Patienter med kroniske smerter får sjældent den hjælp, de har brug for, i tide. Det skyldes bl.a., at sundhedsvæsenet mange steder fortsat har en overvejende biologisk tilgang til sygdom og behandling, siger sygeplejeforsker. Tværfaglige indsatser og patientens bio-psyko-sociale forhold skal i spil langt tidligere – med sygeplejersker i afgørende roller.
Smerter klassificeres som kroniske, hvis de har varet tre-seks måneder eller længere. Omkring 1,3 mio. danskere har kroniske smerter, hvilket igen dækker over en lang række smertetilstande.
Sygepleje til patienter med kroniske smerter skal altid tage udgangspunkt i den bio-psyko-sociale tilgang. Målet er at lære patienterne at mestre livet med smerter bedst muligt.
Selvom udviklingen går den rette vej, er alt for mange danske patienter med kroniske smerter stadig i langtidsbehandling med opioider.
Non-farmakologisk behandling kan lindre og give redskaber til bedre håndtering af de kroniske smerter.
Sygeplejersker er kun én af flere vigtige faggrupper i den tværfaglige indsats for at hjælpe patienter med kroniske smerter.
Trods høj forekomst af søvnproblemer hos patienter i psykiatrien findes der kun få søvnbehandlingstilbud rettet mod disse patienter. Behandling baseret på evidensbaserede metoder giver bedre søvn, viser data.
Kliniske vejledere i Region Hovedstadens Psykiatri har fået kompetencer i at vejlede studerende på specialuddannelsen ud fra ’Kollektiv Akademisk Vejledning’ med fokus på facilitering.
Patienter og borgere skal involveres i egen behandling. Men tre cases illustrerer, at der er et stykke vej endnu, før sundhedsvæsenet qua et nødvendigt paradigmeskifte bliver i stand til at sætte handling bag ordene.
Elektive operationspatienter er bedre forberedte på operation og dermed også mere tilfredse med den perioperative sygepleje end akutte patienter. Men forskellen er ikke så stor, som man kunne frygte, viser spørgeskemaundersøgelse.
Diskriminering. Ældre patienter oplever individuel støtte fra plejepersonalet som værende ringere end den yngre patientgruppe. Oplevelsen af aldersdiskrimination har desuden indflydelse på selvvurderet helbred.
Helte. Sygeplejersker er blevet en del af heltefortællingen under covid-19-pandemien. Dette opløser forbindelsen mellem politikere, samfund og sundhedssystem. Ansvaret for håndteringen bliver dermed hospitalernes og den enkelte heroiske sundhedsprofessionelles.
Familie. En interviewundersøgelse viser, at Trygfondens Familiehus (TFH) blev oplevet som et sted, hvor familien kunne trække vejret frit.
Udgående lungeteam I. Patienter med svær og meget svær KOL kan kontakte et tværsektorielt udgående lungeteam døgnet rundt, og en større del af behandlingen er rykket ud i hjemmene.
Udgående lungeteam II. I det udgående lungeteam for KOL-patienter er der kun en halv meter mellem regionen og kommunen.
Præhabilitering. Målet med præhabilitering er at fremme patientens rekonvalescens. Dette gøres ved at udnytte ventetiden op mod operationen til at forbedre patientens almentilstand
Akutte og alternative løsninger bliver taget i brug pga. rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i sygeplejen med risiko for, at de sygeplejefaglige grundværdier udvandes. Lad os værne om sygeplejefagligheden. Den har betydning for kvalitet i plejen og for arbejdsglæde.
Kvalitet. Sygeplejersker stræber efter kvalitet i arbejdet, og der er aldrig i historien udviklet mere viden om sygepleje og patienter end nu. Den viden skal frem i lyset.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/fag-forskning-argang-2021-nr-3/