. Familien skal skånes for at vaske tøj for den syge, mens denne er indlagt. Alt dette viser en interviewundersøgelse blandt 10 indlagte patienter, som afdækker patienternes oplevelser og ønsker ved at bruge hospitalstøj kontra eget tøj under indlæggelsen. Undersøgelsens resultat peger på fire temaer: det overordnede "identitet som patient" og tre underordnede temaer: "at føle sig syg", "bekvemmelighed" og "beskyttelse af pårørende".

Et gammelt ordsprog siger, at "klæder skaber folk", men passer det også, når det drejer sig om hospitalstøj og patienter? Denne artikel præsenterer resultaterne af en interviewundersøgelse om patienters oplevelse af at bære hospitalstøj. Undersøgelsen er en del af et udviklingsprojekt på Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, om patienters anvendelse af hospitalstøj under indlæggelse.

Undersøgelsen viser, at patienterne opfatter hospitalstøjet som identitetsskabende og samtidig som en beskyttelse af identiteten. Artiklen bidrager til øget viden om patienters oplevelse af at bære hospitalstøj i en onkologisk ramme, og hvilken betydning tøjet har for udvikling af identiteten som patient.

Sygepleje foregår i relationer, som har et forholds- og et indholdsaspekt. Forholdet mellem patient og sygeplejerske skabes af såvel bevidste som ubevidste processer. F.eks. har vores påklædning ifølge Ferguson (1) betydning, idet vores ydre fremtoning kan have dybe indre betydninger. Patienter, som indlægges, vil som regel opleve, at sygeplejerskerne tilbyder dem hospitalstøj, uanset om de har bedt om det eller ej.

Hospitalstøj er et fast element i hospitalskulturen begrundet i hygiejne, og at det er praktisk. Klæder skaber folk, men det er ikke klædedragten alene – her hospitalstøjet – der bestemmer betydningen, men derimod den tolkning, som patienten i hospitalstøj selv foretager og bliver mødt med. Hospitalstøjet har en signalkraft, men spørgsmålet er, hvilken betydning det har for patienter og sygeplejersker?

Tvetydig oplevelse af at bære hospitalstøj

Litteraturen viser, at patienternes oplevelser af at bære hospitalstøj er tvetydige. Patienterne oplever at være på patientholdet, når de har hospitalstøj på. De har en følelse af fællesskab, tryghed og samhørighed med andre patienter. Patienter åbner sig for hinanden og deler bekymringer, erfaringer og tanker, som giver dem forståelse for hinandens og egen lidelse og behandling (2,3,4,5).

Patienterne oplever, at hospitalstøj medvirker til, at de bliver respekteret som syge og får opmærksomhed. De føler sig taget af og passet på. Patienterne oplever desuden, at hospitalstøjet er rent og behageligt at have på. På den anden side kan hospitalstøjet medvirke til at pacificere patienterne og betyde, at de lever sig ind i patientrollen og f.eks. slækker på deres personlige hygiejne.

Hospitalstøjet udfordrer patienternes selvrespekt, værdighed, blufærdighed og autonomi. Det ser ud til, at det er vigtigt for patienterne at bevare kontrollen over eget liv, da de oplever, at hospitalstøjet depersonaliserer dem og dræner dem for energi. På den anden side kan privat tøj understøtte en sundhedsfremmende proces og øger patienters egenomsorg. Patienter iført eget tøj føler sig som unikke, mere raske og bedre til at bevare deres identitet (3,5,6).

Forskellig holdning til hospitalstøj

Der er sparsom litteratur om sygeplejerskers holdning til patienters anvendelse af hospitalstøj. Litteraturen understøtter til dels fundene i litteraturen om patienternes oplevelser. Sygeplejerskerne oplever på den ene side, at hospitalstøjet symboliserer patient og sygdom og derved medvirker til at anonymisere og fastholde patienten i patientrollen.

På den anden side lægger sygeplejersken rutinemæssigt hospitalstøj frem til patienterne mere som en praktisk foranstaltning end på baggrund af en refleksion over, hvordan tøjet påvirker patienten og hans selvopfattelse. Nogle sygeplejersker finder det problematisk, at patienterne anvender eget tøj især pga. infektionsfare og vanskeligheder ved at få rent tøj hjemmefra (3,5), se boks 1.

Patienternes oplevelser afdækkes

Baggrunden for interviewundersøgelsen var bl.a. forfatterens oplevelser fra Onkologisk afdeling, diskussioner om patienternes anvendelse af hospitalstøj, en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt afdelingens sygeplejersker om deres holdninger til patienters anvendelse af hospitalstøj samt en litteraturgennemgang. Der var ikke et entydigt svar på, hvad hospitalstøj betød for patienterne og for den pleje, de fik tilbudt, hvorfor vi udførte en interviewundersøgelse.

Formålet med interviewene var at afdække patienternes oplevelser og ønsker i forhold til anvendelse af hospitalstøj kontra eget tøj under indlæggelse i Onkologisk afdeling. For uddybning af metode og materiale se boks 2.

Et overordnet og tre underordnede temaer

Formålet med analysen var at afdække patienternes oplevelser af at bære hospitalstøj under indlæggelse. Der tegnede sig et overordnet tema: "identitet som patient" og tre undertemaer: "at føle sig syg", "bekvemmelighed" og "beskyttelse af pårørende".

Temaet "identitet som patient" rummer to hovedbegreber: identitet og patientrolle, som hænger sammen og alligevel rummer forskellige perspektiver. De tre undertemaer understøtter og fastholder på hver sin måde identiteten som patient og vil blive præsenteret hver for sig.

De fire temaer udgør en helhed og vil blive præsenteret ved en fortolkning af temaerne understøttet af citater og teoretiske refleksioner. Figur 1 illustrerer analysens fund, dvs. hvordan hospitalstøjet medvirker til at skabe identitet som patient, og hvordan denne identitet understøttes og fastholdes af underliggende forståelser.

I det efterfølgende præsenteres de enkelte temaer.

Debat
  • Hvilke tanker har I gjort jer om patienternes påklædning?
  • Hvordan tilbyder I patienterne at vælge tøj under indlæggelsen?
  • Overvej, om I vurderer patienter i hospitalstøj og eget tøj forskelligt.

Overordnet tema: Identitet som patient

Temaet rummer to sammenhængende perspektiver: patienternes selvforståelse og patientrollen. Inden for psykologien defineres identitet som en række egenskaber og færdigheder, der tilsammen kendetegner en person som forskellig fra andre personer.

I denne sammenhæng opfattes identitet både som patientens selvforståelse og som en gruppeidentitet – her patientrollen. Gruppeidentiteten opstår i en konkret kontekst og skabes ved et tilhørsforhold til andre. Den er kendetegnet af et fælles sæt værdier og færdigheder.

Patienterne gav udtryk for forskellige opfattelser af, hvad det betød for dem at benytte hospitalstøj. Nogle så hospitalstøjet som en del af det at være indlagt, mens andre følte sig berørt af at være iført hospitalstøj, idet det er et signal om, at man er indlagt og dermed syg. En patient udtrykte det på følgende måde: "Alle kan se, at jeg er patient – det påvirker mig."

På den anden side var der patienter, som mente, at hospitalstøj hørte sig til, og at det ville være forkert at gå med eget tøj: "Tøjet hører til."

Man kan sige, at nogle af patienterne har den selvforståelse, at for at de kan være "rigtige" patienter, skal der hospitalstøj til. Det understøttes af Thorups undersøgelse (3), hvor patienterne oplevede, at når de havde hospitalstøj på, blev de respekteret som syge og fik opmærksomhed.

Et noget mere markant fund var opfattelsen af, at hospitalstøj gav patienterne en rolle, patientrollen. Tøjet gjorde, at patienterne lignede hinanden og blev til en gruppe. En patient sagde ligefrem, at hvis man tager hospitalstøj på, kommer man i "uniform som patient".

Hospitalstøjet gør, at man kan se forskel på patienter og pårørende, og det gør det nemmere at henvende sig til andre patienter og spørge til deres erfaringer, når man er sikker på, at det er en patient, man spørger. En patient siger: "Vi ligner hinanden, bliver genkendt som patienter."

Holen og Lehn-Christiansen (8) beskriver, hvordan menneskets identitet dannes gennem relationer med omverdenen, og at det er disse relationer, der sammen med konteksten giver mening i positionen som patient.

Patienterne i Onkologisk afdeling fik tildelt rollen som patient via det tøj, sygeplejerskerne automatisk lagde frem, men på den anden side tog patienterne også hospitalstøjet på og signalerede dermed, at de påtog sig rollen. Indtages patientrollen af patienterne i et forsøg på at blive accepteret som syge og for at kunne modtage pleje og behandling?

Ved at tage hospitalstøj på tilpassede patienterne sig sygehusets hverdag, de krav og forventninger de ubevidst oplevede, og som sygeplejersker og læger har til, hvordan de skal forvalte rollen som patient.

Identiteten som patient styrkes i samværet med andre patienter, idet fællesskabet understøtter oplevelsen af samhørighed. Lene Søndergaards undersøgelse (4) om patienternes indbyrdes forhold under indlæggelsen viser, at samtalen med medpatienterne ses som noget værdifuldt, fordi de deler viden, trøster og lytter til hinanden.

Langt de fleste patienter i vores undersøgelse oplevede, at det var vigtigt at komme med i patientfællesskabet, og her var hospitalstøjet adgangsbilletten.

Underordnet tema 1: At føle sig syg

Hospitalstøjet gjorde, at patienterne følte sig syge. At føle sig syg hænger sammen med at være patient. At være patient indebærer sårbarhed, at tilværelsen er besværlig og forbundet med en grad af lidelse.

Sygdom kan opfattes som en reversibel proces, der er et unikt og individuelt fænomen og derfor afhænger af den enkelte persons opfattelse og fortolkning af sin sygdomssituation. Hospitalstøjet påvirker ikke alene patienternes identitet, men sender også et kulturelt signal.

Når man er syg, bliver man indlagt, og så får man hospitalstøj på (2,8,9,10). Ikke underligt, at hospitalstøj sættes lig med sygdom. Det ser ud til, at der er en underliggende kulturel forståelse blandt de interviewede for, at hospitalstøj associeres med sygdom, og at det er med til at forme og fastholde identiteten som patient.

Interviewene viste da også, at patienterne satte syg og hospitalstøj sammen. F.eks. sagde to patienter: "Når jeg får det bedre, vil jeg nok have mit eget tøj på", og "Jeg vil hellere have mit eget tøj på uden for stuen, så føler jeg mig ikke så syg."

At hospitalstøjet betragtes som noget, der udsender sygdomssignaler, viser følgende udtalelse fra en af kvinderne: "Jeg tager mit eget tøj på, mest for gæsterne, især hvis der er børn med, så ser jeg ikke så syg ud."

Flere af patienterne så det som en positiv udvikling af sygdommen, når de kunne tage deres eget tøj på. En af kvinderne sagde f.eks.: "Når man tager sit eget tøj på, føler man sig mere rask og klar til at komme hjem."

Flere patienter gav udtryk for, at de skiftede tøj, før de fik besøg af familien, eller når de gik uden for afdelingen. Det viste, at hospitalstøjet blev en synlig indikator på at være patient og blev det fysiske symbol på patientidentiteten.

Når patienterne tog eget tøj på, fralagde de sig identiteten som patient for en stund. Det ser ud til, at det var vigtigt for patienterne at kunne pendulere mellem identiteten som patient og ikkepatient, det vil sige at kunne vælge patientrollen til og fra. Det valg må sygeplejersken respektere og anerkende. Det er sygeplejerskens opgave at spørge, om patienten ønsker at bruge eget tøj eller hospitalets tøj.

Underordnet tema 2: Bekvemmelighed

Flere patienter gav udtryk for, at tøjet var bekvemt og behageligt at have på. Flere af de interviewede patienter var indlagt med forskellige bivirkninger, f.eks. opkastning og diarré, og oplevede, at de let kunne komme til at gøre tøjet snavset.

Når patienterne gav udtryk for, at hospitalstøjet var mere bekvemt, kan det antages, at patienterne oplever tryghed og et frirum ved at bruge hospitalets tøj. Det er muligt at fralægge sig det personlige ansvar og for en stund overgive sig til patientrollen (3,4,5,8,10). Det kan hospitalstøjet være et synligt symbol på: "Når jeg har kræft i endetarmen, og der kommer lidt luft og så videre, er det rarere med jeres tøj. Det sidder løsere og kan nemmere skiftes."

Underordnet tema 3: Beskyttelse af pårørende

Det var typisk de nære pårørende, ægtefælle eller samlever, der hjalp patienten med at vaske tøj. I de 10 interview blev det tydeligt, at de mandlige patienter gerne ville skåne familien for den ekstra opgave, det er at vaske tøj, mens de er indlagt.

Dette synspunkt kom også til udtryk i rapporten "Kræftpatienternes verden", hvor især de mandlige deltagere kunne have svært ved at bede om hjælp, fordi de ikke ville være til besvær og ønskede at beskytte de pårørende mod ekstra byrder (10): "Der er ingen grund til, at konen skal komme med rent tøj hjemmefra … det vil være for stor en opgave for hende at vaske alt det tøj."

Holen beskriver, hvordan de pårørendes liv rammes og forandres af sygdommen, og hvordan de ændrer mestringsstrategier i takt med sygdommens udvikling (8). Både patienten og de pårørende skaber deres identitet gennem erfaringer og i samspillet med de netværk, de er en del af, her familien. Når et familiemedlem bliver syg, påvirker det hele familien, og familiens indbyrdes roller genfortolkes.

De pårørende udgør en væsentlig ressource for patienten og påtager sig nye opgaver og roller. Vores undersøgelse viste, at patienterne oplevede, at deres pårørende var en stor støtte for dem, og derfor vil de ikke bede dem om at varetage flere opgaver, f.eks. at vaske tøj.

Et fysisk symbol på at være patient

Resultatet af undersøgelsen viser overraskende, at hospitalstøjet for mange patienter er et fysisk symbol på at være patient. Tøjet bliver et synligt symbol på, hvornår patienten påtager sig rollen som patient, og hvornår han lægger denne rolle fra sig.

Undersøgelsen tyder på, at det er af stor betydning for patientens selvopfattelse at kunne pendulere mellem at være patient og ikkepatient. Det valg må sygeplejersken respektere.

Undersøgelsen tyder på, at patienterne oplever det som legalt at påtage sig patientrollen og midlertidigt lægge ansvaret i hænderne på sygehuset som system.

Patienterne oplever at indgå i et betydningsfuldt fællesskab med medpatienterne. I fællesskabet ligger en genkendelse, følelsen af at høre til samt følelsen af at have en fælles referenceramme. Erfaringsudveksling har stor betydning, og patienten kan opnå læring i forhold til egne problemstillinger.

Det opleves som vigtigt at være opmærksom på familiedynamikken. Det kan være nødvendigt for især den mandlige patient at få hjælp til at skabe en meningsfuld selvopfattelse, når hans identitet ændres i takt med ændringer i sygdommen. Familien kan have brug for hjælp til at tale om de ændringer, der sker mellem de pårørende, f.eks. ændringer i praktiske ansvarsområder og i relationen mellem familiemedlemmerne.

Dorthe Dall Kristensen

Dorthe Dall Kristensen 

Uddannet sygeplejerske fra Vejle Amts Sygeplejeskole i 2004. Hun blev ansat i Onkologisk afdeling Vejle Sygehus i august 2005 og blev i juni 2008 ansat som specialeansvarlig sygeplejerske samme sted. Hun har fra 2009-15 taget en sundhedsfaglig diplomuddannelse.
dorthe.dall.kristensen@rsyd.dk

Bodil Winther

Bodil Winther 

Uddannet sygeplejerske i 1976, cand.cur. i 2001. Har arbejdet som basissygeplejerske i onkologisk afdeling og ortopædkirurgisk afdeling og fra 1985 til 2012 ansat ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Aarhus. Siden 2012 klinisk sygeplejespecialist i Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Referencer

  1. Ferguson N. Civilisation: Vesten og resten. København: Cepos; 2014.
  2. Album D. Nære fremmede: pasientkulturen i sykehus. Institutt for sosialforskning (INAS). Oslo: Tano; 1996.
  3. Thorup C, Rasmussen TS, Tracey A et.al. Klæder skaber folk. I: Delmar C, Lauberg A, Pedersen B, (red.). Omsorgsetik i klinisk sygepleje. Aarhus: Klim; 2014.
  4. Søndergaard L. Patient-patient-relationen, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, 151/2007.
  5. Edvardson D. Balancing between being a person and being a patient – a qualitative study of wearing patient clothing. International Journal of Nursing Studies 2009;(46).
  6. Kürstein MP. Patienternes tøj er utidssvarende. Sygeplejersken 2006(7):28-37.
  7. Kvale S og Brinkmann S. interview – introduktion til et håndværk. København; Hans Reitzels Forlag; 2009.
  8. Holen M, Lehn-Christiansen, S. At være pårørende. I: Holen M, Winther B. Akut, Kritisk og Kompleks Sygepleje – samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver. København: Munksgaard; 2010.
  9. Schwartzbach I. 1001 hospitalsnat. Ugeskrift for Læger 2001;(163):7213-7. 
  10. Johnsen, AT, Jensen, CR, Pedersen C et.al. Kræftpatientens verden – en undersøgelse af, hvilke problemer danske kræftpatienter oplever: Litteraturgennemgang og interviews. København: Kræftens Bekæmpelse; 2006.
Abstract

Kristensen DD., Winther B.: Patient clothing creates and protects identity

The article presents data from an interview-based study of 10 in-patients. The purpose of the interviews was to identify patient experiences and preferences as regards wearing hospital clothing versus own attire during hospitalisation and to study whether clothing influences the patient-nurse relationship. The interview was part of a development project on patients’ hospital attire.

The study was based on semi-structured, qualitative interviews. Patients were randomly selected. The study comprised 10 patients; six women and four men. Data analysis was inspired by S. Kvale’s and S. Brinkmann’s three levels of interpretation.

The findings of the study surprisingly revealed that for many patients, hospital garments are a physical symbol of being a patient. The patients perceive hospital clothing as both creating and protecting their identity.

Keywords: hospital clothes, identity, relationship, patient role