Fag & Forskning
Hvad er ICF?
Fag & Forskning 2021 nr. 4, s. 17
Af:
Sussi Bæch, journalist, cand.scient., ph.d.,
Bodil Bjørnshave Noe, sygeplejerske, ph.d., docent
International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) er en WHO-klassifikation, der udkom på dansk i 2003. ICF er en kompleks interaktionsmodel og en klassifikation, der omfatter biologiske, psykologiske og sociale forhold.
Modellen består af to dele, hvor den ene del handler om funktionsevne og funktionsevnenedsættelse ('krop', 'aktivitet' og 'deltagelse') og den anden del handler om kontekst ('omgivelser' og 'personlige faktorer'). Ved at have en samtale med borgeren ud fra de fem komponenter, kan borgerens ønsker og præferencer klarlægges.
Funktionsevne og funktionsevnenedsættelse
'Kroppens funktioner og anatomi' refererer til de fysiologiske funktioner (herunder mentale funktioner) og kroppens anatomiske strukturer som organer og lemmer. Her beskrives henholdsvis tab eller ændringer fra normal kropsfunktion og struktur, der fører til svækkelse eller begrænsninger.
'Aktiviteter' refererer til en persons udførelse af opgaver eller handlinger på individniveau, hvor aktivitetsbegrænsning er de vanskeligheder, personen har i forbindelse med aktiviteten. Aktiviteter kan f.eks. være gangfunktion, madlavning og hygiejne.
'Deltagelse' refererer til involvering i dagliglivet f.eks. arbejde, skole og dagcenter. Begrænsninger i forhold til deltagelse er de vanskeligheder, der kan være ved involvering i dagliglivet (5,6).
Kontekst
'Omgivelsesfaktorer' er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Faktorerne ligger uden for den enkelte person og kan have både positiv (fremmende) og negativ (hæmmende) indflydelse på funktionsevnen.
'Personlige faktorer' er ikke klassificeret i ICF, men er medtaget i figuren, fordi de er væsentlige og betydningsfulde bl.a. for personens adfærd og mestringsevne. De personlige faktorer består af træk, egenskaber og kompetencer hos den enkelte borger (hvad man har med sig i rygsækken), som ikke er en del af helbred eller helbredsrelaterede tilstande. De personlige faktorer kan f.eks. også være køn, etnisk baggrund, alder, vaner og livsstil (17,18).
ICF-modellen indgår som redskab i klassifikation af funktionsevnetilstande i Fælles Sprog III - den fælleskommunale metode og standard for dokumentation af opgaveløsning på sundheds- og ældreområdet.
Praktisk guide til brug af ICF-modellen i kommunikation med borgere i rehabiliteringsforløb:
- Et billede af ICF-modellen kan anvendes i dialog med borgeren.
- I dialogen kan sygeplejersken eller andre i rehabiliteringsteamet spørge ind til borgerens erfaringer og oplevelser med funktionsevne ved at spørge ind til kropslige udfordringer, problemstillinger, ønsker for og begrænsninger i forhold til daglige aktiviteter, og ønsker om eller restriktioner i deltagelse.
- Såkaldte 'ICF Core Sets' (19,20) kan bruges i dialog med borgeren eller give inspiration. De kan guide i forhold til, hvad der konkret kan kommunikeres om inden for den enkelte ICF-komponent; krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelses- og personlige faktorer.
- Adressér, om og hvordan omgivelsesfaktorer påvirker helbred, hverdagsliv og livskvalitet både positivt og negativt.
- Adressér borgerens personlige faktorer, som kan være relevante at have kendskab til for at kunne støtte borgeren (livsstil, vaner, relationer af betydning, værdier, evner, oplevelse af kontrol, prioriteter, selvværd, håb og mening, interesser, spiritualitet, adfærdsmønstre)
- Adressér borgerens ønsker og bekymringer og det, der har personlig værdi og betydning.
- Adressér borgerens erfaringer med og forståelse af sammenhænge mellem krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer, herunder hvordan borgeren oplever at de interaktioner kan påvirke hverdagsliv og livskvalitet.
Kilde: Bodil Bjørnshave Noe
