Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sværere at sikre udsendte medarbejdere

Man løber en større risiko ved at lade sig udsende til humanitært arbejde i krigsområder i dag end for bare fem år siden, siger Randi Bjerre, Dansk Røde Kors, efter mordene på seks Røde Kors-medarbejdere i Tjetjenien. I interne konflikter med forskellige oprørs- og militsgrupper er det blevet tiltagende vanskeligt at få garantier for de udsendte medarbejderes sikkerhed.

Sygeplejersken 1997 nr. 1, s. 10-11

Af:

Kirsten Bjørnsson, journalist

Mordet på fire sygeplejersker, en administrator og en tekniker på et felthospital i Tjetjenien kort før jul var det hidtil værste angreb på udsendte Røde Kors-medarbejdere i krigsområder. Men desværre langt fra det eneste, som Røde Kors og andre humanitære organisationer har oplevet i de senere år. Tidligere på året blev tre nødhjælpsarbejdere dræbt i Burundi, og i løbet af 1992 blev der ved flere lejligheder dræbt nødhjælpsarbejdere i Somalia.

''Sikkerhedsforholdene er desværre blevet vanskeligere, og man løber en større risiko ved at lade sig udsende i dag end for bare fem år siden,'' siger sektionschef Randi Bjerre fra Dansk Røde Kors' delegatkontor. Kontoret har ansvaret for at udvælge, uddanne og udsende personale fra Danmark.

''Det skyldes, at krig i dag oftest er en intern konflikt, sjældent en international konflikt.

Den traditionelle krig, hvor to nationaliteter bekriger hinanden med hver sin disciplinerede hær og en kommando, man kan tage i ed, og som kan sikre Røde Kors' tilstedeværelse, er blevet afløstaf selvbestaltede militsgrupper, klanfraktioner eller oprørere. Det kan medføre, at den person, Røde Kors har siddet og forhandlet med, er sat fra magten over natten. Og så er det selvbestaltede hærenheder, der har taget magten, som ikke føler sig bundet af de indgåede aftaler.''

Mordene på de seks udsendte i Tjetjenien fik umiddelbart Røde Kors til at trække alle medarbejdere bort fra hospitalet. Men seks medarbejdere blev tilbage på Røde Kors-delegationen i hovedstaden Grosnij for at finde ud af, hvad der skete, og hvad der gik galt.

Sikkerhed revurderes

Umiddelbart efter mordene udtalte en repræsentant for det internationale Røde Kors, at organisationen måske ikke har taget forskellige faresignaler alvorligt nok. I ugerne op til mordene var situationen i området, hvor hospitalet ligger, tilspidset. Der har været tilfælde af overfald og kidnapning, men det har været opfattelsen i Røde Kors, at formålet var simpel berigelse, siger Randi Bjerre.

''Der er selvfølgelig uheldige elementer i alle samfund, men man har fornemmet en stor velvilje hos den tjetjenske befolkning over for etableringen af hospitalet.

En dansker har endda været involveret i en episode, hvor det var lokalbefolkningen, der overmandede banditterne og sikrede Røde Kors-delegatens sikkerhed.''

Randi Bjerre tilføjer, at begivenhederne i Tjetjenien selvfølgelig vil blive taget med i den vurdering, der hele tiden foregår af Røde Kors' sikkerhedsarbejde. En løbende vurdering, der bl.a. har medført, at organisationen allerede i dag gør meget mere ud af at forberede de folk, der skal sendes ud.

Lokale garantier

Det er den internationale Røde Kors-komite i Geneve (ICRC), der afgør, om et område er sikkert nok til, at man kan sende folk dertil. Det grundlag, man træffer beslutningerne på, er først og fremmest forhandlinger med de stridende parter.

''De skal gensidigt acceptere Røde Kors' sikkerhed og mobilitet. Hvad enten man bevæger sig frem med fly eller i konvoj, skal der være indgået aftaler, som sikrer bevægelsesfriheden,'' siger Randi Bjerre.

Før ICRC anmoder de nationale organisationer om at sende folk ud, gør man sig nogle overvejelser over, hvilke nationaliteter det kan virke provokerende på lokalbefolkningen at sende ud. Fx folk fra tidligere kolonimagter. Derfor var både belgiere og franskmænd uønskede, da Røde Kors sendte folk til Rwanda, og amerikanere var uønskede i forbindelse med Golf-krigen. Danskere har derimod altid kunnet sendes ud overalt.

Det er Dansk Røde Kors, der beslutter, hvilke danskere der skal sendes hvorhen. Og af sikkerhedsgrunde lægger man meget vægt på de udsendtes erfaring. Man sender ikke folk til de mere usikre områder som Tjetjenien og Afghanistan første gang, de skal ud for Røde Kors.

Side 11

Før udsendelsen

Sikkerhed er også en fast del af den uddannelse, man skal gennemgå, før man tager af sted.

''Vi forbereder bl.a. folk på, hvad de skal gøre og sige, når de kommer til en road block. Hvordan man står ud af bilen, forholder sig roligt, dæmper sin radio, osv."

Eller hvad man skal gøre, hvis der pludselig er en snigskytte, der begynder at skyde, som man fx kunne opleve i eks-Jugoslavien. Hvor man så skal stå, hvis man løber ind i et hus – hvor der er sikrest.''

I de senere år har Røde Kors samtidig gjort meget ud af at forberede folk psykologisk, fx lære dem, hvordan man forholder sig, så man ikke virker provokerende, fortæller Randi Bjerre.

''Men også, hvordan man tager vare på sig selv, så man ikke lader sig overstresse og dermed kommer i situationer, hvor man handler uhensigtsmæssigt.

Vi underviser desuden i teknikker til debriefing. Så nogle kan tage vare på folk, der har været udsat for noget voldsomt, med det samme. Det handler om, at man får snakket tingene igennem. Populært sagt, at luften bliver tappet lidt af ballonen hver aften, så den ikke springer i en situation, hvor man kan skade sig selv og hele operationen.''

Streng disciplin

Når man er kommet ud, handler sikkerheden meget om at optræde disciplineret og følge de instrukser, der fx gælder for, hvem der må færdes hvor og hvornår. Og for radiokommunikationen. Radioen er en meget vigtig sikkerhedsforanstaltning.

Alle skal hele tiden have en åben mobilradio på sig, så man kan modtage informationer og instruktioner, hvis sikkerhedssituationen ændres. Når man bevæger sig fra et sted til et andet, skal man meddele, hvilket sted man har forladt, og hvor man er på vej hen, og når man er ankommet til sit bestemmelsessted, meddeler man dét.

''På den måde har den person, der sidder i operatørrummet, hele tiden overblik over, hvor hver enkelt befinder sig.

Hvis der så sker noget uventet – hvis folk fx er ude på vejen, og man hører om krigshandlinger i området – kan man give dem instruktioner om at stoppe eller vende om.''

Kan altid rejse hjem

Normalt har de ansvarlige Røde Kors-folk på stedet en temmelig god fornemmelse af sikkerheden i området, siger Randi Bjerre, og i Geneve sker der hele tiden en løbende vurdering af, om forholdene stadig er tilstrækkelig sikre.

''Man lægger jo hele tiden sine planer for, hvor man har tænkt sig at køre hen med forsyninger, hvilke destinationer man har tænkt sig at beflyve. De arbejdsplaner meddeler man de stridende parter, og de skal godkendes, før man gør, som man har planlagt. Så man er i en konstant dialog.''

Beslutningen om evt. at trække de udsendte medarbejdere ud af området bliver taget i Geneve.

''Men den enkelte har til enhver tid ret til at sige fra og blive hentet hjem, uden at det belaster samarbejdet og uden at det diskvalificerer ved kommende udsendelser.

Uanset om bevæggrunden er sikkerhedssituationen eller personlig. For en person, der ikke længere ønsker at være med i en operation, bliver uvilkårligt en byrde for dem, der bliver tilbage.''

Løbende forhandlinger og garantier fra de stridende parter, grundig forberedelse af de udsendte og disciplineret optræden på stedet er altså, hvad sikkerheden på stedet bygger på.

Det røde kors

Men der er endnu en sikkerhedsforanstaltning, som er helt afgørende, understreger Randi Bjerre.

''Det største arbejde ligger i at udbrede kendskabet til Røde Kors i de lande, vi arbejder i. Alle, civile, militær og militsgrupper, skal vide, at det røde kors er en garanti for, at de stridende parter har accepteret vores tilstedeværelse – og vide, at vi er der for at hjælpe på begge sider.

Her har de udsendte også en vigtig rolle. Derfor får vi lavet materiale om Røde Kors på lokalsproget, når vi går ind i et nyt område. Når de udsendte kører ude i området, har de materiale med i bilerne – brochurer, de kan give de folk, der står ved road blocken, små emblemer, de kan give de sygehjælpere, som de uddanner lokalt.

Folk skal vide, hvad vi står for, og hvorfor vi skal respekteres. At det er verdens regeringer, der har givet Røde Kors mandat til at løse den her opgave.''•

Nøgleord: Humanitært arbejde, Røde Kors.

Den traditionelle krig med to stridende nationer er blevet afløst af selvbestaltede militsgrupper eller oprørere, og det har gjort sikkerhedsforholdene for bl.a. nødhjælpskonvojer – her fra Bosnien i 1994 – vanskeligere.Arkivfoto