Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Håb forude

De små ungdomsårgange vil fremme etableringen af en egentlig seniorpolitik, mener Dansk Sygeplejeråds formand, Jette Søe. For at få tilstrækkelig arbejdskraft bliver arbejdsgiverne tvunget til at gøre noget for at holde på de ældre medarbejdere. Men organisationerne har også et medansvar for at føre seniorpolitikken ud i arbejdslivet. Jette Søe erkender, at Dansk Sygeplejeråds seniorpolitiske strategi ikke er blevet ført ud i livet, men lover, at den kommer op til revision efter overenskomstforhandlingerne.

Sygeplejersken 1997 nr. 1, s. 37-38

Af:

Dorthe Nerving, journalist

I Dansk Sygeplejeråds seniorpolitiske strategi fra 1992 anbefaler hovedbestyrelsen, at der etableres vagtfri stillinger og særlige vejlederjob til ældre sygeplejersker efter lokal forhandling. Men det er der foreløbig ikke blevet meget af. Amtskredsformændene, der sammen med formandskabet udgør hovedbestyrelsen, forklarer, at der skal normeringer til, før disse dele af den seniorpolitiske strategi kan materialiseres.

Dansk Sygeplejeråds formand, Jette Søe, erkender, at seniorpolitikken ikke har haft den højeste politiske prioritet:

''Vi har jo en flot strategi, men den er ikke ført ud i livet, må man nok erkende. Vi må ind og kigge på den en gang til. Jeg tror i det hele taget, at Dansk Sygeplejeråd jævnligt bør tage sine strategier op og gøre status over, hvor langt vi er nået. Det er meget godt at lave en strategi, men hvis man ikke bruger den i dagligdagen og sørger for at ajourføre den hele tiden, så er det jo et dødt stykke materiale,'' siger Jette Søe, der lover, at hovedbestyrelsen vil tage seniorpolitikken op til debat på et tidspunkt efter overenskomstforhandlingerne 1997.

''Seniorpolitikken er et område, der i det hele taget har meget lidt bevågenhed ude i kommuner og amter. Af de 80 millioner kroner, der blev sat af til at implementere den seniorpolitiske rammeaftale i forbindelse med KTO-forliget i 1995, er det småpenge, der er blevet brugt til området. Den har lidt samme kranke skæbne. Men jeg tror på, at de små årgange vil komme os til hjælp forstået på den måde, at arbejdsgiverne nu har en interesse i at etablere seniorpolitiske ordninger. Det har de ikke haft hidtil, for på mange områder har der været folk nok at tage af. Blandt andet derfor har seniorpolitik overvejende bestået af fratrædelsesordninger – i bedste fald. Men i fremtiden kommer vi også til at se fastholdelsesordninger,'' spår Jette Søe.

Udfordringer på nedsat tid

Efter Jette Søes mening er der masser af muligheder for at skåne arbejdsstyrkens ældste og samtidig få det bedste ud af deres arbejdskraft.

''Man kunne eksempelvis forestille sig, at arbejdsmarkedets parter aftalte en løn for seniorerne, der svarede til en arbejdsdag på otte timer, men at medarbejderen kun var seks timer på arbejdspladsen. Det er der måske ikke midler til i øjeblikket, det siger arbejdsgiverne i hvert fald, men på et tidspunkt bliver arbejdsgiverne nødt til at finde dem, for ellers vil de ikke have nogen arbejdskraft.''

Efterlønsordningerne er meget populære. Med udsigten til et mindre udbud af arbejdskraft er det ikke utænkeligt, at Folketinget vil stramme arbejdsmarkedspolitisk op, så det ikke længere er muligt at forlade arbejdsmarkedet som 60-årig. Jette Søe kommenterer:

''Hvis man fjerner efterlønnen, er det klart, at der er nogen, der er nødt til at blive på arbejdsmarkedet seks-syv år længere, end de havde tænkt sig. Men jeg tror ikke, man får gode, glade og tilfredse medarbejdere på den baggrund. Det er mere interessant at se på, hvilke initiativer der skal sættes i værk for at få de ældre medarbejdere med den store ekspertise og den lange erfaring til at blive på arbejdspladsen. Der skal måske noget økonomi til. Og nogle udfordringer. Hvis jeg havde været på arbejdsmarkedet i 30-40 år, ville jeg da føle, at der skulle noget nyt til for at holde gejsten oppe.

For vores fags vedkommende kunne det eksempelvis være, at der blev mulighed for at oprette særlige praktikvejlederstillinger, sådan som det også foreligger i vores strategi for området. De, der er gode til at vejlede og rådgive studerende, skulle have en mulighed for at få en målrettet uddannelse, hvor der bliver koblet pædagogik til den brede erfaring, som de modne sygeplejersker

Side 38

besidder. Den seniorpolitiske ordning kunne eksempelvis bestå i, at hvis to sygeplejersker på en afdeling ønskede at blive praktikvejleder og havde de samme faglige forudsætninger, skulle den ældste foretrækkes,'' foreslår Jette Søe.

Gradbøjet vagtbyrde

Rundt om på landets hospitaler er det almindelig praksis, at afdelingerne tilstræber en ligelig vagtbyrdefordeling. For der ligger et konstant skisma mellem at friholde ældre medarbejdere eller friholde yngre medarbejdere, som ofte har små børn. Og det går jo heller ikke at skåne begge grupper, for så risikerer man, at de enlige sygeplejersker fik alle vagterne. Så foreløbig er etablering af vagtfri seniorstilling et forslag på et stykke papir.

''Det er klart, at det ligger uden for det mulige at have totalt vagtfri stillinger med de utroligt lave normeringer, der er i øjeblikket. Men jeg tror, at det er realistisk, også inden for de nuværende normeringer, at lave en slags gradbøjning af vagtbyrden. Ikke at man skal være fuldstændig vagtfri, bare fordi man har rundet de 45 år. Men der kan skæres ned i antallet af vagter frem til måske 55-års-alderen, hvor vedkommende så blev helt vagtfri eller i hvert fald kun deltog i weekendvagterne. Men det kræver en anderledes organisering af arbejdstidssystemerne,'' mener Jette Søe.

Læg arbejdstiden om

I den forbindelse håber hun på, at et forsøg med at ændre arbejdstidstilrettelæggelsen på Aalborg Sygehus måske kan være med til at bane vejen for at gøre vagterne mindre belastende, i hvert fald rent helbredsmæssigt. Her skal seks afdelinger fra foråret og et år frem prøve at lægge vagtplanerne ud fra arbejdsmiljørigtige principper.

''Jeg håber på, at Aalborg-undersøgelsen om arbejdstiden og hele arbejdets organisering vil vise en måde at fordele vagterne på, så det ikke er så belastende at være i vagt. Det er muligt at tilrettelægge vagterne, så det er halvt så belastende, som det er i dag. Problemet er, at de fleste sygeplejersker vælger nogle andre former, fordi det passer ind i deres private liv. Mange sygeplejersker presser citronen lidt: De tager eksempelvis en dagvagt, går hjem og sover, og så tager de en nattevagt fra klokken 23. Selv om det er en stor belastning for kroppen. Så der er ingen tvivl om, at man kan organisere sig uden om en stor del af de fysiske følgevirkninger af vagterne. Og det vil både gavne de unge og de ældre,'' fastslår Jette Søe.

Initiativet til at lægge arbejdstidssystemerne om og ansvaret for det ligger primært hos sikkerhedsrepræsentanterne og deres leder, mener Jette Søe.

''Men Dansk Sygeplejeråd skal fra centralt hold selvfølgelig skubbe på og være med til at skabe rammerne. Vi skal sørge for, at sygeplejerskerne har den viden, der skal til for at kunne tilrettelægge arbejdet arbejdsmiljørigtigt. Men man er nødt til at gøre benarbejdet i dagligdagen, for den systematisering, der er sket på én afdeling, er måske ikke god på en anden afdeling. Og hvis der skal seniorpolitiske elementer ind i arbejdstidsomlægningen, skal sikkerhedsgrupperne arbejde tæt sammen med tillidsrepræsentanterne,'' siger Jette Søe.•  

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, Jette Søe, personalepolitik, seniorpolitik.